Medier: Russisk militærlæge deltog i giftangreb i England

Begge de to mistænkte for giftangrebet i Salisbury er identificeret som russiske spioner.
8. oktober 2018 kl. 21:54

Forbindelsen mellem giftangrebet på den tidligere russiske spion Sergej Skripal og hans datter i Salisbury i Storbritannien og den russiske efterretningstjeneste, GRU, vokser tilsyneladende mandag.

Den britiske avis The Telegraph og gravergruppen Bellingcat har mandag identificeret endnu en mistænkt som værende ansat ved GRU.

Denne gang er der tale om, at den mand, som hidtil har været kendt under navnet Aleksandr Petrov, i virkeligheden skulle være Aleksander Misjkin - en uddannet militærlæge og ansat ved GRU.

Umiddelbart efter angrebet identificerede de britiske myndigheder Ruslan Bosjirov og Aleksandr Petrov som mistænkte.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har forklaret, at anklagerne mod de to mænd er forkerte. De har selv oplyst, at de var turister i Storbritannien.

Først skrev Bellingcat og siden andre britiske medier, at Ruslan Bosjirov i virkeligheden var et dæknavn for oberst Anatolij Vladimirovitj Chepiga.

Chepiga har ifølge Daily Telegraph gjort tjeneste i Tjetjenien.

Mandag skriver Bellingcat og The Telegraph, at heller ikke Aleksandr Petrov er en sand identitet. I stedet er hans sande identitet ifølge de to medier Aleksander Misjkin.

Ud over at være uddannet militærlæge skriver Bellingcat, at Misjkin har rejst meget i Ukraine under konflikten i den østlige del af landet. Derudover har Misjkin i en periode indtil september 2014 angivet GRU's hovedkvarter som sin adresse.

Bellingcat skriver, at beretningen bygger på flere offentlig tilgængelige kilder, samt kilder, der kender Misjkin, og kopier af personlige dokumenter inklusive Misjkins pas.

Ud over Sergej Skripal og hans datter blev et britisk par senere også udsat for giften.

Det skete i juni, da en 45-årig mand og en 44-årig kvinde faldt om i deres hjem i Amesbury, der ligger få kilometer fra Salisbury. Kvinden døde otte dage senere, mens manden overlevede.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Bindesbøll

Hatten af for både Bellingcat og andre gravende medier. Bravo. Og flot arbejde !

Der burde efterhånden ikke være noget som helst, der kan overraske, hvad angår Putin-regimets "metoder", sidste snart 20(!) år,,,,,, både indenlands og udenlands, når det kommer til at gøre kritikere af "systemet" tavse.
Men notér også lige venligst, alle, hvorledes Putin er en åbenlys løgner, især for at tilfredsstille eget indenlandske publikum, på de ekstremt statskontrollerede store russiske statsmedier, navnlig TV-kanal 1 og 2.

Det gjaldt således hans udtalelser om at 'naturligvis var disse individer civile'... En åbenbar løgn, som nu også med seneste afsløringer herovre, i sagens natur, er blevet bekræftet: Løgn og bortforklaringer.
De britiske myndigheder herovre har både pas, kort og (officers-) nummer på de udpegede anklagede...

Samtidig bør lige tænkes over:
I tilfældet Salisbury, og tidligere i tilfældet Litvinenko, blev det faktisk kun via et "lykketræf" opdaget, helt konkret, hvilke avancerede gifte, der var blevet anvendt. Da man først fandt dem, kunne omvendt en ekstrem nøje sporing så finde sted...

Men i andre ellers "succesfuld gift-mords-operationer udført", (udgået fra samme morder-bande i Moskva / Lubjanka) fandt man aldrig nogle konkrete beviser. Alene i Storbrtitannien taler vi om mindst 10 mystiske dødsfald, seneste år, blandt fremtrædende flygtninge, og naturligvis helt "tilfældigt", alle sammen kritikere af Putins Rusland....

De er enten døde af "hjertestop", "allergisk chok", plus andre ikke umiddelbart forklarlige årsager, blandt ellers raske
personer...
Nu bliver alt dette (for sent, mht. tekniske sporbare beviser) omsider undersøgt, endnu en gang af britisk politi.

Se venligt link og artikeluddrag fra "The Indpendent" - nederst nedenfor.

. Derfor kan samme "Statsmand" som forleden også (og endda med stort bifald i Moskva, fy pokker!!!) også overfor et russisk internt publikum slippe afsted med, at den gift-angrebne Skripal (og Skripals i sagens natur da selv totalt uskyldige datter!), blot var en simpel "landsforrædder" og et "udskud". Dét kan godt oversættes med en "license to kill. især i Putins egen verden og mandens ditto forherligelse af alle "sikkerhedstjenster" indsats.

S åledes åledes fejrer Putin & Co. troligt hvert år i december (og i Lubjanka-bygningen = et tortur- og henrettelses-sted lige siden 1917(!) årsdagen for den gamle "Tjeka", = bolsjevikkernes gl, terrorganisation, under ledelse af bøddel Felix Djershinskij
Russia Celebrates the Grim Centenary of Oppressive Police Rule
https://observer.com/2017/12/putin-russia-celebrate-centenary-of-brutal-...

Putin's dark cult of the secret police
https://www.washingtonpost.com/news/democracy-post/wp/2017/12/28/putins-...

Lubyanka Criminal Group
https://en.wikipedia.org/wiki/Lubyanka_Criminal_Group

Putin & Co. ved dog nu udmærket, at enhver, seriøs, vestlig e-tjeneste i årevis nu har samlet solid dokumentation
for samme Putin-regimes forbrydelser, men det tæller åbenbart ikke, ift til Putins egen "selvforståelse" og ditto satsning på det "indenlandske publikum". Det er er i sig selv meget skræmmende, at selv en erfaren gl,. spion, udsendt til bl.a. DDR, ikke forstår, hvor farligt hele hans eget spil og ditto mord-anklager i sidste ende kan ende med at blive ...

Men før eller siden vil sandheden - også her - komme frem i lyset. Det er trods alt en lille trøst.

Bettina Jensen

Novichok-sagen giver anledning til bl.a. følgende kritiske spørgsmål:

1) Hvordan kan det være at Bellingcat, som hverken har fagekspertise eller autoritet i kriminalsager/efterretningsvirksomhed, gentagne gange leverer spekulationer, som hyppigt fejlagtigt fremstilles som beviser, ofte kommer først med diverse 'nyheder'? Bellingcat, som oprindeligt forsøgte at beskrive sig selv som en forskningsinstitution, men nu betegner sig som en slags privatdetektiv på internettet, har jo nogle alvorlige, metodiske bommerter på samvittigheden (MH17 og Ghouta bl.a.), hvor fageksperter har måttet korrigere Bellingcat's påstande og spekulationer.

2) Hvordan kan det være at det britiske udenrigsministerium først hævdede at man havde beviser for at den anvendte gift i Salisbury var produceret i Rusland, mens Porton Down, den fagligt mest autoritative kemimyndighed i UK, siden meldte at det kunne man overhovedet ikke dokumentere? Og hvorfor interesserer pressen sig ikke for dette?

3) Hvorfor skulle russerne anvende Novichok, som hverken er nem at håndtere, uegnet til snigmord og i øvrigt et stof, som uvægerligt vil blive forbundet med Rusland, givet at det oprindeligt udvikledes i Sovjetunionen? Og hvorfor sende to russiske agenter direkte tur/retur fra Moskva? Det er højest usædvanligt at efterretningstjenester opererer med så ringe dække, medmindre at aktionen ønskes opdaget. Med til dette forhold hører bl.a. at den britiske premierminister gentagne gange har fremhævet hvor avanceret, raffineret og intelligent, den russiske efterretningstjeneste arbejder.

Thomas Bindesbøll

Bettina Jensen,

1) Bellingcat har ydet en masse seriøs dokumentation, også i dét her tilfælde. Også i MH-17- sagen og forskellige andre kriminelle handlinger imod civile liv. Jeg anser - ligesom flertallet af undersøgelseskommissioner, mfl - at deres materiale er grundsolidt og krydskontrolleret af mange dybt vidende eksperter. = En slags civil "forsker"-og dokumentationsbaseret "efterretningstjeneste".

2) Når Holland i sidste uge fremlagde solid dokumentation for, at russiske agenter have forsøgt hacke organisationen for undersøgelse af Kemisk Våbenbrug, ja, så peger dét da i sig selv på, at de russiske agenter her havde en udsendt "Damage Control"-mission. Hvorfor ellers hacke sig ind på en FN-organisation ?

3) Mht det ofte stillede spørgsmål: Hvorfor skulle russerne, her GRU/GU) dog anvende et stof som Novichok? Ja, så vil jeg blot igen-igen herinde tillade mig at minde om, HVOR ekstrem og mafia-agtig, hele GPU/NKVD/KGB/FSB - "Legacy"'en faktisk er - og ofte har været:
= "Du (direkte citat Putin fra forleden(!) "Landsforræder imod Moderlandet" og "Udskud".... Ja, du skal bare vide, at vi aldrig glemmer, aldrig tilgiver, men kommer efter dig,,,, og du vil dø en pinefuld død...!
Man kan også "bare" forkorte det hele til "Statsterror".

Intet er "tilfældigt" i Putins FSB-styrede Rusland, og før ham samme sikkerhedstjenester med en **Mafia**-mentalitet desværre de færreste herovre forstår. Det gælder ikke kun altid om at likvidere "forræderne", det gælder også til tider om at plante et spor af simpel rædsel og frygt, blandt alle afhoppere og kritikere.
Budskabet er: "Du kan meget vel blive den næste"....

Gentager ordet "terror" igen.

Hvorfor blev Litvinenko myrdet med et alfa-stråle radioaktivt stof. som Polonium-210 ?
Både fordi det faktisk er meget svært at finde, hvis man ikke lige ved eksakt hvad man leder efter. Og derfor kunne Litvinenkos forfærdelige dødskamp godt være endt med en "vi ved ikke hvorfor"??- forklaring fra de behandlende læger
(MEN, hvis en dygtig radiolog-læge,. som det var tilfældet dengang i 2006, i sidste dage, fopreslog at scanne efter "alfa.-stråler"?, ja SÅ fandt britiske myndigheder jo pludselig hele forklaringen,,,, inklusive det aktuelle stof anvendt, og kunne derfor med ekstrem sporbarhed siden følge "Polonium-sporet" hele vejen tilbage. ikke blot til de udsendte russiske dræber-agenter, Lugovoj og Kovtun, (stadig efterlyst in absentia), men sandelig også hele deres rejsemønster, og endda frem til på hvilken militær, russisk reaktor-fabrik det dræbende PO-210 var blevet fremstillet.

I tilfældet Skripal, kunne det måske have gået helt ikke heller her "galt, men omvendt "glat", set udfra de udsendte morderes synsvinkel: En mand (og desvære også lige oveni en datter af en "Landsforræder imod Moderlandet"), døde en mystisk død. Ikke til at forklare, med mindre et par vakse efterforskere spørger: "har I undersøgt for (i tilfældet Skripal) evt. nervegift ?
= Det var derfor også her, kun fordi tænksomme høveder blandt læger / efterforskere bad om en specifik test, at "Novichok" her blev konstateret. Men heldigvis - og dermed et meget konkret spor at følge.
Det skal nok blive fulgt til dørs !

Men en uskyldig kvinde døde, og det rager selvsagt Putin & Co, en fjer.

Gentager igen: Vi har at gøre med en Stats-Mafia-tankegang.

Bettina Jensen

Thomas Bindesbøll, jeg magter (lige nu, ihvertfald) at adressere alle dine synspunkter, påstande og tolkninger/konklusioner - men jeg erklærer mig helt enig i at den russiske stat, ligesom den amerikanske, i betydelig grad har mafiøs karakter. Efter min opfattelse vil en større stat a priori korrumpere, men fremtrædelsesformerne, intensiteten og metodologierne vil variere i takt med bl.a. diverse staters politiske statur ... og som det forhåbentligt (deraf) fremgår, er jeg hverken tilhænger af den russiske føderation eller af den amerikanske. Det samme gælder imperier i enhver afskygning.
Historisk er det velkendt at især større/dominerende stater/riger/imperier hyppigt betjener sig af ikke blot undergravende/destabiliserende virksomhed, terror og krig, men også destabiliserende og disinformerende indsatser - som bl.a. inkluderer til tider åbenlys propaganda (I Rusland kan RT bl.a. anskues som sådan, i USA kan bl.a. CNN og Fox News det samme) ... men også mere subtil forvrængning/fordrejning fra myndigheder, institutter og diverse øvrige aktører, hvormed vi får informationskrige kørende. Informationskrige, som kræver at flere sider af sagen tålmodigt undersøges og vejes af, før man begynder at konkludere ret meget - efter mine begreber.

Mht. Bellingcat, så har Higgins & Co naturligvis produceret redelig information + dokumentation i en række sager/anliggender, men der er al mulig grund til at være lige så kritisk overfor disse autodidakte internetdetektiver, som flere gange har anvendt videnskabelige metoder forkert, som overfor RT, Sputnik, Fox News, WP, NYT, CNN, Politiken/JP, EB og andre mainstreammedier, vi notorisk ved leverer selektiv og (politisk/ideologisk/populistisk) vinklet nyhedsproduktion. The whole lot, du ved - ingen over eller under. Og især ikke, når det gentagne gange er kommet for en dag at kompetencen svigter - at at villigheden til selvkritisk efterprøvelse er ringe (hvilket den viste sig at være for Bellingcat's vedkommende, i flere tilfælde). Sig til, hvis du vil se kilder.

Mht. Litvinenko, så har vi at gøre med en sag, som aldrig blev til en retssag, bl.a. fordi de mordanklagede nægtede at møde frem i retten, med henvisning til at en del af beviserne blev holdt tilbage/klassificeret, hvorfor der ikke ville kunne etableres et almindeligt forsvar for dem. Ingen ville møde frem til en sådan retssag - heller ikke du.

I 2016 udkom i stedet høringen, som via en række hemmeligholdte/fortrolige indicier og beviser slår fast at Litvinenko probably blev ombragt af de to anklagede russere. Værd at bemærke er det også at høringen, om de russiske myndigheders vægring mod at udlevere de to anklagede, fastslog følgende: "No inferences can be drawn from this. Article 61(1) of the Russian constitution provides that, “A citizen of the Russian Federation may not be deported from Russia or extradited to another state””. Dette betyder altså at briternes egen høring fastslog at det er helt efter bogen at russerne ikke ville udlevere Lugovi og Kovtun til de britiske myndigheder - og dermed er det altså også helt efter bogen at de to Novichok-anklagede russere ikke bliver udleveret til briterne. Og personligt forstår jeg udmærket at de to, uanset hvad deres autentiske identiteter måtte være, heller ikke selv har lyst til at møde frem til en retssag, hvor de ikke må se alle, dvs. samtlige beviser forinden, så de kan forberede et forsvar. Jeg håber at du kan rumme og forstå dette mit synspunkt, selvom du måtte være uenig, uden at misforstå sagen derhen at jeg skulle være politisk, måske tilmed personlig? tilhænger af Putin og/eller Rusland som sådan. Havde russerne fremført en tilsvarende sag mod briterne, på samme dubiøse facon, ville jeg tilsvarende have kritiseret russerne - ligesom jeg f.eks. finder det dybt kritisabelt og populistisk at Putin arrangerede interviewet med de to anklagede i Novichok-sagen.

Thomas Bindesbøll

Bettina og Niels,

Et meget kort svar:

Så længe så mange af disse sager stadig for manges vedkommende dybest set og på en sær facon beror på "tro" / "pålidelighed" , kommer vi nok ikke så meget videre...

(Sukker dybt et sted indeni, for jeg syners en overgang vi var nået lidt videre)...

Inden jeg dog går videre, vil jeg bare tillade mig at smide en meget kort, statistisk "lunte" ind her i debatten:
Bla:
1) = Hvor mange afhoppede amerikanere eller USA-agenter, der har begået "forræderi" , er de sidste 10 blevet snigmyrdet af CIA el. lignende tjenester? Ligesom omvendt Litvinenko blev det af de russiske ?

Snowden er stadig i live, ligesom Assange. Ligesom alle de toneangivende Vestlige kritikere med sort K for Kritik og stort D for Dokumentation stadiog og heldigvsi stadig er i live ...

2) Omvendt: = Hvor mange systemkritiske USA-journalister (eller fremtrædende politikere) er de seneste samme 20 år blevet myrdet på åben gade, eller i egen trappeopgang? (Ligesom Anna Politkovskaja),,,, eller ekstremt modige tjetjenske menneskeretsforkæmper, Natalja Estemirova: Bortført, siden skændet og brutalt myrdet, smidt i en vejkant...

3) Eller for at fortsætte til de mest systemkritiske, myrdede russiske politikere: Nemtsov Jusjenkov, Stjekothjikin. Blot 3 af mest kendte.
Alle folkevalgte Duma-meldlemmer,,, myrdet.
Alle sammen yderst regime-kritiske og alle på sporet af afgørende beviser for Putins "sorte bog",..

4) Ergo:: Hvor mange tilsvarende fremtrædende amerikanske politikere / kritiske journalister, menneskretsforkæmpåere, ELLER afhoppede agenter er blevet myrdet, siden år 2000, og med evt. mulig afsender CIA og Co?
Nej vel ? = Dén liste er heldigvis meget kort. Uanset hvad man ellers måtte mene om USA...

Thomas Bindesbøll

Niels,

Craig Murray er en hædersmand, der har oplevet iskold "realpolitik", især da han i Uzbekistan var UK-ambassdør i Karimov-klanens-mafia-land (også Karimov.klanen er tidligere KGB-mænd, hele banden, og har alle nu som bekendt dermed i dag et excellent godt forhold til Putin)

Men Murray er desværre nu, ligesom skrevet i andre tråde, den for mig skuffende ellers også hædersmand, John Pilger, nu havnet i en egen labyrint af rimeligt eget "tunnesyn. = Læs, at det alene er "Vesten" som er skyldige i alt ondt her i verden. Så enkelt er det altså ikke...

Som de fleste seriøse herinde absolut godt ved...

Niels Duus Nielsen

Thomas Bindesbøll, vi er skam kommet videre. Det er (forhåbentlig) lykkedes mig at overbevise dig om, at jeg ikke er specielt vild med Putin, men at jeg støtter dele af hans udenrigspolitik, især det principielle ønske om en multilateral verdensorden, hvor andre landes suverænitet respekteres. At Rusland ikke altid lever op til disse høje principper skyldes at vi lever i en grumset verden, hvor der ikke er ret meget, der er sort eller hvidt, men hvor tingene er generelt grumsede. Det er derfor jeg anbefaler den realistiske tolkning af både verdens- og samtidshistorien, hvor man ser på, hvad de forskellige magter gør, og mindre på hvad de siger. Machiavelli havde ret, da han konstaterede, at personlig moral og statsræson er to forskellige ting, hvorfor analysen af, hvad der sker i international politik, skal basere sig på, hvordan verden ER, og så kan vi i kritikken slå et slag for, hvordan vi synes, at verden BØR være.

Og det er lykkedes dig at overbevise mig om, at du argumenterer i god tro, hvad jeg ikke var så sikker på, da vi udvekslede argumenter første gang for snart mange år siden. Du er efter min ærlige mening ikke påvirkningsagent for en fremmed efterretningstjeneste, og selv om du var, skal du da ikke i fængsel, selv om det er det, Pape ønsker.

Murray, Pilger - og lad mig også nævne Robert Fisk og Chris Hedges i denne sammenhæng - er alle hædersmænd af den realistiske skole. Deres nuværende kritik er konsistent med den kritik, de fremførte i sidste århundrede; for mig at se er det verden og den generelle opfattelse af verden, der har ændret sig, ikke disse hædersmænd.

Og lad nu være med at bruge stråmænd, der er ingen, der mener, at alt ondt er Vestens skyld. Hvad jeg mener er, at Vesten er skyld i de fleste af de internationale problemer, vi befinder os i, men sgu da ikke dem alle. Og at min kritik koncentrerer sig om Vestens overgreb skyldes jo netop, at jeg som vesterlænding har bedre mulighed for at påvirke udviklingen ved at kritisere mine egne folkevalgte politikere.

Da vi ikke har alle informationer, er vi nødt til at basere en del af vore holdninger på tro. Det er derfor udtryk som "sandsynligt" og "plausibelt" spiller en rolle i alle politiske diskussioner. Hvad man finder plausibelt afhænger af, hvilket verdenssyn man har, og det er derfor jeg altid slår et slag for metafysik som den klangbund, alle vore tanker formes af. I sidste instans er det konsensus, der afgør, hvad der er sandt, og konsensus formes af en blanding af mere eller mindre objektive kendsgerninger, personlige erfaringer, overleveret ideologi og en lang række ubegrundede formodninger, som tilsammen danner et mere eller mindre logisk grundlag for vore overvejelser af, hvad der er sandt, skønt og godt.

Realismen er en metafysisk ramme, exceptionalismen er en anden, for blot at nævne to.

Et aktuelt eksempel på, at det er metafysikken, og ikke logiske konsistens, der styrer opfattelsen af verden:

Saudierne er i disse dage under anklage for at have likvideret en systemkritisk journalist. Konsensus i Vesten blandt politikere og mediehuse er: "lad os nu se" og "lad os ikke dømme nogen, før vi har gennemført en grundig undersøgelse af, hvad der er op og ned i denne sag", og det på trods af, at Saudiarabien er notorisk berømte for at overtræde menneskerettighederne og myrde systemkritikere, når det passer dem. Forestil dig at det var russerne, der havde "forsvundet" en systemkritisk journalist, verdenspressen ville gå amok i russofobi og Putinbashing. MEn nu er det vore venner, saudierne, så op i røven med menneskerettighederne.

Niels Duus Nielsen

rettelse: "I sidste instans er det konsensus, der afgør, hvad der er sandt..." skriver jeg, men det er forkert, hvad der skulle stå er, at "i sidste instans er det konsensus, der afgør, hvad der regnes for sandt...", og det er jo noget helt andet.

I hjertet er jeg sandhedsfundamentalist, der ER en historisk sandhed, som er uafhængig af, hvad vi hver især går og tror, men den skjuler sig, hvorfor vi er nødt til at forlade os på de informationer, som vi har, til at danne os en foreløbig sandhed, og acceptere, at den skinbarlige sandhed måske aldrig vil komme for en dag. Men du er historiker, Thomas, så det ved du selvfølgelig allerede.

Jan Skovgaard Jensen, Torben Skov og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Thomas Bindesbøll, jeg forstår udmærket at du ikke mener at 'vi' er 'kommet videre' - for det må vel konstateres at du fastholder dit helt eget, snævre debat spor. Notér dig venligst at både Niels og jeg erklærer og kritiske overfor også Rusland/Putin; jeg tilføjer tilmed at russerne, i lighed med amerikanerne, lever i et mafiøst dirigeret samfund. Og notér dig venligst at dine påstande for langt hovedpartens vedkommende savner dokumentation og beviser - hvilket faktisk indikerer at du ikke tager udgangspunkt i at man er uskyldig, til det modsatte er bevist (et ellers efter sigende basalt retsprincip i dén vestlige verdensorden, du er så stærk tilhænger af). Og så bliver det jo meget, meget vanskeligt at føre en bare tilnærmelsesvis fornuftig dialog.

Thomas Bindesbøll

Kære Niels Duus og Bettina Jensen,

Tilgiv, at jeg slår kommentar/svar sammen til jer begge. Men det skader jo næppe. Tak & Smiler :-)

Vi er heldigvis enige om en masse principper vdr. (manglende) "retsorden" - og især den internationale af slagsen. Især, at den overhovedet ikke er spor konsistent, men altid politisk / opportunt gradbøjet.

(I dag blev lille Danmark f.ø. medlem af FN's "Menneskeretsråd". Så vidt jeg husker residerer de i Geneve / Schweiz
Tillykke med det! Men samtidig også hårdt arbejde fremover for kommende danske diplomater, især i den "flok af absolut for flertallets vedkommende af medlemmerne fra diktaturer / autoritære regimer). I kan selv tjekke listen over nuværende medlemmer, den er ikke alt for "munter", hvis man som vi har fokus på menneskerettigheder, udenfor "systemet"...).

Nuvel: Dét jeg måske især prøver -- gennem mange år herinde på Inf's web -- er at fremføre konkrete eksempler på konkrete misgerninger, med internationalt tilsnit, som man bør forholde sig til. Konkret...

Mit eget største fokus, som gl. internationalist, fra Stop USA's Folkemord i Indokina, Suhartos Indonesien, over Chile, Sydamerika, over kurdere, eller myrdede kinesere eller tibetanere (fortsæt selv listen) har af forskellige grunde sidste årtier navnligt især været rettet østpå, fordi jeg syntes, det var så dobbelt tragisk, at Gorbatjovs relativt fredelige afmontering af hele konstruktionen "Sovjetunionen" /Østeuropa, og med Murens fredelige fald, der da - ligesom i Pionérland Polen, viste vejen frem for alle fredelige mennesker, der blot ønskede både *Forandringer & Frihed .... så overgik i tåbelige krigeriske, morderiske & gammel-kolonial-imperialistisk Voldsanvendelser !

Hvorfor dog alt dette HAD og ditto smadring af både storbyer og en arme lille civilbefolkning, som i Tjetjenien...?

(En af mine bedste tjetjenske flygtninge venner herhjemme, selv gammel loyal pilot og oberstløjtnant i det Røde Luftvåben, sagde engang: "Husk lige, at al denne opsparede frustration og ydmygelse, som alle mine kolleger undergik, da Sovjetunionen gik i opløsning, måske i sidste ende skulle 'gå ud over nogen-...??? I vores tilfælde gik det så ud over os, Kaukaserne, og som russerne i øvrigt altid har kaldt for de "sorte"..."

Dét kan man jo godt lige tænke lidt over.... ???

Også når man hører på de mest skingre og fascistiske typer til højre for selv Putin i vore dages "Pope-velsignede "hellige Moderland Rusland". Eller hører på Hetzer Zhirinovskij, der gerne vil smide en atombombe over enhver "fjende", af Rusland, både her og dér = Hyggelig type... !

Eet medlem af samme Zhirinovskijs Duma-parlamentsgruppe hedder Lugovoi. En af de af UK udpegede med tunge beviser udpegede mordere bag det svinske mord på Litvinenko 2006...

Vil for en god ordens skyld så straks også straks tilføje, at samme gode ovnefor omtalte ven, altid har været meget loyal mod sine tidligere gl. sovjetiske officers-kolleger. Samme loyalitet den anden vej, sikrede dermed også en masse fange-udvekslinger, i Tjetjenien-krigene, hvor en masse arme uskyldige unge knægte, blev indbyrdes udvekslet, Sådan !!!

Tilbage: Man bør derfor i historien ditto også huske først drukkenbolt og desværre også han "parti-selv-familie-mafiøse," Jeltsin, (der allerede i efteråret 1993 brutalt lod sine kampvogne beskyde det senest i Gorbatjov-tiden absolut folkevalgte Parlament, i den "Hvide Bygning" i Moskva):
https://en.wikipedia.org/wiki/1993_Russian_constitutional_crisis
Yeltsin crushes revolt
https://www.theguardian.com/world/1993/oct/05/russia.davidhearst

Jeg var så heldig i 2002, her i København under vor "Verdenskongressen for en fredelig løsning af den tjetjensk-russiske konflikt", blandt mange andre mange herlige mennesker, også fra Rusland, med både udsyn, vid (OG tolerance!) at møde een af vore særligt inviterede gæster, Ruslan Khasbulatov. Selv etnisk tjetjener.

Dengang under Jeltsins voldelige angreb på det "Hvide Hus" var han formand for samme parlament, i Moskva , og holdt også dengang hovedet i ro, midt under brutal beskydning(!)
Da jeg mødte ham tændte han piben og sagde med både glimt i øjet og en vanlig, rolig galgenhumor, "Thomas, hvem tror du i grunden mest vil lide under dårligere relationer mellem EU og Rusland? Det vil Rusland naturligvis. Og især den menige russiske befolkning. Men de idioter og nationalister, der nu regerer derovre for tiden forstår det desvære ikke..."

