Skatten på den sidst tjente krone stiger under Løkke

30 års fald i den såkaldte marginalskat er vendt til en mindre stigning. Brandærgerligt, lyder kritikken.
9. februar 2018 kl. 21:46

Siden skatten på den sidst tjente krone toppede med 73,2 procent under statsminister Poul Schlüter (K) i 1985, har skiftende regeringer haft det højt på dagsordenen at nedbringe den såkaldte marginalskat.

Men 30 års nedadgående kurve er ifølge Jyllands-Posten lørdag bremset. I stedet stiger den øverste marginalskat under statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) ledelse.

Det sker, til trods for at regeringen tirsdag i den forløbne uge kunne præsentere en aftale med Dansk Folkeparti om den skattereform, som Løkke og Venstre havde varmet op til i fem år.

Marginalskatten stiger i perioden fra 2015 til 2022 med 0,08 procentpoint, så den lander på 56,53 procent. Det viser nye beregninger fra Skatteministeriet ifølge Jyllands-Posten. Det svarer til omkring 800 millioner kroner i skat.

Det skyldes, at bundskatten er blevet hævet flere gange fra 2015 og frem. Først for at finansiere en afskaffelse af brændeafgiften og siden for at finansiere en afskaffelse af PSO-afgiften.

- Det er stærkt kritisabelt. Der har været en klar tendens til, at marginalskatten er faldet i 30 år. Og så er det da brandærgerligt, at udviklingen er stoppet.

- Navnlig når det sker under danmarkshistoriens, ifølge den selv, mest borgerlige og liberale regering, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos til Jyllands-Posten.

Løkkes V-regering og VLAK-regeringen nedfældede ellers i sit regeringsgrundlag en klokkeklar ambition om, at "regeringen ønsker at reducere marginalskatten".

Finansminister Kristian Jensen (V) erkender, at det går den forkerte vej.

- Det er en lille ændring i marginalskatten. Men det er desværre en ændring i den forkerte retning, siger finansministeren til Jyllands-Posten.

Han fremhæver, at skattetrykket falder de kommende år.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu