Trods Trumps trusler står NATO’s lande sammen alle for en

Artikel 5 i Washington-traktaten er fortsat kernen i NATO. Det slår de 29 medlemslande fast på topmøde.
11. juli 2018 kl. 17:24Opdateret 11. juli 2018 kl. 20:36

USA's præsident, Donald Trump, har truet med at vende Europa ryggen, hvis ikke de europæiske medlemslande af Nato øger deres forsvarsbudgetter.

Men efter vedvarende trusler fra Trump bekræfter Natos 29 medlemslande onsdag hinanden i den såkaldte musketered, der regnes som kernen i den transatlantiske forsvarsalliance.

- Ethvert angreb på en allieret vil blive betragtet som et angreb på os alle, som det fremgår af artikel 5 i Washington-traktaten, hedder det i erklæringen fra Bruxelles.

Det er en lettelse for Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, som før topmødet i Belgien har understreget, at det ikke er en naturlov, at USA også i fremtiden yder et massivt bidrag i forsvaret af Europa.

- Vi er uenige om ting. Men det vigtigste er, at vi har truffet beslutninger, som bringer os videre, og som gør os stærkere, siger Stoltenberg før ledernes middag i Bruxelles.

De nationale forsvarsbudgetter har været en kilde til splid i alliancen. Målet er i grove træk, at alle medlemmer bruger to procent af bnp på forsvar.

Det er langtfra tilfældet i dag, hvor USA med et forsvarsbudget på 3,57 procent ligger meget langt over gennemsnittet.

Men i erklæringen lægges der vægt på, at der sker fremskridt. Forsvarsbudgetter vokser hos medlemmerne, og det anerkendes i den fælles tekst, hvor det hedder:

- Vi værdsætter fremgangen, som er uden fortilfælde, og vi anerkender, at der fortsat er meget arbejde at gøre.

Trump gentog under topmødet en tidligere uformel udmelding om, at landene i alliancen bør fordoble budgetmålet til fire procent af bnp.

Sarah Sanders, som er talskvinde i Det Hvide Hus, bekræfter ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at Trump på mødet stillede forslaget om fire procent. Han nævnte det også i maj.

Natos lande blev onsdag desuden enige om, at alliancen er klar til at indlede optagelsesforhandlinger med Makedonien.

Men før Makedonien kan opnå medlemskab, skal en navnestrid med Grækenland være bilagt, fastslår Stoltenberg.

Grækenland har blokeret for makedonsk medlemskab af Nato. Grækerne har i årtier været utilfredse over, at navnet på naboen i nord er det samme som navnet på en region i Grækenland.

Makedoniens regering har de seneste måneder arbejdet på, at landet officielt ændrer navn til Republikken Nordmakedonien.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bettina Jensen

Trump giver den nogle hak ekstra for de militærindustrielle komplekser, hvilket ikke (på samme måde) var muligt for Obama qua dennes imago som fredsfacilitator. Fordelen ved Trump er at han kan gå den direkte vej og true sig til konsensus i NATO's krigsmenighed.

John Andersen, Randi Christiansen og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Hvordan er det lykkedes Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg at blive den mest krigsliderlige NATO-røv af dem alle?

Han var da så from og god som norsk statsminister...

John Andersen, Randi Christiansen, Lars Løfgren og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Allan Petersen

Et NATO problem er, at landene anvender gud ved hvor mange forskellige våbensystemer og køretøjer som produceres i de enkelte lande eller med særlige specifikationer til enkelte lande. Større forsvarsbudgetter i Europa kommer ikke USAs “militære kompleks” til gavn.

Det er vist ikke meget anderledes i Amerika med våbenproduktionen, og de mange der er om buddet!

I Amerika er krig sat på aktier, så det nu er det private der driver militærets indkøb på mange områder indenfor militæret, som statens så betaler for disse tjenester materielle som immaterielle, med forsyninger til baserne af både de ene og andet i dagligdagen, samt på mange udstyrsområder.

Kun udviklingen af nye fly, hangarskive, undervandsbåde, sker under statens paraply, men venligt hjulpet med behovet for at ligge forrest teknologisk, - og så betaler staten jo altid selv om prisernes stiger hurtigere en rumfærgen på vej op, og til ligeså store højder som rumstationen - se bare på udviklingen af F-35 flyet.

Her taler vi om to retninger når talen er om F-35, - gentagne nedgraderinger af flyets tekniske egenskaber, og et, - det vil være forkert at skrive sprængt budget, når det rigtige er et helt vildt løbsk budget uden øvre grænser, - man kunne måske også tale om "økonomisk malkning af staten" til sidste cent.

John Andersen, Randi Christiansen, Kristen Carsten Munk, Bettina Jensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
John Andersen

Espen bøgh.
Det mindre mig om da Australien bestilte og købte Amerikanske kampfly for mange År siden. Jeg tror det var F-111.
Flyene var ikke færdig udviklet. specifikationerne var bland anden pris, manøvreability, payload, flightrange, hastighed med mere. Da flyene blev leveret efter store forsinkelser og til mere end det dobbelte i pris, var der intet som overholdte specifikationerne, undtagen navnet.
Der var intet at gøre bare betal.