Overvismand: Enhedslisten har fat i noget rigtigt

EL har ret i, at Finansministeriet har blinde vinkler, siger overvismand. Men det er ikke for borgerligt.
15. maj 2018 kl. 10:01

Enhedslisten er ikke helt gal på den, når partiet kritiserer Finansministeriets regnemaskiner.

De økonomiske modeller for effekten af lovforslag kunne godt være mere balancerede, siger overvismand Michael Svarer.

Enhedslisten skriver i en rapport tirsdag, at ministeriet er for borgerlig i sin vurdering af effekten af for eksempel højere pensionsalder eller lavere dagpenge og SU.

Venstrefløjspartiet mener, at ministeriets regnemodeller er blinde over for visse såkaldte dynamiske effekter - altså, hvordan folk ændrer adfærd. Effekterne fra offentlig forbrug er ikke indregnet, mens de positive følger af skattelettelser tages med.

Derfor er dele af kritikken berettiget ifølge økonomiprofessor Michael Svarer, der er formand for Det Økonomiske Råd.

- Finansministeriets model kan være en ensidig måde at betragte det på, fordi man også kan forvente dynamiske effekter af de offentlige udgifter. Vi er enige i, at man skal være mere opmærksom på de effekter, siger Michael Svarer.

Problemet er, at der ikke findes særlig gode videnskabelige grundlag for at medtage effekterne. Der mangler simpelthen forskning på området.

- Så udfordringen er, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan være særlige hjælpsomme med at sige, hvor store effekterne bliver, siger Michael Svarer.

Han opfordrer ministeriet til at gøre mere for at indsamle viden på området eller selv iværksætte analyser. Det vil Det Økonomiske Råd også gerne selv, men arbejdet er blevet afbrudt af en udflytning til Horsens.

Overvismanden er dog ikke enig i Enhedslisten anklage om, at modellerne er borgerlige.

- Jeg vil give Enhedslisten ret i, at man kan komme til at stille skattelettelser i et bedre lys, end de fortjener. Men generelt er det for unuanceret en kritik, siger Michael Svarer.

I Folketinget bakker de andre partier i rød blok op om Enhedslistens kritik og krav om et eftersyn af Finansministeriets regnemaskiner.

Men finansminister Kristian Jensen (V) afviser den. Det er ikke et politisk valg at undlade de positive dynamiske effekter af offentligt forbrug - de er ikke med, fordi der mangler beviser for dem, siger han til dagbladet Information.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Ole Frank
  • Espen Bøgh
  • Arne Thomsen
Ole Frank, Espen Bøgh og Arne Thomsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Problemet er, at der ikke findes særlig gode videnskabelige grundlag for at medtage effekterne. Der mangler simpelthen forskning på området."
Jamen så er det da bare om at få fingeren ud i stedet for at FM bruger tiden på rablende bestillingsrapporter om, at folk med ikke-vestlig baggrund, koster samfundet 100 mio kr. om dagen!!

Per Hansen, Anne Eriksen, Ole Frank, randi christiansen, Brian W. Andersen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

"Det er ikke et politisk valg at undlade de positive dynamiske effekter af offentligt forbrug - de er ikke med, fordi der mangler beviser for dem"

Men det er i høj grad et politisk valg, om man er villig til at undersøge det i stedet for bare at sætte effekten lig med nul.

Brian W. Andersen, Anne Eriksen, Ole Frank og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

"Men finansminister Kristian Jensen (V) afviser den. Det er ikke et politisk valg at undlade de positive dynamiske effekter af offentligt forbrug - de er ikke med, fordi der mangler beviser for dem, siger han til dagbladet Information."

Hvor fanden i fænghullet har den mand og hans kompagnoner parkeret deres hjerner? For det første er der heller ikke 'beviser' for præcis hvilken effekt skattelettelser har - ifht f.eks. forbrug/opsparing/investering/fritid. For det andet er det jo direkte uvederhæftigt at opstille et regnskab med facit, når faktorer, som man ved har betydning blot ikke præcis hvilken - ligesom med skattelettelser - ikke tages i betragtning. Altså er der tale om, at finansministeriet anvender deres regnemodeller til at legitimere valg, som er ideologisk betingede, men fremstiller dem som evidensbaserede. Ubegribeligt at de kan slippe afsted med det.

Henrik Klausen, Per Hansen, Anne Eriksen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Hvis man ikke ved hvad værdien er af noget, kan man ikke sætte dets værdi til 0.

Så kort kan det beskrives, hvad fejlen består i. Og det er en fuldstændig indlysende fejl. Giver man en ubekendt størrelse en værdi – og værdien 0 er en ekstremt præcis værdi – så har man pr. definition lavet et politisk valg, en vurdering. Man kan ikke forsvare sig ved at sige, at vi "ikke ved" eller "der mangler forskning", og så lade som om at det betyder, at det fuldstændigt vilkårlige tal 0 på magisk vis bliver det korrekte.

Så jo, regeringen foretager et rent politisk valg ved at vælge at sætte værdien til lige præcis 0. Kristian Jensens intellektuelle niveau er ubegribeligt.

Er man usikker, og mangler der forskning, må usikkerheden indgå i beregningerne. Man kan i stedet anvende et interval; dette interval kunne passende fastsættes politisk, ved at man spørger alle partier i Folketinget, hvad de mener, tallet er. Dernæst anvender man et interval, der går fra det laveste gæt til det højeste, og så kommer alle beregninger ud som intervaller, svarende til intervallerne i inputtet. Det vil være en matematisk fornuftig og ærlig måde at foretage beregningerne på.

Dette skal selvfølgelig gøres for alle de tusinder af usikre inputværdier, der er i regnemodellerne. Og i princippet også for alle de formler, som anvendes, og som er uden fuld empiri; der er sikkert mange af formlerne, som er politiske – fx formler, som antager fuld egoisme for agenterne i de økonomiske modeller.

Gør man det, vil man nok opdage, at de resulterende værdier, givet som intervaller, vil være stort set ubrugelige, da de vil variere enormt. Hvilket vil afspejle og afsløre, at økonomiske beregningsmodeller er og bliver politiske og har meget lidt med fakta at gøre.

Det ærlige på nuværende tidspunkt vil være at sige, at vi i Danmark ikke har nogen fungerende økonomisk regnemodel overhovedet, og at vi på ingen måde kan stole på de tal, der kommer ud af den model, der i øjeblikket benyttes. Og at vi derfor må foretage rent politiske valg, indtil vi får bedre viden. Man må simpelthen erkende, at vi *ikke* er i stand til at forudsige fremtidens økonomi ud fra beregninger, fordi beregningernes grundlag altid delvist vil bestå af politiske vurderinger, og at disse vurderinger påvirker slutresultatet så meget, at det i praksis er ubrugeligt.