Pape får opbakning til erklæring om menneskeretsdomstol

Europarådets 47 lande er enige om erklæring om fortsat reform af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
13. april 2018 kl. 10:01Opdateret 13. april 2018 kl. 10:58

Europarådets 47 lande er under dansk formandskab enedes om en erklæring, der skal sikre fortsatte reformer af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Målet for den danske regering har været en reform, der sikrer landenes domstole et større råderum. Især til at udvise kriminelle udlændinge.

- Imod alle odds er vi kommet i mål. Danmark har sikret en historisk aftale, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

- Jeg er stolt over, at jeg kan stå med opbakning fra alle 47 lande.

- Ansvaret for at overholde menneskerettighederne er hos de enkelte lande. Vi behøver ikke en second opinion fra Strasbourg, siger Pape, der tilføjer, at aftalen rummer 70 nye punkter.

I den erklæring, som landene er enedes om, står der blandt andet:

- Rettens praksis gør det klart, at landene har en anskønsmargin i forhold til, hvordan de anvender og gennemfører konventionen, afhængigt af sagens omstændigheder og de rettigheder, der er involveret.

- Rettens praksis i forhold til landenes anskønsmargin anerkender, at i forhold til visse af konventionens bestemmelser, såsom artiklerne 8-11, kan der være et spektrum af forskellige, men legitime løsninger, der kan være forenelige med konventionen afhængigt af sammenhængen.

Artikel 8 er den af Menneskerettighedskonventionen, der beskytter retten til familieliv. Det er den, der ofte henvises til, når domstole afviser at udvise kriminelle udlændinge.

Mens artikel 9, 10 og 11 handler om henholdsvis religionsfrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.

Op til konferencen har flere eksperter peget på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol allerede ser ud til at have ændret praksis i forhold til udvisning af kriminelle udlændinge.

Det er også vurderingen i den danske regering, der henviser til en nylig dom fra Menneskerettighedsdomstolen.

Her blev en seriekriminel nigeriansk statsborger ved navn Ndidi udvist af Storbritannien, til trods for at han havde familie i landet.

Den udvisning godkendte Menneskerettighedsdomstolen.

Ud over formuleringerne om forholdet mellem landene og domstolen handler store dele af den otte sider lange erklæring om, hvordan sagspuklen hos Menneskerettighedsdomstolen kan mindskes.

Og om hvordan dommere ved domstolen skal udpeges.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen K Petersen

Ud fra enkeltstående tilfælde af kriminelle udlændinge, skal menneskerettighederne forringes for os alle.

"Ud over formuleringerne om forholdet mellem landene og domstolen handler store dele af den otte sider lange erklæring om, hvordan sagspuklen hos Menneskerettighedsdomstolen kan mindskes"

Sagspunklen kunne mindskes, ved at de forskellige europæiske lande overholdt de nuværende universelle menneskerettigheder, ikke ved at det så nu, bliver op til de enkeltes lande, at afgøre en sag, JO S. Pape vi har brug for en second opinion, det kaldes retsikkerhed for den enkelte borger.

S. Pape argumentation går også på, at alle systemer skal tåle at blive kigget kritisk på og skal kunne forandres eller er urørlige.

"Vi, de 47 lande, sætter i dag en streg under, at menneskerettighederne ikke er urørlige, som var de faldet ned fra himlen. De skal være til debat. Og systemet skal udvikle sig, ellers mister vi tilliden til systemet. I dag har vi sikret, at menneskerettighederne bliver mere demokratisk forankret."

Menneskeretighederne er lavet lige efter 2. verdenkrig, der skulle ikke være tvivl om den enkelte borgers rettigheder, set i lyset at de utilgivelige overgreb mod mennesker der foregik under krigen. Vi har brug for bedre og flere menneskerettigheder ikke vager og reglerne der kan fortolkes til det enkelte lands forgodtbefindende. Tænk lige på lande som Polen, Ungarn osv. der pt. foringer deres retssystemer, nej vi har brug for menneskerettigheder, der ligger over de enkelte landes lovgivning og som trumfer magthavers tilbøjeligheder til enhver tid.

Flemming Berger, Carsten Munk, Anne Albinus og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Det er bredt anerkendt at menneskerettighedsdomstolen agerer "aktivistisk", altså dømmer på et grundlag der er præget af domstolens egen opfattelse af hvad retstilstanden skal være, mere end, hvad der var stifternes oprindelige mening. Det er ikke et værdig tilstand i et retssamfund, for en domstol skal ikke tage magten over lovgiver – det er alene diktatorens privilegium. Menneskerettighedskonventionen er på alle måder smuk men domstolen er et juridisk fejlskud og et angreb på det nationale folkestyres ret til, suverænt, at lade egne domstole tolke konventionstekster. For Danmarks vedkommende er det slet ikke muligt at lade overnationale domstole dømme hverken den danske stat eller dens borgere. Dette fordi Grundloven tildeler domstolene, de danske, den dømmende magt og dette er ikke ændret med indførelsen af § 20 i 1953-Grundloven. Det ville i givet fald have krævet en ændring af grundlovens § 3, hvis domstolene skulle fratages deres suverænitet. Det er ikke sket og overdragelse af domstolsbeføjelser til EMD er derfor på ingen måde legal.
Danmark må meddele vore partnere, at vi har begået en juridisk fadæse som vi nu retter ved at opsige de bestemmelser i Menneskerettighedskonventionen der vedrører domstolen.

Så til helvede med Domstolen og politikerne kan gå samme vej. For man fornemmer hvad det er man ønsker - elestik i rettighederne så politikerne selv kan tolke rækkevidden af dem. Politikerne vil overtage domstolens aktivisme - dét har ingen bedt om derimod, at man tolkede konventionsreglerne som de var ment af stifterne.