Ak ja, så sandt så sandt. Lune Khasbulatov troede dog nok heller ikke - som jeg selv - at Putin-regimet stadig skulle kunne være ved magten, Anno 2018.

Men det er er det jo! Og de er ikke blevet just mindre aggressive, intolerante eller morderiske, overfor enhver opposition, både indenlands og udenlands, sidste snart 20 år.
Det er jo da en sørgelig kendsgerning -

Tilbage igen: Men det hænger jo uløseligt sammen med både historien og vore dages ofte kun 14-dages historiske hukommelse, suk...
Jeltsin og hans lige så fordrukne og feje generaler, sad selv på tryg afstand, mens de sendte en masse arme unge russiske værnepligtige afsted i den første, og tåbelige(!) Tjetjenien-krig. Alt dette kunne snildt have været undgået, også uanset, hvilke tjetjenske ledere man her dengang havde med at gøre.
Civilbefolkningen led massivt.... Som i alle massive angrebskrige !

Derefter kom endnu mere iskolde kyniker Putin, der åbenbart med krigen 1999 og fremover for alvor skulle bevise sin egen primitive "stats-rocker-type" "storhed" og "Stålsathed", gennem endnu mere ildstorm, napalm, og nådesløse massakrer-mord og tortur.
Derfor burde Putin allerede i år 2000 have været forvist fra det "gode selskab herovre i Vesten".
Men det blev han ikke!! Tværtimod, så blev han af vanlige og ditto hykleriske grunde lukket ind i varmen, helt frem til Ukraine krisen i 2014...
= Hykleri og dobbeltmoral - plus svigt af alle de ofre, han selv - denne krigsforbryder og statsterrorist har været ansvarlig for. Manden burde selv være genstand for en kriminel forundersøgelse for krigsforbrydelser og statsmord, udenlands. og i Haag...!

Det samme kunne man mene skulle ske med andre endnu levende typer, (OG som det heldigvis er sket - internt - i f.es. Argentina, overfor selv den sidste genral i den fascistiske Junta, der nu omsider er blevet dømt. Bravo ! = Lig der er aldrig nogen forældelsesstraf for krigsforbrydelser.

Skønt der således også i USA burde være lignende undersøgelser (overfor f.eks. Kissinger), ja så kan man jo blot straks drage til Rusland for at finde endnu mere inkonsekvens.

Derfor vælger jeg også til sidst her - og trods alle rædsler ved nuværende Trump-USA, at "parrallelisere" direkte til Purtins Rusland.
= NEJ. De er absolut ikke sådan lige at ligestille. Trods al berettiget kritik. Dét gælder .- som ovenfor skrevet til bla. Bettina - bla. følgende konkrete forskelle mellem Putin Rusland og selv Trumps USA::

1) Hvor mange regimekritiske journalister og ditto regime-kritiske politikere, medlemmer af Kongressen / Senatet er de sidste 20 år blevet myrdet, i USA ???

2) Hvor mange afhoppede USA-agenter (Snowden, men også alle andre afhoppere, rundt omkring) er blevet forsøgt myrdet af USA's e-tjenester? Det gælder også Assange, m. fl

3) Hvor mange USA-kriikere, lige fra kendte navne som Robert Fisk, John Pilger, Craig Murray, , m. fl. har været nødt til at gå i eksil, og/eller skjule sig under anonym identitet,. pga. meget målrettede mord-trusler mod deres regime-kritiske reportager...+

Nej vel ?

Dét er - desværre - også en del af forskellen på, og ditto forklaringen på, at man ikke blot sådan kan "ligestille" autoritære / myrdende regimer som Putins, (især hvad angår retten til (manglende) fri intern kritik, uden at rissikere at blive myrdet(!)
Modsat USA, der selv under Trumps primitive misregimente, dog stadig ikke via statslige myndigheder, hverken myrder eller fængsler enhver intern eller ekstern, afhoppet, kritisk stemme.

Jan Skovgaard Jensen

bare en lille generel kommentar..

Amerikanernes ambitioner er imperialistiske og lad os se på hvor mange kritikere som er blevet snigmyrdet eller bare myrdet de seneste mange år på f.eks. det sydamerikanske kontinent. Men øv, vi ved det ikke, vi har ikke deres navne. det er i fattige lande - med ofte indsatte regimer som ikke gør sig i den slags. Men siden 2. verdenskrig er der vel blevet myrdet i 1000(0)-vis af politikere, fagforeningsfolk og andre,og det har fået følge af flygtningestrømme i 1000.000-vis. Og det er jo også en slat.

en sammenligning af USA og Rusland vil vel altid bero på at USA er et enormt meget større imperium med en historie, hvor de vandt en masse terræn ved de to krige i sidste århundrede og er blevet rigere og rigere vel 10 x rigere end Rusland. Rusland derimod er den svage part med en historie der fortæller dem at når soldater kommer kommer de vestfra som "rationelle humanister" så er det forsøg på at dræbe dem alle sammen. Det kan jo godt blive paranoid af.

