Danske Patienter: Læger kan ikke leve op til reglerne

Patientsikkerheden skal være høj, men lægerne kan ikke efterleve de nuværende regler, siger Danske Patienter
13. januar 2018 kl. 13:23Opdateret 13. januar 2018 kl. 13:35

Læger skal leve op til så mange krav om blandt andet dokumentation af patientpleje, at det ikke er muligt at nå, mener formand i patientforeningen Danske Patienter Camilla Hersom.

Ifølge hende er reglerne ikke nødvendigvis i overensstemmelse med virkeligheden.

- Der er meget, der tyder på, at vi har nogle regler, der ikke er mulige at efterleve i virkeligheden. Vi skal derfor genbesøge de regler, vi har.

- Vi skal se på, om det er det rette, som vi kræver dokumenteret, og om der er mulighed for at gøre det i praksis. Der skal ikke laves overflødige ting, men man skal heller ikke gå på arbejde og være bange for at blive politianmeldt, siger hun.

Udtalelsen kommer, efter at 3400 læger lørdag morgen havde sat deres navn på en underskriftsindsamling, som kaldes et mistillidsvotum til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Her anklages styrelsen for at være så aggressiv i jagten på at politianmelde læger, at det skader lægernes evne til at behandle patienter optimalt.

Styrelsen for Patientsikkerhed blev oprettet i oktober 2015. I 2017 anmeldte styrelsen 12 læger til politiet, hvilket er en seksdobling i forhold til året inden.

Stigningen kommer efter nogle kritisable sager, heriblandt en sag fra 2016 hvor en psykiater blev politianmeldt mistænkt for at være involveret i alvorlige fejlbehandlinger og op til 65 menneskers død.

Sundhedsordfører i Socialdemokratiet Flemming Møller Mortensen frygter ikke, at styrelsen overkompenserer for kritisable sager med flere politianmeldelser.

Det skyldes, at styrelsen ifølge Flemming Møller Mortensen selv har oplyst, at den ikke har fokus på straf.

Ifølge Camilla Hersom er det vigtigt, at styrelsen kan udpege brodne kar i sundhedsvæsenet. Dog skal den være varsom med politianmeldelser, med mindre der er tale om grove tilfælde, mener hun.

- Jeg vil sige så meget, at jeg tror ikke, at vi højner hverken kvaliteten eller patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen ved at bruge politianmeldelser som et redskab. Det skal være i de særlige tilfælde, hvor der er foregået noget virkelig grelt, siger hun.

Hun vil ikke kommentere på, om det er passende med tolv anmeldelser på ét år, da hun ikke kender de enkelte sager.

Ifølge Camilla Hersom er debatten for unuanceret og bør derfor ikke tages i medierne.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Hansen

Nu er det jo ikke sådan, at læger og andet sundhedspersonale ignorerer brådne kar eller fejl i behandlingen, så der er ingen grund til at bruge en retorik, der mistænkeliggør hele faggrupper for at retfærdiggøre styrelsens eksistensberettigelse. Alene det, at kontrol og dobbeltkontrol med regestreringer og vanvittige arbejdsgange til følge, tager urimelig meget tid fra patienterne, burde få styrelsen til at gå på to ben. Et, der ser at få ryddet op i bureaukratiet, og her kunne man med fordel begynde at stole på, at sundhedspersonalet ved, hvad de laver, og så det andet ben, der tager sig af brodne kar, også dem, de får kendskab til fra sundhedsvæsenet selv. Så var vi nået langt. Et af problemerne ved at gøre enkeltpersoner til syndebukke for enhver fejl er, at i disse medietider bliver vedkommende straks hængt ud med navns nævnelse og bopæl. Og hvis journalisten kan få lokket et pip ud af en nabo eller familien, kan sagen køre i sladderpressen i flere dage. Det er ikke en rimelig måde at sanktionere statens personale på. De fejl, der har været fremme, er jo også situationer, hvor alvorlige konsekvenser er utrolig sjældent. Når man har med mennesker at gøre, er der ingen garanti for udfaldet, man kan kun gøre sit bedste. Hvis folketinget forlanger mere, må de være forberedt på, at vi snart vil se personaleflugt overalt i sundhedsvæsenet. Grundlæggende tror jeg også, at hvis folk fik bare femten minuters luft i arbejdsdagen, ville pengene være givet godt ud. En læge, der har tid til lige at bruge to min. på at tale med en bange patient, eller bare på at sikre sig, at de forstår hinanden eller to sygeplejersker der lige har tid til en kort snak på gangen er tit nok til at man er glad, når man går hjem. Stolthed og tilfredshed i arbejdet giver helt automatisk mere focus på de opgaver, man er i gang med.

Mette Holland-Fischer, Henrik L Nielsen og Eigil Thomassen anbefalede denne kommentar