Forskere: Elbiler kan få 1000 kilometers rækkevidde

Forskere i batterier i Norge siger, at de har fundet x-faktor til et helt enorm potentiale
12. juli 2018 kl. 14:08Opdateret 12. juli 2018 kl. 14:16

Norske forskere har knækket en kode, som kan give elbiler, mobiltelefoner, tablets og anden teknologi langt højere batterikapacitet end i dag.

- Man kan sige, at vi har fundet x-faktoren, som vi har ledt efter. Dette har et helt enorm potentiale, og det er noget forskere over hele verden søger efter, siger forskningsdirektør Arve Holt ved Institut for energiteknik i en pressemeddelelse.

Teknologien som forskerne ved instituttet på Kjeller er kommet frem til, anvendes i litiumionbatterier, som bruges i det meste af den almindelige teknologi.

- Det kan bidrage til, at vi blandt andet får elbiler med 1000 kilometers rækkevidde og mobiltelefoner, som det ikke er nødvendigt at lade op i flere dage, siger forskerne.

Forskerne har i flere år undersøgt mulighederne for at bruge silicium i batterier, i stedet for grafit. Rent silicium har i teorien ti gange højere kapacitet end grafit, men mister også kapacitet hurtigere.

Nu har forskerne så fundet frem til en siliciumblanding, hvor kapaciteten holder sig stabilt høj over tid, selv om kapaciteten bliver noget lavere end med rent silicium.

Batterier med den nye siliciumblanding vil alligevel få tre til fem gange højere kapacitet end de nuværende, siger forskerne.

Teknologien skal nu testes sammen med flere norske og internationale selskaber og i et samarbejd med Kjeller Innovasjon, som arbejder med at kommercialisere forskningsresultaterne.

/ritzau/NTB

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frank Rasmussen

Fordi nogle skal sørge for at batterierne rent faktisk kommer ud i elbilerne. Fra forskning til den praktiske anvendelse er der en lang og dyr vej. Antallet af 'gennembrud' på batterifronten gennem de sidste 10 år er enormt. Antallet af praktiske anvendelser af disse gennembrud er meget lavt.

Thomas Andersen, Michael Pedersen, Michael Boe og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Den lange lange og dyre vej bliver hjulpet på sporet af Norges statsejede olie-fond på 10 tusind milliarder norske kroner.

Frank Rasmussen

Den norske oliefond har praktisk erfaring med batteri-produktion?

Michael Boe, Claus Nielsen og Tommy Gundestrup Schou anbefalede denne kommentar

Hvis det holder vand (eller strøm), kan skiftet til elbiler ske i løbet af fem år, og allerede nu har bilerne selvkørende færdigheder, så de kan 'køre i tog' på motorvejene og på den måde forøge kapaciteten af vore vejstrækninger betragteligt. Dernæst køber vi ikke mere biler, men bestiller bare en med plads til ? passagerer fra A til B, og det bedste bliver, at vi kan beholde kørekortet, når vi kører hjem fra kroen, selv om vi ikke har noget at bruge det til.

Martin Sørensen

Problemet er ikke kapitalismen. kapitalisme er som sådan bare markedsøkonomi. 101. nej problemet er vores fravær af kapitalisme.

med det sagt så er et batteri. som der kan køre 1000 km på en opladning. er ikke nødvendigvis det marked ønsker, Marked vil naturligt belønne biler der befinder sig i gyldenhårs zonen, som er
ca 95% dækning af vores daglige behov for transport hvilket er ca 400 km i rækkevide.. tænk på jer selv hvornår har i sidst kørt. mere end 400 km uden og holde en halvtimes hvil. nej vel. dette forekommer nærmest aldrig. derfor. vil batterierne naturligt ramme omkring 400-500 km rækkevidde med. ca 80-90% rækkevidde efter, en halv times ladning. og dette er et eksembel på hvorfor at det er NØDVENDIGT at kommercialisere en innovation som denne, hvorfor, det er logik for burhøns at biler er et produkt som alle andre produkter, at at dette produkt, kan, kun gøres bedre ved hjælp af marked.

Lad mig komme med et glimrende eksempel. på hvorfor. planøkonomi er planen mod helvede.
En lada, var en ganske udmærket bil. jeg mener virkeligt at lada 1200, med sin 1970ner fiat teknologi var en fantastisk bil. men nej det var så IKKE en kommunistisk opfindelse. men en kommunistisk videre udbygning på den italienske fiat. nu med et varmeanlæg som faktisk virkede. :-)....... med dette, vil jeg så bare sige trabant..... trabien var kommunistisk udviklet en rigtigt planøkonomisk bil. der udover at være en dødsfælde og side i mens man kørte også var en katastrofe zone for det omliggende miljø. Mens østtyskerne byggede trabanter. byggede tyskerne Golf 2 BMW Audi mercedes mm som der ja var udviklet af et marked. som ønskede de biler.

jeg ved ærligt ikke, om gyldenhårs zonen er noget marked, vil tage til sig, selv om det er indlysende logik. så kan marked reagere stik modsat. mens vi så med politiske krav kan påvirke marked. til at udvikle sig i den retning vi ønsker det rent politisk. helt enkelt. beskatte store batterier. og lignende. jeg vil helst ikke bo og leve i en verden hvor det er politiske beslutninger der afgør om min bil skal designes som som et politisk projekt tak marked for det er faktisk mere effektivt end i tror.

