TIDSLINJE: Statsministerens relation til storfiskere

Lars Løkke Rasmussen har afvist, at man via Løkkefonden kan have indflydelse på ham eller hans politik.
2. februar 2018 kl. 12:11

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var i onsdags i samråd for at redegøre for sin relation til storfiskere, som sidder på mange kvoter - de såkaldte kvotekonger.

Her er et overblik over sagen:

Januar 2014:

Lars Løkke Rasmussen inviterer til torskegilde for at samle penge ind, i anledning af at han er blevet tildelt Ekstra Bladets nytårstorsk.

Storfisker John-Anker Hametner Larsen fra Thyborøn tilbyder at afholde torskegildet til fordel for Løkkefonden, der er stiftet af Løkke for at hjælpe drenge på kanten af samfundet.

* Marts 2016:

Et flertal i Folketinget vil gøre op med kvotekongerne. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) får et notat fra Naturerhvervstyrelsen, som indstiller tre stramninger over for kvotekongerne. Han er også minister for fiskeri.

* Maj 2016:

Naturerhvervstyrelsen fremsender 16 mulige tiltag over for storfiskerne til ministeriet som "forelæggelse til ministeren".

* Juli 2016:

Lars Løkke Rasmussen bor i storfisker John-Anker Hametner Larsens sommerhus i Skagen på en ferie med familien til en anslået værdi af 10.000 kroner.

* September 2016:

Forhandlinger om en ny fiskeriaftale begynder, og et flertal i Folketinget presser på for at få indgreb mod kvotekongerne. Lunde oplyser kun om ét enkelt tiltag, som embedsmændene vurderer "ikke får nogen effekt".

* December 2016:

Fiskeripakken bliver vedtaget af et flertal i Folketinget uden om regeringen.

* August 2017:

Esben Lunde Larsen får frataget fiskeriområdet, som gives til minister for ligestilling og nordisk samarbejde Karen Ellemann (V).

* August 2017:

Rigsrevisionen udtaler hård kritik af Miljø- og Fødevareministeriet i sagen om koncentrationen af kvoter i dansk fiskeri fra 2002 og frem til i dag.

Miljø- og Fødevareministeriet har på baggrund af rapporten anmeldt flere fiskere og fiskeriselskaber til politiet. De er mistænkt for dokumentfalsk, stråmandsvirksomhed og overtrædelser af fiskeriloven.

* November 2017:

Løkke kalder det på et samråd "ulækkert" og "uværdigt" at insinuere, at han skulle lade en relation være styrende for sin politik.

* Januar 2018:

Løkke fastholder på et samråd, at man ikke kan købe sig til indflydelse på regeringens politik

Kilder: Ekstra Bladet, Ritzau.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu