KL varsler lockout – folkeskoler er blandt de ramte

Dagens varsler om lockout betyder, at over 400.000 offentligt ansatte vil blive ramt af en lockout
7. marts 2018 kl. 16:10Opdateret 7. marts 2018 kl. 20:32

KL's formand, Martin Damm (V), meddeler, at Kommunernes Landsforening, KL, varsler lockout af de ansatte.

Omkring 250.000 ansatte vil blive omfattet, siger han til TV2 efter et møde, hvor beslutningen om lockout er truffet.

En lockout af de kommunalt ansatte betyder, at kommunalt ansatte vil blive sendt hjem af deres arbejdsgiver uden løn. Den vil berøre væsentligt flere, end de ansattes varslede strejke og kan indledes 10. april - seks dage efter de ansattes varslede strejke.

»I 2008 havde vi tre parallelle konflikter kørende: Sundhedskartellet, pædagogerne og FOA. Her formåede forligskvinden ikke at forlige parterne, inden det kom til den konflikt, hvor de strejkede. Igen i 2013 med lockouten formåede forligskvinden heller ikke at forlige, inden det kom til konflikt. Inden for de seneste år er institutionen kommet lidt til kort,« siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl.
Læs også

Ifølge Martin Damm har KL besluttet, at en lockout ikke må berøre borgere, der har brug for livsnødvendig hjælp.

- Vi har truffet en beslutning om lockout. Vi har dog valgt at undtage en række områder.

- Ældreområdet og handicapområdet blandt andet og nogle vitale infrastrukturer, siger han og nævner blandt andet kraftvarmeværker.

Godt halvdelen af de omkring 500.000 kommunalt ansatte vil dog blive ramt af lockout, og med de fritagede områder, må andre holde for.

Martin Damm fortæller, at blandt andet de ansatte på landets folkeskoler kan berede sig på at blive sendt hjem, hvis det kommer til en lockout.

I 2013 brugte Kommunernes Landsforening lockoutvåbnet aggressivt over for lærerne, selv om de ikke havde varslet strejke. Det er et eksempel på, at styrkeforholdet på det offentlige arbejdsmarked i Danmark er i arbejdsgivernes favør. Det er helt afgørende i en arbejdskonflikt, at begge parter bliver ramt økonomisk, men da lærerne blev lockoutet, sparede kommunerne penge, mens lærerne ikke fik løn. På billedet demonstrerer lærere uden for Christiansborg under lockouten i 2013.
Læs også

Tidligere onsdag har statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), også varslet en lockout for 120.000 statsansatte. Og Danske Regioner har varslet en lockout af omkring 70.000 ansatte.

Det betyder, at en lockout vil ramme op mod 400.000 offentligt ansatte, hvis den træder i kraft.

Varslerne om strejke og lockout, sender forhandlingerne om de offentlige overenskomster i retning af konflikt.

Forhandlingerne brød sammen sidst i februar, og siden har forhandlingerne fundet sted i Forligsinstitutionen, der til det sidste skal forsøge at lande en aftale og undgå en konflikt.

Parterne er blandt andet uenige om lønstigninger til offentligt ansatte, den betalte frokostpause og ikke mindst lærernes arbejdstid, der siden 2013 har været bestemt ved lov.

Ved mødet i KL, hvor beslutningen om lockoutvarsel er truffet, stemte Enhedslisten og SF imod en beslutning om lockoutvarsel.

Fagforeningerne håber, at den nye mand på formandsposten i Kommunernes Landsforening, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), vil løsne op for den truende storkonflikt. Men socialdemokraterne har indtil videre ingen anden interesse end at flyve så lavt som muligt
Læs også

 

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Frimann Ljungberg

Øh? Lockout..... hvordan vil kommunerne så opretholde f.eks pasningsgarantien, som det står beskrevet i dagtilbudsloven? Vi betaler jo kommunen i dyre domme både over skatten og med brugerbetaling.
Så må de bare hoste op, jævnfør:

