Flere og flere job er deltidsansættelser

Ud af 150.000 nye job siden 2012 er 44 procent stillinger på mindre end 20 timer om ugen, viser analyse.
3. juni 2018 kl. 22:17

Antallet af usikre ansættelser på det danske arbejdsmarked er steget markant.

Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er der skabt 150.000 nye job på det danske arbejdsmarked siden 2012. Heraf er cirka 66.000 - svarende til 44 procent - af dem stillinger på mindre end 20 timer om ugen. Det skriver Information.

Emilie Agner Damm, der er senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, fortæller, at blandt andet studerende, fleksjobbere og kvinder arbejder kortere tid.

- Ud over studerende og fleksjobbere, som er grupper, for hvem det giver god mening ikke at arbejde fuldtid, har vi fundet ud af, at kvinder, indvandrere og folk med en kort uddannelsesbaggrund er overrepræsenteret i de her stillinger på mindre end 20 timer om ugen, siger hun til Information.

Ifølge hende kan det være problematisk for nogen at have en stilling med færre timer.

- Det er klart, at der er nogen, der gerne vil arbejde deltid, fordi det passer godt ind i deres privatliv, men der er også nogen, som gerne vil arbejde fuldtid, fordi de gerne vil have en højere indkomst, end det er muligt at få på deltid. På den måde kan det blive et problem for privatøkonomien, siger hun til Ritzau.

Antallet af atypiske ansættelser er steget fra 481.200 til 549.900 i perioden 2012 til 2017. Det er en stigning på 13,7 procent. Det er mere end dobbelt så højt som fremgangen af fuldtidsstillinger, der ligger på 4,9 procent.

Ifølge Trine Pernille Larsen, der er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Sociologisk Institut, Københavns Universitet, er der siden 2000 sket en fordobling i antallet af deltidsjob.

- Tallene er steget fra seks procent af de beskæftigede i 2000 til cirka 12 procent i 2014 på det danske arbejdsmarked. AE's analyse antyder, at stadig flere er beskæftiget på deltidskontrakter med få timer, siger hun til Information.

Arbejdsmarkedsforskeren savner tal for, hvor mange deltidsansatte der arbejder under ottetimers grænsen.

På det danske arbejdsmarked havde man frem til 2001 en 15-timers grænse i funktionærloven, som flere overenskomster også fulgte.

Den grænse sænkede man med implementeringen af direktivet om tidsbegrænsede ansættelser i 2008. I dag er der en ottetimers regel i funktionærloven og i nogle overenskomster.

- Det betyder, at lønmodtagere, som gennemsnitlig har under otte ugentlige arbejdstimer hen over en måned, ikke omfattes af funktionærlovens bestemmelser om for eksempel pension, løn under sygdom med videre, siger Trine Pernille Larsen til avisen.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kenneth Krabat

"Emilie Agner Damm, der er senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, fortæller, at blandt andet studerende, fleksjobbere og kvinder arbejder kortere tid.

- Ud over studerende og fleksjobbere, som er grupper, for hvem det giver god mening ikke at arbejde fuldtid, har vi fundet ud af, at kvinder, indvandrere og folk med en kort uddannelsesbaggrund er overrepræsenteret i de her stillinger på mindre end 20 timer om ugen, siger hun til Information.

Ifølge hende kan det være problematisk for nogen at have en stilling med færre timer.

- Det er klart, at der er nogen, der gerne vil arbejde deltid, fordi det passer godt ind i deres privatliv, men der er også nogen, som gerne vil arbejde fuldtid, fordi de gerne vil have en højere indkomst, end det er muligt at få på deltid. På den måde kan det blive et problem for privatøkonomien, siger hun til Ritzau."

Hvorfor vinkler hun deltidsjobs negativt? Skal man forstå det sådan, at et menneskeliv i dag er økonomisk tilpasset et fuldtidsjob?! At det brede gennemsnit ikke ville kunne klare sig alene på et deltidsjob: Det er nemt at vende hendes vinkling til noget positivt:

"Emilie Agner Damm siger: Det er klart, at nogen gerne vil arbejde fuldtid, fordi det passer godt til deres arbejdslivsønsker, men at der også er nogen, som gerne vil arbejde deltid, fordi de ikke behøver den højere indkomst, det er muligt at få på fuldtid. På den måde kan det blive en fordel for deres frie liv, siger hun til Ritzau."

Brian W. Andersen

@ Kenneth Krabat

Jeg læser det ikke som om Emilie Agner Damm vinkler deltidsjobs i sig selv negativt. Det udviklingen indenfor deltidsjobs, der får den negative vinkling. Jeg mener også at det er helt berettiget at anvende den vinkel, fordi den er solidt understøttet af en lang række fakta.
Det ville være passende at nævne som det første af disse at selvom der klart må svares nej til "Skal man forstå det sådan, at et menneskeliv i dag er økonomisk tilpasset et fuldtidsjob?", så er der kommet et stigende antal faktorer i samfundet, som gør at det brede gennemsnit ikke vil kunne klare sig alene på et deltidsjob. Det er der stort set ingen der gør. Næsten alle, der arbejder i et deltidsjob, kombinerer lønnen fra dette med en anden indtægt. Denne er f.eks. delvis forsørgelse fra partner, kapitalindkomst, indtægt fra enkeltmandsvirksomhed, et andet deltidsjob eller supplerende offentlig ydelse. Sidstnævnte er det mest almindelige.

Emilie Agner Damm kommer ikke rigtigt ind på at væksten i deltidsjobs på under 20 timer pr. uge primært er sket i den lavtlønnede ende af servicefagene, men dette er årsagen til at procentdelen af deltidsansatte ufaglærte og lavtuddannede er det dobbelte af procentdelen blandt folk med højere uddannelse. Det er også den primære årsag til at LO står med ca. 196.000 deltidsansatte, der ønsker sig flere arbejdstimer. Hun kunne også have valgt at gå dybere ind i paradokset imellem at så mange danske borgere ønsker sig flere timer (hvilket udgør et anseeligt arbejdsudbud) og det at arbejdsgiverne kræver et større arbejdsudbud, uden at anvende udbuddet fra deltidsansatte.
Hvis hun havde valgt at gå i dybden med disse ting, så havde en langt mere negativ vinkling været uundgåelig, men hun valgte dette i stedet: https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_stor-stign...

Efter min mening vil det være vanskeligt at lave en analyse på dette område pænere og mere positivt vinklet end det Emilie Agner Damm har leveret her.