Regeringen opgiver udligningsreform

Både DF og S har afvist regeringens forslag til kommunal udligning. Nu giver regeringen fortabt.
17. april 2018 kl. 11:30Opdateret 17. april 2018 kl. 12:58

Der kommer ikke en reform af kommunal udligning i denne valgperiode. Det erkender økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

Hvis regeringspartierne genvinder magten efter et valg, kan en udligningsreform igen komme på tale, tilføjer han.

Erkendelsen kommer, efter at både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har afvist regeringens forslag med den begrundelse, at det var for socialt skævt.

- Det ærgrer mig selvfølgelig, at vi ikke har kunnet blive enige om at rette de mange fejl, der er i det kommunale udligningssystem, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

- Men der er ikke et flertal i Folketinget, som har lyst til at gøre det på denne side af et folketingsvalg. Efter min bedste analyse skyldes det folketingsvalget og partitaktiske hensyn.

Den kommunale udligning har skabt gnister. Hovedstadskommunerne har i avisannoncer afvist at sende flere kroner til Jylland. Mens alliancer af kommuner i provinsen har krævet større udligning.

Regeringen tilbød at forbedre kommunernes likviditet med op til 700 millioner kroner for at få Socialdemokratiet med. Det påpeger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

- Socialdemokratiet er rejsende i, at man kan lave forandringer uden at forandre noget. Det er en spændende nyskabelse, siger han.

Selv om den kommunale udligning ikke bliver rørt, ændres skævdelingen af udlændinges uddannelse mellem nordjyske kommuner og kommuner i hovedstaden. Det flytter 700 millioner kroner.

Desuden flyttes penge mellem kommuner i refusionsreformen, der aftaltes med SR-regeringen, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, påpeger ministeren.

Spørgsmål: Er Socialdemokratiet bange for kommunal udligning på grund af det kommende folketingsvalg?

- Ja, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Krister Meyersahm

Gør det på den rigtige måde.

Det kommunale selvstyre som er garanteret i Grundloven, hvilket vist er glemt af folketingspolitikerne, har ikke meget indhold når staten blander sig i alle detaljer og med udligningsordenen, plyndrer de kommunale kasser.
Man må ændre systemet, så man i stedet for udligning og bloktilskud, afregner de kommunale udgifter, som staten skal betale/bidrage til, ved at give kommunerne trækningsret til statens konto. Det er jo i forvejen staten der bestemmer hvilke ydelser der skal bevilges og ofte med hvilke beløb de honoreres. Staten må selv hente pengene hos borgerne via indkomstskatten - på denne måde deltager alle danskere solidarisk og ikke kun dem der bor i visse kommuner.
Kommunerne kan herefter drive deres virksomhed som borgerne ønsker det og konkurrere på skatten med andre kommuner, alt efter om man ønsker "meget eller mindre kommune".

Ib Christensen

De her over 18 milliarder vi finansierer erhvervslivet med hver år, omtalt som"løntilskud". I hvilke kommuner ender de, efter en trickle up effekt, har ført dem gennem den økonomiske fødekæde og ender som profit?