§ 24. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan anvise en plads i et dagtilbud senest fra den dato, hvor barnet skal anvises en plads efter § 23, betragtes det som brud på pasningsgarantien.
Stk. 2. Overholder kommunalbestyrelsen ikke pasningsgarantien, skal kommunalbestyrelsen med virkning fra det tidspunkt, hvor pladsen skulle være til rådighed,
1) dække bruttodriftsudgifterne til en dagtilbudsplads i en anden kommune, jf. § 28,
2) dække udgifterne til en plads i en privatinstitution, jf. § 19, stk. 5, eller privat pasning, jf. § 80, eller
3) give tilskud til pasning af egne børn, jf. § 86.

// jesper

Karsten Aaen, Ole Frank, Holger Koefoed Sørensen, Jan Hayder, Karsten Lundsby og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Hermed er det udelukket, at der kommer en langvarig konflikt. Tilbage er så reelt kun to muligheder, så vidt jeg kan se: Forlig eller lovindgreb i konflikt.

Der er ingen tvivl om, at den hårde kerne omkring Moderniseringsstyrelsen og KL-toppen omkring Kristian Wendelboe går efter, at musketereden om fjernelsen af L409 krakelerer i forligsen; men det er ikke sandsynligt, efter at vi er kommet så langt. Der står for meget på spil for fagbevægelsen. Et forlig, der ikke i et eller andet omfang kommer kravet om en aftale til lærerne i møde, er i mine øjne utænkeligt.

Alternativt satser Moderniseringsstyrelsen og Wendelboe på, at et lovindgreb i en konflikt vil afvise en aftale til lærerne. Men det kan S ikke holde til. S ville blive flået levende af baglandet, fagbevægelsen og de fire partier SF, EL, Alt. og R (under forudsætning af at R ikke springer i målet), og DF vil elske at se S i rollen som Lars Løkkes redning et år før valget. Moderniseringsstyrelsen spiller højt spil. De stresser alt og alle omkring sig.

Højt at flyve, dybt at falde?

Karsten Aaen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, jørgen djørup, Henrik Klausen, Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby og leif jensen anbefalede denne kommentar

Tillad mig en helt irrelevant bemærkning :

I borgerlønssamfundet er forhandlingen og strejkeretten individuel for alle - alle, ikke kun medlemmer af de involverede fagforeninger.
A-kassen er overflødig og fagforeningernes betydning reduceret betydeligt.
Arbejdsmarkedet er decentraliseret og privatiseret i private firmaer såvel som i det offentlige.
Arbejdsgiverforeningernes betydning og magt reduceret.
Strid og magtkamp aflyst. Vi klarer det selv i fællesskab herinde på arbejdspladsen.
Der hviler fred over land og by - i skoler, på sygehuse, i børnehaver - overalt hvor ufreden lige nu breder sig via dette surrealistiske skuespil.

Derfor kan røde partier ikke fordrage Borgerløn/Basisindkomst.
Fagforeningerne frygter at miste en stor del af deres betydning.

Søren Kramer

Den hårde kerne i moderniseringsstyrelsen og de hårde hunde KL har mødt deres overmænd.

De havde overset den dybe kynisme og konstante fokus på taktisk spil og rå magt som er grundfæstet og hovedbestandelen af Danmarks Lærerforening.

Nu sættes tilliden til alle offentlige ansatte og velfærdssamfundet på spil for at komme tilbage til brune sofaer, svag ledelse og lemfældig arbejdstid.

Alle synes at glemme at strejke og lockout er en integreret det af den danske model. Man kan altså ikke hylde modellen og samtidig skrige skingert op, når modellen bringes i anvendelse.

Kim Folke Knudsen

Det er en falliterklæring for den danske model, at det er kommet hertil, at parterne ikke kan nå hinanden. Der er endnu en chance i Forligsinstitutionen. Ansvaret for forhandlingssammenbruddet hviler på VLAK Marionet Teaterets forhandler: Fru Innovationsminister Sophie Løhde. og hendes parlamentariske flertal DF.

