Økonom undrer sig: Reformlysten forsvandt med opsvinget

Cepos-økonom ser et paradoks i, at lysten til at skaffe flere hænder bliver mindre, når det går bedre.
13. februar 2018 kl. 09:40

Beskæftigelsen har stort set kun bevæget sig én vej siden 2013, nemlig opad.

Opsvinget i dansk og international økonomi har bragt det danske arbejdsmarked i en situation, hvor flere brancher ikke kan skaffe de specialister, de har brug for.

Alligevel er lysten til at vedtage nye arbejdsmarkedsreformer på Christiansborg ikke særligt stor, og det undrer Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom for den liberale tænketank Cepos.

Han har gennemgået de seneste mange års reformer og er nået frem til, at man i perioden fra 2014 og frem til 2017 kun har skaffet 6200 ekstra hænder gennem nye reformer.

I perioden fra 2009 og frem til 2013 sørgede regelændringer på arbejdsmarkedet årligt for at skaffe mere end 10.000 i beskæftigelse.

- Det er et ærgerligt paradoks, at reformiveren reduceres i takt med, at manglen på arbejdskraft vokser.

- Det burde da være nemmere at gennemføre reformer af dagpenge, kontanthjælp og efterløn i perioder, hvor der mangler arbejdskraft, og hvor det er nemmere for de berørte dagpengemodtagere at finde et job, siger han.

Mads Lundby Hansen foreslår i den forbindelse selv blandt andet en reduktion af dagpengeperioden fra 2 til 1 år som en effektiv måde at få 22.300 flere i beskæftigelse på, hvis beregningerne holder stik.

Men de lavthængende frugter findes ikke. De har i hvert fald en pris, siger Lars Andersen, der er direktør for Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd.

- Selvfølgelig kan man gå videre med de forslag, som Cepos lægger frem, men så bliver det et andet arbejdsmarked, end vi har i dag.

- Så piller man ved den flexicurity-model, vi kender, der både giver fleksibilitet for arbejdsgiverne og et sikkerhedsnet for lønmodtagerne.

- Hvis man gennemhuller den ved eksempelvis at forringe dagpengene, vil lønmodtagerne pakke sig ind og have mere beskyttelse i deres job, siger han.

Lars Andersen pointerer desuden, at allerede vedtagne reformer vil øge det såkaldte arbejdsudbud de næste mange år.

Han mener til gengæld, at regeringen bør gøre en ekstra indsats for, at flere uddanner eller efteruddanner sig.

- En sjettedel af de unge har ingen uddannelse, når de er midt i 20'erne. Men det løser man ikke ved at reducere kontanthjælp eller dagpenge, hævder Lars Andersen.

De to økonomer er derfor enige om, at indsatsen for at øge det såkaldte arbejdsudbud kunne være bedre.

- Det ville være godt, hvis mangel på arbejdskraft også kunne være en brændende platform. Det er den ikke.

- Det ses også ved den nylige skattereform, der kun øger arbejdsudbuddet med 1350 personer, siger Mads Lundby Hansen.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Lavere lønninger, flere arbejdsløse (= øget arbejdsudbud), mindre socialt sikkerhedsnet...

Jeg ønsker chefen for Cepos og hans økonomvenner en skæbne som Kong Midas.

Steffen Gliese, Trond Meiring, Anne Eriksen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Når et land som Danmark har verdens højeste arbejdsfrekvens der vel og mærke gælder for både mænd og kvinder - hvor resten op til 100 % er enten syge eller døde - kan citronen ikke presses yderlige,da særlig ikke i et reguleret arbejdsmarked som det danske der ikke har politisk styring af andet end overførselsudgifter - når det er klart det eneste de gør er at gøre folk fattigere og mere syge og ikke just noget der øger arbejdsudbuddet af mennesker den kan. De er faldne "tabere" i konkurrencestatens umenneskelige vækst-syndrom. En konkurrence om hvem der bedst til at tjene penge til dem der ikke laver en skid. DET er sindssygt.

Steffen Gliese, Trond Meiring og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Det er ikke et paradoks at lobbybrancen bliver mindre, når det går bedre for samfundet. Lobbyfirmaet er en parasit, der føder på social usikkerhed og producerer canceragtig ulighed. Lobbyisterne finder dog hurtigt en ny evolutionær strategi til overlevelse, for at sikre at de ikke selv bliver arbejdsløse. De gør det ved et specielt tilfælde af forbruger-ressourceinteraktion. Parasitisme er en af ​​flere slags symbioser, som overlever ved tætte og vedvarende biologiske interaktioner mellem tænketanke og konsulentfirmaer.

En obligatorisk parasit er helt afhængig af værten for at fuldføre sin livscyklus, mens en fakultativ parasit ikke er. Visse typer lobbyfirmaer er ådselgribbe i socialvæsenet. Dette kan lade sig gøre pga. deres flossede moral og den totale mangel på etik.

Hvilken type parasit æder sig ind i samfundets sociale velfærdsorganisation og hvilken type parasit fortærer de socialt udsattes livsånd? Lobbyparasiten reducerer værtens livskraft ved generel eller specialiseret patologi, ofte til modifikation af værtsadfærd. Lobbyisten øger særligt deres egen egnethed, ved at udnytte værter til ressourcer, der er nødvendige for deres egne overlevelse, især transmission.

Hvor får lobbyisten pengene fra?

Lobbyfirmaets livscyklus ender når de ikke længere kan levere og gøre et nyttigt arbejde for erhvervslivet samt finansvæsenet, eller give et passende afkast til de rige i det hele taget. De modtager på dette stadie af deres parasitiske liv gratis måltider til gengæld for underholdende samtale og smigrende bemærkninger mv.

Lobbyfirmaet lever på andres gæstfrihed, uden at give et nyttigt eller retfærdigt tilbagekast. De overlever af smiger og understreger selvbeherskers servilitet og snobberi. Lobbyisten klamrer sig til en person af rigdom, magt eller indflydelse og er på dette tidspunkt ubrugelig for overklassesamfundet. Undertiden ender de som underholdning i TV branchen.

Betegnelsen parasit anvendes ofte til en lobbyist, der udnytter andre mennesker og ikke giver noget til gengæld. Parasitoidisme er en evolutionær strategi inden for parasitisme, hvor parasitten til sidst dræber sin vært.

Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvis syv års reformiver kun har skaffet 16.000 i arbejde, er der da noget, der tyder på, at reformerne ikke virker - ikke efter den erklærede hensigt i hvert fald.

Kendsgerninger plejer normalt ikke at påvirke politikernes vurderinger, men det er da en mulighed, at de er blevet klogere, så i dette tilfælde er jeg villig til at lade tvivlen komme politikerne til gode.

Er der ikke noget med, at befolkningen er i tvivl om, hvem der er mindst tillidsvækkende, politikere eller journalister? CEPOS ville sikkert rangere endnu lavere på skalaen, hvis de ellers var med i målingen.

Politikerlede næres af politikernes falske tale, journalistlede næres af mediernes falske nyheder. Parasitisme et godt ord til at beskrive CEPOS's partsindlæg i debatten. Måtte Ritzau være den første vært, der bliver dræbt af parasitoidisme, inden lobbyparasitterne tager resten af aviserne.

Men indtil da, kære information, bliv endelig ved med at bringe Ritzaus telegrammer, de er gode at få forstand af, hvis man interesserer sig lidt for fake news og mediemanipulation.

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar