Enhedslisten: Dejligt med nye toner om hash fra Sass Larsen

Henrik Sass Larsen (S) foreslår at legalisere hash. Det er dog ikke Socialdemokratiets politik.
16. maj 2018 kl. 11:33

Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, foreslår i en ny debatbog at afkriminalisere hash, og den idé hilses velkommen hos Enhedslisten.

Det arbejder partiet nemlig for, siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.

- Det er dejligt med nye toner fra Henrik Sass Larsen. Vi har i lang tid gerne villet have et kontrolleret cannabis-marked, så det er dejligt med nye toner derfra, siger Lund

- Så vidt jeg ved, er det ikke Socialdemokratiets linje, men det kan man jo håbe på, at det kan blive. Vi hilser det i hvert fald meget velkommen, at cannabis skal afkriminaliseres, det har vi arbejdet for i mange år.

Sass Larsens forslag, der ifølge Information optræder i den nye debatbog "Exodus - vejen frem for centrum-venstre, er i strid med Socialdemokratiets politik på området.

Og forslaget ændrer ikke på partiets politik, skriver Dan Jørgensen, næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, i en sms til Ritzau.

- Diskussionen om hash og stoffer er fyldte med dilemmaer. Og netop derfor er det forfriskende, at der kommer et grundigt og tankevækkende bidrag.

- Men som Henrik Sass Larsen selv siger, så ændrer debatbogen ikke på Socialdemokratiets holdning: Vi går ikke ind for legalisering af hash eller andre stoffer, skriver Jørgensen.

I bogen foreslår Sass Larsen, at hashsalget overtages af staten, mens hårde stoffer afkriminaliseres. Derved kan politiet spare penge, som kan bruges til at øge oplysning og behandling.

Den disponering er Rosa Lund (EL) enig i.

- Jeg synes, at det er en god idé at legalisere cannabis, så vi kan få et kontrolleret cannabis-marked. Så ved man, hvad det er, man får, og så understøtter man ikke kriminelle netværk, når man køber cannabis, siger Lund.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Jens Wolff
  • randi christiansen
Jens Wolff og randi christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peder Bahne

Hashtågerne har ligget tæt i lovgivernes hjerner i 50 år. Så giv dem dog lidt klarsyn og en joint. Hvem ved, måske erkender de så konsekvenserne af at indføre nultolerance over for et mindretal i en ellers forholdsvis velfungerende demokratisk stat. I USA var de hurtigere til at skrotte spiritusforbuddet, men her var mindretallet, som blev ramt også noget større.

En demokratisk stats kendetegn er bl.a. at respektere sine mindretal. Her i landet skal mindretal åbenbart bare have en vis størrelse for at kunne opnå simpel respekt og undgå statslige overgreb.

randi christiansen og Christian Nymark anbefalede denne kommentar

Henrik Sass Larsen er fornuftens stemme her.
Dan Jørgensen bør holde sig til stegt flæsk med persillesovs,
(som man i øvrigt også kan dø af, hvis det indtages i for rigelige mængder).

Jens Winther

@Randi, enhver bekymring er ubegrundet: jeg støtter ikke narkokriminalitet - hverken principielt eller praktisk. Det er dem, der køber "varerne", der støtter narkobaronernes kriminalitet!

randi christiansen

Jens, er det ikke gået op for dig, at nuværende forbudspolitik de facto støtter narkokriminalitet?

Og at de, der har et misbrug, er syge mennesker, som det er helt ude i tågerne at kriminalisere i stedet for at hjælpe.

Jens Winther

@Randi, med din indledende bemærkning "nuværende forbudspolitik de facto støtter narkokriminalitet" siger du, at det ikke var kriminelt, hvis det var lovligt. Det er en tautologi, en ringslutning. Men den argumentation bør man lovliggøre alt, fordi man derved afskaffer kriminalitet!

Jeg er helt klar over, at en stor del af narkotikabrugerne er syge mennesker, men det er brugen af narkotika, der har gjort dem til usle, syge mennesker. Det problem løses ikke ved at legalisere brugen af narkotika!

randi christiansen

Jens, nu er du ordkløver. Det, som menes, er naturligvis ikke, at vi på nuværende tidspunkt i menneskehedens historie ikke har brug for et retssamfund men, at kriminalisering af udvalgte stoffer vel at mærke (de mest skadelige er jo lovlige) skaber mere sygdom og mere kriminalitet.

Problemets årsag er ikke stoffet men misbrugsprofilen. Det er syge mennesker, som bliver misbrugere, som man ikke hjælper ved at kriminalisere dem. Samtidig med at forbuddet skaber grobund for et enormt lukrativt, kriminelt narkotikamarked, som man burde kunne indse, at man ikke kan forbyde sig ud af. I stedet får samfundet en parasitmodel : de narkokriminelle suger livet ud af syge mennesker - hvilket de facto understøttes af staten, som derfor i stedet bør stå for en kontrolleret produktion og distribution.

Kan du nu forstå det?

randi christiansen

" men det er brugen af narkotika, der har gjort dem til usle, syge mennesker." Det er helt entydigt din og andres konklusion, som der absolut ikke findes videnskabelig evidens for. Det er bare noget, I tror.

randi christiansen

Men det er selvfølgelig lige så klart, at et misbrug intensiverer en forvejen dårlig situation, som forværres hvis ikke det øgede pres får vedkommende til at vågne op til dåd, til at yde sit yderste til at forstå, hvad der er at gøre. Hvis det ikke er nok, er man kort sagt fcked. I så tilspidset en situation giver det ikke mening at kriminalisere.

Så kan vi diskutere de forskellige former for psykofarmaka, som systemet henholdsvis forbyder/legaliserer. Hvad berettiger status for et stof? Den kulturelle, økonomiske og social forståelse som ønskes opretholdt? Vi kan naturligvis ikke leve i retsløse samfund, men et sundt samfund kan forholde sig intelligent til kritik.

Jens Winther

@Randi, jeg er jo ikke uenig i, at indsatsen overfor misbrugere - psykisk syge eller ej - burde være bedre, at vi burde gøre mere for at hjælpe dem ud af misbruget.

Men jeg har ikke den ringeste forståelse for, at en afkriminalisering skulle gøre det lettere at hjælpe nødstedte mennesker ud af deres misbrug. Og intet forhindrer os vel i at forøge indsatsen overfor misbrugere - uden nødvendigvis at frigive de stoffer, som de misbruger?

randi christiansen

Forøge indsatsen overfor misbrugere? Forøge? Det vil jeg se, før jeg tror det. Nuværende behandlingstilbud er komplet utilstrækkelige på grund af manglende ressourcer og på grund af utilstrækkelig evne til/viden om hvordan, man helbreder misbrug. Du kan sammenligne det med, at skulle forøge indsatsen overfor rygere, alkoholikere, ludomaner og andre misbrugere. Det kan vi vist godt glemme med nuværende metoder. Der må nytænkning til.

Du forstår åbenbart stadig ikke, at misbrug kan være så dybt programmeret i et menneske, at sålænge vore samfund misbruger mennesker og miljø, kan stofafhængighed ikke minimeres. Det er kulturen, der skaber det misbrug, som det er langt mere hensigtsmæssigt at undgå end at skulle kæmpe med at kurere på dt individuelle niveau. Og netop derfor alternativet taler om de tre bundlinjer : den sociale, økonomiske og klima/miljø, som er uløseligt forbundne.

Vi har også denne samtale på en anden tråd, hvor jeg redegør for hvorfor, afkriminalisering er en god ide. Kriminalisering er - som det kan ses, hvis man lægger fordomme og skyklapper fra sig - en tabt sag :

"18. maj, 2018 - 13:31
Jens, mht til ’at redde staklerne i land’ er det eneste, man kan gøre at tilbyde alt, hvad man kan - hvor udfaldet afhænger af både misbruger og omgivelser. Jeg mener ikke, at et forbud over for voksne, myndige mennesker er et godt værktøj i den proces.

Visse regler har vi i et retssamfund. Det er en antagelse at forbudspolitik har den ønskede hensigt, og at uden den ville alle være endnu ringere stillet. Tværtimod viser erfaringer fra andre lande, at der bliver færre misbrugere. Samtidig fjerner man grundlaget for narkokriminalitet og - ikke mindst - erhverver kvalitetskontrol med stofferne.

Desuden genereres store indtægter, som staten kan anvende til alment velgørende formål herunder at hjælpe misbrugere på måder, som der åbenbart ikke nu er ressourcer til.

Cannabisproduktion vil ydermere kunne og bør naturligvis indgå i den grønne omstilling i form af produktionsomlægning.

Alt i alt en winwin."

randi christiansen

Det bør også vække til din eftertanke, at så mange mennesker oplever stor lindring i deres fysiske sygdom ved indtag af cannabis.

Jens Winther

@Randi, det er også billigere at købe en PH-kogle eller et B&O tv ved en hæler end i en butik. Og der er jo heller ikke andre lægemidler, hvor man anvender selvmedicinering, vel?