De har i de sidste år gødet jorden for en konfrontation med de offentligt ansatte.

De faglige organisationers krav til OK2018 er ikke ublu.

1. Lønstigninger på linie med det private.
2. Lærernes arbejdstid skrives ind i Overenskomsten fremfor, at den er lovbestemt.
3. Frokostpausen ønskes skrevet ind i aftalerne, så pausen ikke pludselig forsvinder væk med en af Moderniseringsstyrelsens små justeringer uden kompensation.

Det kan umuligt ødelægge konkurrenceevnen, og gøre den offentlige sektor lønførende.

Det samme VLAK Marionet Teater var villige til at spendere to cifrede mia. beløb på skattelettelser op til julen 2017. Nu er selv en betalt frokostpause blevet for dyr for Regeringen.

Arbejdsgiverne må forklare, hvorfor Lærerne ikke må få deres arbejdstid ind i Overenskomsten. En overenskomst, hvor store dele af arbejdsforholdene ikke er reguleret ud fra en forhandlet aftale, men udfra et politisk indgreb. Om det er at sige. Så er der reelt ikke tale om en Overenskomst og en forhandlet aftale, men et diktat.

VLAK Marionet Teateret vil udskyde retten til seniordage fra 58 år til 63 år. Tankevækkende. Den gang de borgerlige partier fik sat pensionsalderen op i år 2006, så var det under forudsætning af, at arbejdsmarkedet blev rummeligt og i højere grad tog højde for seniorernes behov.

Det politiske løfte kan vi nu forstå er ligeså tomt og indholdsløst, som de utallige garantier, som Christiansborg politikerne har udstedt f.eks En Efterlønsgaranti.

Politikerne fra VLAK Marionet Teateret bedyrer deres store oprigtige interesse for at bevare Velfærdsstaten. Hvis afstanden mellem løn og arbejdsforhold mellem den offentlige sektor og den private sektor bliver meget stor, så ødelægges mulighederne for at rekruttere de dygtige medarbejdere.

DF har for en måned siden foreslået, at yderligere 8.000 statslige arbejdspladser skulle flytte ud i landet væk fra Hovedstadsområdet. Bliver du ansat i Staten, så skal du indstille dig på årlige -2% sparerunder og på at stå parat med en flyttekasse, for nu er der gået sport i at flytte rundt på arbejdspladserne.

På Hospitalerne hører vi om personale, der er meget stresset og presset af et hårdt arbejdsmiljø med manglende tid til patienterne.

Kommunerne kan endnu tilbyde fornuftige og attraktive arbejdsvilkår, men det kan blive sat over styr, hvis de skal være prøveballon for Moderniseringsstyrelsens utallige ideer til, hvordan man lige i ny og næ kan fjerne en seniordag, en fridag, en frokostpause osv.

De offentligt ansatte der stemte denne Regering ind med DF stemmer ved Folketingsvalget i juni 2015 får nu syn for sagen.

Hvad har de vælgere opnået ved det ?

Hvor står den egentlige Statsminister Kristian Thulesen Danefæ Dahl DF og hans parti henne i denne konflikt. Svar udbedes.

PS Det er ikke asylansøgerne og flygtninges skyld, at Overenskomstresultatet nu tegner til at blive meget magert.

Karsten Aaen, Leo Nygaard, Margit Tang, Ole Frank og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

@Niels sauer
Bemærk, at Socialdemokraterne i KL har stemt for lockout, i modsætning til Ø og SF.

Søren Kramer

De dele af arbejdsmarkedet der har mest brug for højere løn og mere sikker job har en lav organisationsgrad. Det er de lavtlønnede på den private del som er dem der er kørt mest over i det her halvsyge og forkælede forbrugssamfund.

Knap 1900 kr om dagen er det en lærer får i løn i et job hvor du ikke kan fyres. At sætte dem i spidsen for alle offentlige ansatte er udtryk for en manglende forståelse af hvor galt det står til og hvordan hverdagen er i mange hjem.

