Telegram

Voldsofre vil have hjælp hellere end hårdere straffe

Politisk flertal vil sikre hårdere straffe for grov vold ved at pålægge domstolene minimumsstraffe.
Voldsofre vil have hjælp hellere end hårdere straffe

RITZAU SCANPIX

Telegram
26. januar 2018 kl. 08:42

For mange af de mænd og kvinder, som har været udsat for en forbrydelse og kontakter Foreningen Voldsofre, er det ikke så afgørende, hvor lang straf deres gerningsmand bliver idømt.

Det siger foreningens talsmand, advokat Helle Hald. Hun kan se både fordele og ulemper i et forslag om at indføre minimumsstraffe for grov vold.

- For den, som ikke længere tør gå på gaden, og hvis liv er blevet fuldstændigt sat i stå i en lang periode, er det fuldstændig underordnet, om en gerningsmand for eksempel bliver straffet med tre eller fem måneders fængsel. Det mærker man simpelthen ikke.

- Men det kan være måske en hjælp for de forurettede, at de meget hurtigt kan få et svar på, hvad de kan forvente af straf. Det giver noget forudsigelighed, som kan være en hjælp, siger hun.

Et politisk flertal bestående af V, S og DF vil ifølge Berlingske indføre hårdere straffe for flere typer forseelser som grov vold og uagtsomt manddrab. Det skal ske ved at indføre såkaldte "normalstraffe", der pålægger dommere at uddele en vis straf.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, stiller forslaget efter flere grove voldssager, hvor der efter hans mening er idømt en for mild straf.

Ifølge Helle Hald er der da også mange voldsofre, der ikke føler, at gerningsmanden straf står mål med den krænkelse, de har været udsat for.

- Men samtidig kan vi da ikke lade være at tænke på, at det koster mange penge at hæve straffene. Der håber vi da, at der også kan blive flere penge til at hjælpe voldsofrene i deres liv og færden efter forbrydelsen.

- Der er rigtig mange som mangler økonomisk opbakning til det efterværn, som er nødvendigt, siger hun.

/ritzau/

Dorte Sørensen

Kan Finansministeriet "regnedrenge" ikke bruge nogle resurser på at beregne omkostningerne ved længere straffe og hvad de ekstra penge i stedet kunne anvendes til ved forebyggende arbejde og hjælp til ofrene?
Hvorfor ser "vi" ikke de regnestykker?????

Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er mærkeligt, at politiksk håndtering af voldsforbrydelser aldrig handler om ofrene.

Nils Grøngaard

@Lise Lotte Rahbek:

Det gør den da også, nemlig om hensynet til "retsfølelsen". Den bliver der sendt mange "signaler" til, mens det som bekendt ligger anderledes tungt hvis vi taler om støtte til ofrene i form af psykologhjælp og den slags blødsødent føleri.

Som advokaten påpeger er hårdere straffe ellers ingen gratis omgang, formentlig er det langt dyrere end at prioritere hjælpen til ofrene højere. Dels står vi med nogle ofre som ikke får ret meget mere end en gang varm luft til deres retsfølelse, dels er fængsler dyre i drift og ikke mindst efterfølgende vanskelig resocialisering.

Men det er som om fortalerne for stadigt hårdere straffe glemmer omkostningerne, vel sagtens berusede af at udvise "handlekraft" og "sende tydelige signaler".

Det er faktisk til at brække sig over, hvis ikke man var så vant til hylekoret fra S, DF, K og V.

Tue Romanow, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nils Grøngaard
Ja.
Når jeg filosoferer højt, kan jeg finde en sammenhæng med en bredere modvilje-tendens i samfundet mod at beskæftige sig med ofre. Ofre er ikke 'hot' De trækker offer-kortet. De piver. De lider. Og det skal de satme ikke slippe godt afsted med, synes det somom tidsånden foreskriver.

Nej lad os i stedet beskæftige os med vindere. Eller i det mindste med dem, som angiveligt har vundet over nogle andre. Om ikke andet, så kan vi snakke om dem, som får store lønstigninger. DET er hot. Det er også hot at beskæftige sig med vold og voldsudøvere og våben. Men ikke ofre. De må jo se at holde op med at hyle og komme videre. .. ..

Nils Grøngaard

Du har fat i noget væsentligt der, Lise Lotte! Der er sket en forråelse af både debatten og administrationen af velfærdsstaten(?) Danmark: Arbejdsløse bliver presset til at søge job, selv hvis de bliver mere syge af det, mennesker der er syge eller har sociale problemer møder mistænkeliggørelse og åbenlyst urimelige afgørelser, etc.

Det ligner en nøje kalkuleret strategi, når borgere ofte får afslag på ydelser, uanset at det ofte er indlysende at de opfylder kriterierne for at modtage dem. I en del tilfælde slipper kommunerne afsted med urimelige afgørelser og mangelfuld sagsbehandling, fordi de berørte borgere ofte har få resurser, men selv hvis kommunerne i sidste ende må bide i græsset, vinder de på at trække sagen mest muligt i langdrag, fordi de dermed forsinker starten på udbetalinger.

Jeg er derfor begyndt at tænke, at kommunerne bør forpligtes til at efterbetale manglende ydelser i tilfælde (gerne med et straftillæg på fx 30%), så de mister incitamentet til at træffe åbenlyst urimelige afgørelser.

Derudover er jeg enig i, at vi også står med et bredere skred i samfundets værdier og etik, hvor rettigheder og tolerance overfor forskellighed i stigende grad erstattes af fokus på individuelle præstationer. En forklaring på dette er helt oplagt at økonomien strammer, så behovet for at prioritere skærpes. Jeg tror dog at mange andre udviklingstendenser spiller ind, heriblandt globaliseringen med dens stigende muligheder for at personer, kapital og virksomheder kan operere uhindret på tværs af landegrænser. De sociale mediers gennembrud har muligvis også bidraget til en stigende polarisering og mangel på empati.