En del af de nye biler, der kører rundt her i landet er allerede 5-10% selvkørende med kamera og radar assistance for at holde sig på vejen og parallelparkere og hindre hjulspin, udskridning og kollision mod forankørende, og med adaptiv fartkontrol på motorvejen er der ikke meget arbejde for dig på en tur til arbejde. Computeren har det store fortrin, at den kikker og analyserer konstant og hurtigt, og den ved godt, hvornår den fungerer, og hvornår den er defekt. 85% af alle mandlige bilister mener, at de befinder sig blandt de 50% bedste af slagsen.

@Martin

"kapitalisme er som sådan bare markedsøkonomi"

Helt enig, men så længe der stadig er nogen, der arbejder på at 'redde venstrefløjen', vil begrebet kapitalisme af disse nogen opfattes som en modpol til socialismen.

På en måde kan man sige, at vikingerne tog kapitalismen til sig, da de fandt ud af, at de ikke var nødsaget til at plyndre og voldtage vildt omkring sig for at fremme egen velstand.

Torben K L Jensen

Den norske olie-fond er en af verdens største kapital-fonde,så hvis den kan tjene penge på et batterieventyr til verdens største el-bilpark målt pr. 1000 indbyggere ligger det vel lige for.

Bettina Jensen

"Antallet af ’gennembrud’ på batterifronten gennem de sidste 10 år er enormt. Antallet af praktiske anvendelser af disse gennembrud er meget lavt."

Og er det 'markedet' eller 'kommercialisering'sstrategierne, som har forårsaget dette misforhold? Eller skal det forstås sådan at 'gennembruddene' for en større parts vedkommende har været varm luft?

Jens Winther

@Bettina Jensen, næh! Men forholdet er det, at - vel - 80% af alle opfindelser ("gennembrud") viser sig ikke at være praktisk anvendelige (dvs. "kommercialiserbare"), fordi de ikke kan bringes til at fungere udenfor et laboratoriemiljø, fordi de ikke er mulige at producere i store styktal (grundet produktionstekniske vanskeligheder) eller fordi produktionsomkostningerne overstiger nytteværdien af produktet. Det kan du så kalde "varm luft".. Selv størstedelen af alle patenter bliver aldrig taget i praktisk anvendelse. De fleste opfindere tror, at når de har gjort deres opdagelse, så ligger der en gylden fremtid forude. Men realiteten er, at selve opfindelsen/opdagelsen kun er det allerførste trin i en lang række af problemer der skal løses og lykkes løst - og at de efterfølgende trin ofte er enormt dyre at gennemføre og oftest blot fører til den kedelige konklusion, at opdagelsen/opfindelsen ikke kan kommercialiseres og derfor er værdiløs.

Noget helt andet er, som andre også peger på, at de væsentligste problemer med dagens bil-batterier er lang ladetid, problematiske råvarer (mængden af tilrådighed værende litium er begrænset og udvinding af litium er miljøbelastende) og høj vægt (lav energitæthed). Hvis man kunne nedbringe ladetiden ville en rækkevidde på 500 km være fuldt tilstrækkelig. De færreste benzin- og dieselbiler har længere rækkevidde, men det tager kun 5 min. at fylde tanken igen. Når visse el-bilmærker reklamerer med op mod 500 km rækkevidde er det en sandhed med meget store modifikationer, fordi rækkeviddemålingen er baseret på ideelle forhold (konstant og relativt lav hastighed, ideelle temperaturforhold, ikke behov for ventilation/varme/køling osv). I praksis kan man regne med at komme op på 2/3 - 3/4 af den opgivne rækkevidde. Selv det ville imidlertid ikke være noget problem, hvis man kunne nedbringe ladetiden.

Bettina Jensen

Jens Winther, hvordan når du frem til at anvendelighed er det samme som kommercialiserbarhed? Vi ved jo at det såkaldt frie marked (som er arnestedet for kommercialisering, eller hvordan?) påvirkes af en lang række kapitalinteresser, som ikke nødvendigvis ser udvikling af batterier som fremmende for deres kort- og mellemlange profitinteresser?