Når rengøringsdamen i 2012 hentede ungerne i sfoen kl 15 og så at skolen var tom for lærere så er det ikke underligt vi har partier som DF. Og når embedsmænd ser hvilket pres dlf kan lægge på en svag kommunalbestyrelse og embedsværk i øvrigt så er det ikke underligt vi får moderniseringsstyrelser og hårde hunde i KL.

Uanset resultat fører det her intet godt med sig. Statsministeren har fejlet i ledelsen og gjort sammmenhængskraften mindre i det her land.
Han siger han vil det modsatte men alt hvad han rør ved medfører det modsatte.

Troels Larsen

Mit indtryk er, at V - og VLAK - mestendels ønsker at presse lønnen overalt.

Lavere overførselsindkomst, integrationsydelse, stridigheder om løn i overenskomster...

Alt målrettet mod at presse folk til at arbejde for en lavere løn.

Som det ofte er sagen med politikere, så skal man blot læse deres slogan som Fanden læser biblen for at se deres tanker. "Det skal kunne betale sig at arbejde" = "Vi skal gøre det hårdere ikke at arbejde".

Hvis man reelt set mente det med, at det skal kunne betale sig at arbejde, så var en god måde at skabe incitament for at tage job vel netop at hæve lønnen?

I øvrigt antager jeg, at DF er imod lockout - og stridigheder. De kæmper vel for bedre forhold til ansatte på eksempelvis plejehjem og sygehuse - så vidt jeg husker er de som regel vældig snakkesaglige om deres dyder på ældreområdet.

@Kim Folke Knudsen, overenskomstforhandlinger, strejke og lockout er hovedelementer i "den danske model", så at påstå, at det, at det nu er kommet til trusler om strejke og lockout, skulle være en "falliterklæring for den danske model" er vrøvl!

Du mener ikke, at lønmodtagersidens krav er ublu. Men situationen er den, at de offentligt ansatte siden 2008 har haft en større lønfremgang end tilfældet er på det private arbejdsmarked - og nu er deres krav så en lønstigning, som er ca 50% højere end på det private arbejdsmarked (9% mod 6% i den private sektor) - samtidig med, at man vil have nye fordele ind i overenskomsten på andre punkter. Det kan man så kalde ublu eller ej efter egen smag!

De offentlige arbejdsgivere har tilbudt en lønstigning, men - forståeligt nok - ikke så stor som arbejdstagersiden har krævet.

Der har indtil nu ikke været så stor bevægelighed/forhandlingsvilje fra parterne, at man har kunnet nå til enighed. Og kommer der ikke et forhandlingsgennembrud evt via forligsinstitutionen, kommer det til strejke og lockout. Det er ingredienserne og de vedtagne spilleregler i "den danske model".

At du mener, at politikerne må forklare det ene og det andet er udtryk for manglende respekt for og forståelse af den danske model. Forhandlingerne sker mellem parterne og evt i forligsinstitutionen ikke med offentligheden.

Den eneste anden mulighed end den danske model er, at det er de offentlige arbejdsgivere alene, der dikterer løn- og arbejdsvilkår - og det forekommer ikke at være et bedre alternativ.

Den danske model er degraderet, når arbejdsgiverne repræsenteres af politikere.
Tænk, hvis det var tilfældet i det private.

Jeg mener at kunne huske, at storstrejke tidligere er sendt til urafstemning hos medlemmerne.
Er der nogen der ved noget om det.

@Leo Nygaard, det private erhvervslivs arbejdsgivere repræsenteres naturligvis ikke af politikere, men af ledelsen i arbejdsgiverforeningen eller er virksomhedernes egne ledere.

Det offentlige som arbejdsgiver har altid (som i ALTID) været repræsenteret af medlemmer af regeringen (i forhandlinger med de statsligt ansattes organisationer), regionsformænd - tidligere amtspolitiske ledere (i forhandlinger med medarbejdere ansat i regioner - tidl. amter) hhv. kommunalpolitikere (kommunalt ansatte) - det er der ikke noget nyt i. Det er en del af den danske model!

