PORTRÆT: Efter 14 dage opgav hun at løse lærerkonflikt

Mette Christensen sendes i ilden, hvis overenskomstforhandlinger ender i hårdknude. Og hun har prøvet det før.
1. marts 2018 kl. 05:01

Torsdag er der indkaldt til møde i Forligsinstitutionen. Her skal forligsmand Mette Christensen forsøge at undgå en truende storkonflikt.

For når arbejdsmarkedets parter ikke selv kan forhandle sig frem til overenskomster, træder forligsmanden til for at mægle.

Mette Christensen er én af tre forligsmænd i Forligsinstitutionen, som varetager den uafhængige mæglerrolle i tilfælde af konflikter på arbejdsmarkedet.

Hun var også i ilden som forligsmand under lærerkonflikten i 2013, hvor knap 70.000 lærere blev lockoutet efter sammenbrud i overenskomstforhandlingerne.

Og nu kan hun altså ende med at skulle lede slagets gang igen.

I 2013 opgav hun ævred, inden der var gået to uger, og valgte ikke at bruge sin ret til at udskyde konflikten 14 dage.

Og hun kan få det svært igen, hvis det ender med storkonflikt. Det mener professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.

- Parterne har grundlæggende en manglende tiltro til, at forligsmanden kan gøre en forskel. Det skyldes, at arbejdsgiverne på det offentlige område ikke bare er arbejdsgivere. De er også lovgivere og budgetmyndigheden. Det har betydning for, hvordan de agerer under forhandlingerne.

- De kan nemlig bare indføre en lov, hvis det ikke bliver muligt at blive enige ved forhandlingsbordet, tilføjer han.

Mette Christensen insisterer på at blive kaldt forligsmand og ikke forligskvinde.

Hun har været forligsmand siden 1993 og er forhenværende vicepræsident i Sø- og Handelsretten. Som dommer har hun præsideret over sager som Nordisk Fjer, Hafnia og Klaus Riskær Pedersen, men som forligsmand har hun ikke dommerbeføjelser.

Til gengæld kan hun sætte rammerne for forhandlingerne.

I den forbindelse har hun mulighed for at beholde parterne i bygningen, indtil der kommer hvid røg op, og de er blevet enige, eller indtil de er enige om at opgive.

Under lærerkonflikten gav hun op meget hurtigt, konstaterer Henning Jørgensen.

- Hvis Forligsinstitutionen skal virke efter hensigten, kan det blive nødvendigt at holde folk i mødelokalet ikke bare i dagevis, men i ugevis, så skjorterne til sidst begynder at lugte, og det bliver helt ulideligt at være der. Det gjorde hun ikke i 2013, siger han.

Arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet Mikkel Mailand mener ikke, at man kan klandre Mette Christensen for hendes indsats under lærerkonflikten.

- I 2013 blev det vurderet omsonst at fortsætte forligsforsøgene. Hun bruger den tid, der er, hvis hun ser et perspektiv i at gøre det, siger han.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det bliver spændende, for alt tyder på, at regeringen hele tiden har forhandlet på skrømt, men i virkeligheden har arbejdet på en Mette Frederiksen (S) - løsning - altså en ny Lov 409.

Strejken kommer uden tvivl, og så håber jeg, at befolkningen er klar med deres sympati, så regeringen og andre ligestillede partier (S, DF og SF) taber.

Sofie Jørgensen, Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen og Josephine Kaldan anbefalede denne kommentar
Josephine Kaldan

Der er givet mere sympati denne gang. Lærere skal trynes, synes befolkningen at mene. Forstå det, hvem som kan.

Folk har ikke noget mod lærere generelt, de ser dem blot ikke som nogen, der skal tages specielt seriøst. Det er moderne tider, og alle ser ned på alle eller rettere, enhver er sig selv nærmest og vogter sine egne gæs i forhold til løn, karriere og privilegier.
Det sørgelige er så, at så få forstår sig på værdien af et velorganiseret system, det fælles, værdien af ordentlige, velholdte, velfungerende skoler. Egentlig er folk dybest set i praksis villige til at "ofre" deres egne børn og børnebørn. Ellers deres gamle far og mor, der ikke behandles ordentligt på plejehjem, hjemmepleje, hospitaler. Skræmmende. Løsningen bliver så stadig mere privat eskapisme: jeg flytter mine børn til noget privat, tilkøber nogle ydelser, sørger for at mobbe den og den ud. Gammel vin på nye flasker: enhver er sin egen lykkes smed. Den tankegang peppes så op med forskellige former for populisme, fasthed og regeringsstyret moderniseringstankegang alt efter perspektiv og holdninger. Tilsammen udgør det en hidtil uset kynisme, som sikkert er biologisk betinget: Kæmp eller flygt: måske det denne gang bliver "kæmp" for hele den offentlige sektor. Tænk om vi kunne få en virkelig, gigantisk manifestation. You can´t always get what you want - but if you try - sometimes - you´ll get what you need. Uh baby!