Jakob Venning

Der vil selvfølgelig være en modreaktion. Olieselskaber, motorproducenter mfl kan have interesse i at standse udbredelse af teknologier der truer deres markedsandele, ved fx at opkøbe patenter eller virksomheder, og stoppe udvikling eller produktion.
Det er sket før, men vil næppe være muligt i dette tilfælde.

I forhold til teknologiens anvendelighed kan man også se et andet perspektiv end det JW fremfører.
Denne teknologi kan fx også betyde at batterierne bliver en hel del mindre, men med samme kapacitet som nu, hvilket kunne gøre hurtig udskiftning til en mulighed, i stedet for tidskrævende opladning.

Bettina Jensen

Jakob Venning, det er fuldstændigt korrekt at vi historisk har set stærke kapitalinteresser direkte hæmme udvikling af bestemte teknologier, fordi disse teknologier ville kunne skade eksisterende profitgivende produktioner/varer, hvormed det såkaldt frie marked pludselig virker hæmmende på tilvejebringelse af produkter, som er i klodens (befolkningers) og bæredygtighedens interesse. Vi har jo igennem mange årtier overladt udviklingen af bæredygtige produktionsformer til hovedsageligt markedet, men desværre kan vi jo se at tempoet, når markedet skal bestemme udviklingen (hvilket vi jo så ved er en forskydning af det reelle udviklingsansvar, som de facto bliver markedets dominerende kapitalkræfters) ofte er mere end langsomt. Mens markedet samtidig kan sprøje alskens absolut uanvendeligt og ressourcespildende vareproduktion på markedet, fordi det er salgbart - men lighedstegnet mellem 'anvendelighed' og 'kommercialiserbart' bliver i denne kontekst yderst spekulativt. Og politisk motiveret.

Bent Gregersen

Kapitalisme er ikke kendetegnet ved ”marked”, men ved ophobning af kreditværdighed – ej heller ikke ved ”værdi”. Kreditværdigheden kan uhindret anvendes til gigantisk støtte af vore fælles samfundsmæssige værdier, fx bygning af et super-vel-udstyret hospital. Det sker bare ikke fordi det er i modstrid med den kapitalistiske (bekvemme) ideologi som henviser til den-ofte- spekulative stræben til øgning af kreditværdigheden.
Dette blot en korrektion til henvisning til et privat initiativ der er en del af den kapitalistiske ideologi.
Man kunne mageligt forestille sig at den demokratiske intellektuelle forudsætning vil identificerer måder til at få fx batteriteknologien indfært i stor-skala.

Jens Winther

@Bettina Jensen, en af kapitalismens velsignelser er netop, at der ikke er nogen hindringer for finansiering af nye løsninger, der kan udkonkurrere gamle teknologier. Hvis der er - eller kan skabes - en efterspørgsel, og idéen er bæredygtig, så er der alle de penge, man kan ønske sig til rådighed.

Selvfølgelig vil der være modstand fra etablerede virksomheder, der ser deres marked erodere. Men det holder ikke nogen investorer tilbage. Den eneste begrænsning er, når politikere lader sig overtale til at beskytte etablerede virksomheder. Men det sker stort set udelukkende, når systembevarende venstreorienterede griber ind.

Bettina Jensen

Jens Winther, det lader til at dit ræsonnement hviler på en forestilling om at der altid er penge - og at alle, der vil investere, naturligvis har penge. Eller også kan de skaffes. De gode bæredygtige idéer skal blot slæbes gennem en kommercialiseringsstrategi, så vil det frie marked og den usynlige (h)ånd sørge for resten. En så håbefuld kapitalismeromantik orker jeg ikke her i varmen. Nok heller ikke i kulde..

Jens Winther

@Bettina Jensen, ja, der er ophobet enorme milliardbeløb i form af lønmodtagernes pensionsopsparing i pensionskasser, ATP og kapitalfonde, som kun venter på at blive investeret. Og alt, der lugter det mindste grønt, får alle Investment manager’ne til at koge over af begejstring.

Bettina Jensen

Jens Winther, du tager - måske i din naivitet? - grueligt fejl: Alt hvad der lugter af profit får investorerne til at koge over af begejstring; i dén forbindelse er der naturligvis ekstra ryk i drengen, hvis det samtidig ligner en miljømæssig og klimabæredygtig candyfloss.

Jens Winther

@Bettina Jensen, næh - og jeg kan virkelig ikke se problemet i at "investorerne" - som for størstedelens vedkommende reelt er repræsentanter for lønmodtagerkapital, er glade for at gennemføre miljømæssigt fornuftige investeringer. "Den grønne omstilling" kommer ikke af sig selv, men forudsætter massive investeringer. Og investeringer uden afkast, er der ingen bæredygtighed i. Det kan fremtidens pensionister ikke leve af. Men at lønmodtagerne får et afkast, der kan gavne deres pensionsopsparing, er da også fint.