Hvordan skulle det ellers være? Nogen skal jo varetage det offentliges ansvar som arbejdsgiver. Skulle staten som alternativ melde sig ind i Dansk Arbejdsgiverforening? Det ville ikke engang ændre noget, for ledelserne i medlemsvirksomhederne i arbejdsgiverforeningen lægger naturligvis de rammer, som DA's repræsentanter kan forhandle indenfor - ganske ligesom fagforeningernes "bagland", medlemmerne, i forskellige fora lægger fagforeningens linje.

Og de politikere, der repræsenterer det offentlige som arbejdsgiver gør det jo efter afstemning med deres bagland (kommunernes landsforening, regionerne, regering/Folketing).

Hvem ville du foreslå ellers skulle repræsentere det offentlige i overenskomstforhandlingerne?

Den danske model indeholder muligheden for, at et overenskomstforslag kan ophøjes til lov. Og det gøres i givet fald naturligvis af Folketinget.

Det er der to årsager til: 1) varetagelse af et nationalt ansvar (de samfundsmæssige følger af en langvarig konflikt kan være samfundsskadelige eller i hvert fald samfundsmæssigt urimeligt hårdt belastende) og 2) en beskyttelse af konfliktens parter (så den ene ikke på et urimeligt grundlag kan køre den anden "mør"). Desuden ligger der jo ikke nogen begrænsninger for, hvilke love Folketinget kan vedtage (indenfor Grundlovens rammer), hvis der ellers kan etableres et flertal.

Der er jo så den dobbeltrolle på det offentlige arbejdsmarked, at politikerne optræder som arbejdsgivere - men samtidig i den sidste ende kan ophøje et overenskomstforslag til lov. Men det har altid været sådan i "den danske model" og der er reelt kun to alternativer, enten at offentligt ansattes løn og arbejdsvilkår fastsættes ensidigt af det offentlige (politikerne) uden forudgående forhandling - eller at offentligt ansatte selv fastsætter deres egen løn. Ingen af alternativerne forekommer realistiske.

Den danske model er ikke uden problemer (politikernes "dobbeltrolle" på det offentlige arbejdsmarked), men at råbe op om systemets fallit uden at kunne bare indikere en anden og bedre model, er meningsløst!

Jeg mener ikke, at et strejkevarsel eller igangsætning af en strejke har været til urafstemning, men det sker ofte, at en overenskomstaftale sendes til urafstemning blandt medlemmerne (og afvisninger er forekommet).

Jens - Du beskriver selv ulemperne. Og sidste gang med indgreb før en overenskomst/forligsforslag var færdig, viser situationen.
Jeg havde i tankerne, at arbejdspladserne ledere i de forskellige sektorer kunne vælge deres forhandlingsledere. Det skyldes min almindelige mistillid til politikerne.

@Leo Nyggard, jeg ser ikke, at situationen ville blive bedre, hvis det var kommunaldirektører og departementschefer, der skulle varetage det offentliges arbejdsgiverrolle - de refererer jo direkte til politikere...

Sidste gang begik politikerne efter min opfattelse den fejl, at man ikke lockoutede bredt, og at man greb ind alt for tidligt. Denne gang har de offentlige arbejdsgivere gjort det rigtige: at varsle en omfattende lockout som svar på de "smalle" strejkevarsler. Det vil automatisk gøre parterne møre hurtigere end en smal strejke - som alle kan holde til ret længe.

@Leo Nygaard - jeg deler bestemt til mistillid til politikere. Men uanset hvordan man drejer det, så er det dem, der i den sidste ende repræsenterer det offentlige som arbejdsgivere. Og jeg tror, at det er bedre, at de selv sidder i forhandlingslokalet end at de sidder i baglokalet. Det sidste ville give et utåleligt forhandlingsklima.

Måske er min tanke alligevel ikke så tosset. I det private kan parternes uenighed også ende i forlig og ophøjelse til lov - de to parter, hvor en tredje part afgør sagen.
I det offentlige er der personsammenfald mellem part og politikere. Fagforeningerne står ikke lige overfor en modpart, men en magtudøver.

