Socialdemokratiet er klar til at se på, om det tørkeramte landbrug skal have en hjælpende hånd fra politikerne.
Men samtidig bør landbruget komme med forslag til, hvordan erhvervet bliver mere robust, så det bedre kan klare tørker, regnvejr og andre udfordringer fra naturens side, mener fødevareordfører Simon Kollerup (S).
- Vi skal simpelthen ikke gå fra krise til krise år efter år, siger han.
Landbrug & Fødevarer holdt onsdag et ekstraordinært møde om tørken.
Her kom organisationen frem til en liste over, hvad politikerne kan gøre for at hjælpe erhvervet, der selv vurderer at stå til et tab på mere end fire milliarder kroner på grund af manglende regn.
Simon Kollerup ønsker ikke at tage stilling til, hvilke af de enkelte forslag der kan komme på tale, set med hans øjne.
- Det er en alvorlig situation, landbruget er i, når en tørke kan slå bunden ud af enkelte bedrifter og bringe landbrugserhvervet i krise på den måde. Derfor er vi klar til at drøfte, hvordan man kan hjælpe landbruget ud på den anden side af tørken med skindet på næsen.
- Vores krav vil være, at landbruget også bidrager til at gøre landbrugssektoren mere robust i Danmark, siger Simon Kollerup.
Kollerup nævner, at der er blevet åbnet for mere blandede ejerformer i landbruget. Kommer stærke investorer ind, kan det være med til at gøre erhvervet mere modstandsdygtigt over for kriser.
- Og så er jeg i det hele taget bare åben over for at drøfte med landbruget, hvordan de selv mener, at sektoren kan blive mere robust fremover, siger han.
- Men hvis man skal ind og give decideret tørkehjælp i år, er det en forventning fra vores side, at landbruget viser, hvordan de kan stå mere på egne ben.
Et af de håndtag, man ifølge landbruget kan dreje på, er at fremrykke udbetaling af landbrugsstøtten. Den udbetales normalt i december, men der er ifølge landbruget intet til hinder for, at den udbetales tidligere.
Det kan også hjælpe på likviditeten, hvis fristen for at betale moms og jordskatter udsættes. Andre tiltag, der kan lette situationen for landmændene, er tilladelse til at bruge mindre grovfoder til økologiske køer.
/ritzau/
Opdateret 5. juli 2018 kl. 10:05
vandreservoirer må være svaret.
Sidste år var sommerhalvåret nærmest et langt kontinuerligt skybrud og det kan næste år meget vel gå hen og blive igen.
Det hedder klimaforandringer.
Hvis fakta i fremtiden skal have en chance for at vide over politisk uvidenskabelig funderet radikalisering og i dette tilfælde økonomisk politik rettet imod venner og bekendte, må folkevalgte politikere fremover i modsætning til vores nuværende politikere, oplyser ærligt om den bedste forhåndenværende videnskablige evidens, der ligger til grund for den førte politik og derved stopper populismen og anden politisk radikalisering og nepotisme i kølvandet på den udbredte og voksende politisk beviste undertrykkelse af fakta.
Denne rapport analyserer hovedbudskaberne fra delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC med fokus på, effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt focus på Danmark, udgivet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014.
Fra link:
"Oversvømmelser i Europa vil påvirke flere personer, og materielle tab vil blive to- eller tredoblet inden 2080. Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."
Link: http://naturstyrelsen.dk/media/129289/analyse-af-ipcc-delrapport-2-effek...
DMI lever supplerende data til klimaudviklingen i Danmark de seneste knap 150 år, er nedbøren i Danmark steget 20-25 procent, dette viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI mf.
De menneskeskabte klimaforandringer er ikke en vejrtype.
De menneskeskabte klimaforandringer er tiltagende ekstremt vejr der, tiltager i takt med den stigende forøgede energi der oplagres, med den samlet set stigende globale opvarmning over tid.
Hvordan mon S forrestiller sig at landbrugssektoren skal styre vejrforholdene..?
Vi har brug for at dyrke fødevarer i landet. Vi skal jo spise og uanset hvor mange penge skibsfarten tjener ind, så svinder den også ad helvede til.
Det påtrængende spørgsmål er om landbruget dyrkes på en fornuftig måde i en verden, hvor klimaet bliver uberegneligt. Der MÅ skulle være plads til grøfter, vådområder og andre afvandingsmuligheder, for underjordiske dræn er ikke effektive nok, som mange af os har set med marker, der står under vand. Samtidig kan vi ikke blive ved med at asfaltere og bebygge landet i den grad, som det sker nu, hvor regnvandet, når det ellers kommer, ikke har adgang til at trække ned i jorden. Og drikkevandsboringer, som bliver forurenet af sprøjtegifte. Mangel på biodiversitet, insekter, fugle og uberørt skov.
Det vil være skønt, hvis landbruget kommer med deres bud på, hvor landbruget skal bevæge sig hen. Men lad os lige få nogle uafhængige biologer, økologer og alskens andre vinkler med på, hvordan det kan gøres bedre. Bedre betyder ikke mere intensivt, effektivt og kvantitativt målbart. Bedre betyder kvalitet.
"Kollerup nævner, at der er blevet åbnet for mere blandede ejerformer i landbruget. Kommer stærke investorer ind, kan det være med til at gøre erhvervet mere modstandsdygtigt over for kriser."
Det gør de fanme ikke!
Det kan da godt være, at vandreservoirer er en del af svaret. Men mindre gældsætning til de uendelige og prestigefyldte udskiftninger af moderne landbrugsmaskiner med lavt timetal til nogle endnu større er i hvert fald et andet svar på landbrugets problem.
I forhold til landbruget i mange andre EU-lande er både dansk landbrugs gæld og rentebyrde enorm. Tyske bønder holder materiellet til det næsen er udslidt, medens danske bønder hele tiden skifter til nyt.
Dansk landbrug og dets politiske støtter i DF, LA og Venstre har konsekvent modsat sig udvikling af bæredygtige produktionsmetoder. Vi har ikke råd siger de.
Så lad dem gå konkurs hvis de ikke kan holde til det nye vejr. I forvejen ville det næppe skade hvis en stor del af landbrugsjorden blev udlagt til uberørt natur. Det burde ikke volde problemer at producere tilstrækkeligt til at sikre den hjemligec fødevareforsyning og den eksport vi går glip af (svin) er ikke et relevant fødeemne for de sultende masser.