Vælgerne dumper regeringen på det grønne område

Regeringens grønne ambitioner får bundkarakter i måling. VLAK vil undgå at bløde vælgere ifølge kommentator.
17. juni 2018 kl. 04:32

Der er på Christiansborg i disse dage en kamp om at fremstå mest grøn.

I april præsenterede regeringen et udspil, der gentændte kappestriden om at være grønnest, og spørgsmålet ventes at blive centralt i valgkampen, som afgøres senest om et år.

Vælgerne har dog ikke megen tiltro til, at den siddende regering skulle være bedst til at sikre en klima- og miljøvenlig fremtid for Danmark. Det viser en måling, som Voxmeter har lavet for Ritzau.

3,3 procent peger på Venstre som det mest klima- og miljøvenlige parti i Folketinget, mens Liberal Alliance må nøjes med 1,1 procent.

Politisk kommentator Erik Holstein fra netmediet Altinget mener ikke, at regeringen skal gøre sig håb om at overtage den grønne dagsorden.

- De kan håbe på, at de kan mindske afstanden til rød blok på et område, hvor de står svagt. Ikke sådan at folk stemmer på Venstre, men så man ikke direkte stemmer imod, siger Holstein.

På de sociale medier og i avisannoncer har Venstre ellers iklædt sig grønne farver som led i en kampagne, der skulle få partiet til at stå stærkere på området.

Siden tiltrådte Jakob Ellemann-Jensen (V) som miljø- og fødevareminister med løfter om, at miljø kommer før landbruget.

Venstre politiske ordfører, Britt Bager, skriver til Ritzau, at hun anser Venstre for at være et grønt parti.

- Vi har været med i alle større energiaftaler siden 1970'erne, og vi har haft regeringsmagten i de seneste 13 ud af 17 år. Så vi har en stor del af ansvaret for, at Danmark har den grønne førertrøje på.

- Vi går ikke ud med ufinansierede grønne løfter, som nogle af de røde partier gør. Socialdemokratiet har for eksempel ikke anvist tilstrækkeligt med penge til deres energi- og klimaudspil. Der skal være balance i tingene, skriver Britt Bager.

Kun 1,6 procent peger på De Konservative, som ellers kalder sig blå bloks grønne parti.

- For De Konservative er det en skuffelse, fordi man prøver at være den grønne garant i blå blok. Men De Konservative har reelt mere grøn politik end de andre på den blå side, siger Erik Holstein.

Målingen skal dog holdes op imod, at hver tredje har svaret, at de ikke ved, hvem de skal pege på.

Erik Holstein peger på, at det er et af de få områder, hvor rød blok har en lang række fællesnævnere. Og de kan gnide sig i hænderne over målingen.

Alternativet fremstår over for vælgerne som det mest miljøvenlige - det mener 20,5 procent af de adspurgte. 18,6 procent peger på Enhedslisten, mens 8,2 procent svarer SF.

De Radikale fremstår som det mindst miljø- og klimavenlige i rød blok ifølge de adspurgte, og Socialdemokratiet får 5,6 procent.

Målingen er foretaget i perioden fra 8. til 13. juni blandt 1036 repræsentativt udvalgte danskere. De er blevet bedt om at svare, hvilket parti, der er "det mest klimavenlige i Folketinget".

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den berømte 'grønne førertrøje'. Danmark har den i hvert fald ikke på!

Intet land i Europa har p.t. opnået klimamålene. Men Danmark ligger langt tilbage efter Sverige, Portugal, Frankrig, Holland og Luxemburg.

Tysklands miljøminister har allerede udtalt sig og erkendt nederlaget. Hvornår hører vi en udtalelse fra Danmarks klimaminister? Og hvornår har medierne tænkt sig, at omtale de nedslående fakta?

"The five EU countries that score the highest are Sweden (77% of the points), Portugal (66%), France (65%), the Netherlands (58%) and Luxembourg (56%), thanks to the fact that they are advocating for more ambitious climate targets at EU level. At the same time, it is clear they still have to do much more to reduce emissions and promote renewable energy and energy efficiency at home.

Aside from this group, a vast majority of Member States scores less than half of the possible points, which shows they are not progressing fast enough towards the Paris Agreement goals. The ranking exposes Denmark (49% of the points), Germany (45%), the UK (37%) and Belgium (35%) for no longer being at the forefront in the fight against climate change and aiming rather low despite their relative wealth. Estonia (24%), Ireland (21%) and Poland (16%) rank lowest because of their stiff opposition to climate action nationally and in the EU.

http://www.caneurope.org/publications/press-releases/1619-eu-countries-o...