"Det offentlige som arbejdsgiver har altid (som i ALTID) været repræsenteret af medlemmer af regeringen (i forhandlinger med de statsligt ansattes organisationer), "

Det er de offentlige ansattes ledere.

Lige nu får sagen en ekstra dimension. DF udtrykker sympati for en del, nemlig lærerne. De andre sige ikke rigtig noget. Det understreger, at det er regeringen, der forhandler.
I sidste ende er det folketinget der skal tage stilling.
Der kan gå politik i sagen.
Arbejdsgiveren er staten - som arbejdsplads. Derfor logisk at det er arbejdspladsens ledere der er part.
Det er det ikke. Det er folk fra Christiansborg, som er bundet op på partipolitik.

Kim Folke Knudsen

Kære Jens Winther kl. 10.29

Du skriver:

Den eneste anden mulighed end den danske model er, at det er de offentlige arbejdsgivere alene, der dikterer løn- og arbejdsvilkår - og det forekommer ikke at være et bedre alternativ.

Jamen er det ikke det som sker nu ? Er det ikke netop VLAK Marionet Teaterets drejebog ?

Derfor er Leo Nygaards kommentarer om politikerne, der er for meget indblandet helt rigtigt set, hvis du spørger mig.

Måske er Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsen en del af problemet og en ikke del af løsningen.

Jeg er enig med Dig i dine betragtninger omkring lønudviklingen forstået på den måde, at begge parter burde kunne finde en fælles løsning mellem de 9% og de 6,7%. Vær opmærksom på, at måden som denne lønforskel gøres op, gør at du kan komme til forskellige resultater.

Men så er der Lærernes aftalevilkår, fjernelse af seniordage, og en Frokostpause, som også kunne forsvinde uden lønkompensation.

Det fra en Regerings hånd, der havde to cifrede mia. beløb på hånden til skattelettelser for de bedre stillede før juletid år 2017 og som nu siger. Vi har ikke råd til disse indrømmelser.

Søren Kramer:

1900 kr. pr. dag giver en lærer 57.000 kr. om måneden (før skat). Så meget er der da vist ingen lærere i DK, der tjener. Jeg tjener i mit ny job, ansat på en erhvervsskole et sted i Jylland, cirka 32.000 pr. måned (før skat), det giver en løn på cirka 1.000 kr. pr. dag (før skat). Lægger man 18 procent i pension til, giver det cirka 38.000 kr. pr. måned og det giver så cirka 1270 kr. pr. dag (før skat).

I dag er de fleste lærere i folkeskolen altså overenskomstansatte; det betyder, at de kan fyres! Og det bliver de altså også! I gamle dage, altså før kommunerne fik ansvaret for folkeskolen i 1993-1994 var lærerne tjenestemænd; det er der så stadig (få) lærere i den danske folkeskole, der er. Nemlig de lærere, der blev ansat før kommunerne fik ansvaret for folkeskolen i 1993-1994. Er man som lærer i folkeskolen omkring 1990, er man nok på cirka samme alder som mig (omkring 55+) derfor er man tjenestemand....

"g en Frokostpause, som også kunne forsvinde uden lønkompensation."

Der er vist noget du har misforstået. Der er ikke noget det forsvinder. Derimod kan det være at arbejdsgiveren ikke mere mener at have brug for dele af de offentligt ansatte i deres frokostpauser, hvorfor man vender tilbage til normaltilstanden og har en 1/2 times pause uden arbejdsgiverforpligtigelser.

" DF udtrykker sympati for en del, nemlig lærerne. "

Ja, selvfølgelig. DF er populister og da den arbejdstidsaftale lærerne har er indlysende idiotisk, ønsker DF at ride med på bølgen.

Jeg sidder i en skolebestyrelse, og det første vi gjorde efter konflikten i 2013 var at sætte os sammen med skolens ledelse, kigge hinanden i øjnene og sige til hinanden "Sådan noget gør vi ikke her"