En anden forskel er at når internationale spilleregler er vedtaget som f.eks. interne opstande i et land er et internt problem, så kan USA ændre reglerne til f.eks. responsibility to protect og så kan man jo altid starte en angribskrig. denne mulghed har russerne ikke. De er for svage.

I øvrigt kom jeg til at tænke på de sorte i USA, som sjovt nok i en lang årrække ikke kunne stemme (vel frem til 60érne var der voldsomme begrænsninger på ), men USA blev betegnet som demokratiet over alle. Hvad med politimordene på Dontre Hamilton, Eric Garner, John Crawford III, Michael Brown, Ezell Ford, Laquan McDonald, Akai Gurley, Tamir Rice, Antonio Martin, and Jerame Reid blandt andre alle skudt af policen i USA.... i 2014!

I 2015 hed de Charley Leundeu Keunang, Tony Robinson, Anthony Hill, Meagan Hockaday, Eric Harris, Walter Scott, Freddie Gray, William Chapman, Jonathan Sanders, Sandra Bland, Samuel DuBose, Jeremy McDole, Corey Jones, og Jamar Clark blandt andre og så var der The Charleston Nine det år.

I 2017: Bruce Kelley Jr., Alton Sterling, Philando Castile, Joseph Mann, Abdirahman Abdi, Paul O'Neal, Korryn Gaines, Sylville Smith, Terence Crutcher, Keith Lamont Scott, Alfred Olango, og Deborah Danner blandt andre....

The Black and White Politics of race....

Thomas Bindesbøll

Jan Skovgaard,

Du har selvsagt ret i, at hvis man breder "billedet ud" for USA's vedkommende, herunder inddrager alle tidligere grove og beskidte krige, navnlig i Mellem- og Latinamerika, er det en anden historie. Fyldt med snigmord, bevæbning af diverse banditter og såkaldte "para-militære grupper", etc, etc
Det har vi aldrig været uenige om - tværtimod!
Jeg begyndte mit politiske liv i anti-krigs-bevægelsen mod Folkemordet i Indokina, også aktiv i Chile- og Argentina-flygtninge organisationer, m.v.

Men her taler vi - i min sondring, forsøgt i indlægget ovenfor - om beskidte (imperalistiske) krige, og ikke om den almindlige retsikkerhed "hjemme" i samme imperiemagt. Altså her *hjemland USA* selv.

Derfor sammenlignede jeg så tilsvarende USA med vilkårene i både Jeltsins og Putins Rusland, især mht. de hundredevis af journalistmord, mange mord på politiske oppositions-folk, plus at Putins Rusland heller ikke viger tilbage for også i udlandet at dræbe EGNE statsborgere / regimekritikere, også selvom de er flygtet herover. Det er da "politistats-metoder", hvis ikke man ønsker at bruge udtrykket ren statsterror, a la fascisteer.
Det er i hvert fald en "paranoid tankegang", for nu lige at citere det lidt frit, hvad du skrev ovenfor.
Men desuden også meget iskold og kynisk. Og jeg savner ofte en klarere "progressiv opmærksomhed" plus ditto klar fordømmelse, fra en del herovre, ift til Putins grove repression. Det gælder dog heldigvis ikke det store flertal af folkevalgte politikere, fra SF til EL.

Nuvel: På dén måde forsøgte jeg blot at adskille vilkårene (eller mangel på samme!) for alle de mange civile og politiske mennesker der rundt omkring i verden, hver især har lidt - og stadig lider - under deres "respektive", imperialistiske ansvarlige, undertrykkere, lige fra USA's mange ofre (Indokina, Latinamerika, m.fl), til ofrene for Sovjets /Ruslands tilsvarende beskidte krige (Afghanistan / Tjetjenien).

Men så adskille det - som skrevet - tilbage til "moderlandet" selv, USA og Rusland.
Og her ER der altså en forskel i repression. Undskyld mig lige, men:

1) Der er IKKE på USAs egen nationale hjemmebane nogensinde blevet myrdet lige så mange regime-kritiske journalister, som tilfældet Rusland, siden 1991. Ingen Watergate- eller lignende journalister er blevet myrdet eller truet til at flygte. Samme gælder for UK's mange gode folk: Pilger, Robert Fisk. Ingen af dem er da myrdet, elelr tvunget i eksil.
Oveni får de deres ting TRYKT, modsat i Putins Rusland, hvor Litvinenkos dokumentariske bøger først blev forbudt, siden blev manden brutalt giftmyrdet oveni...

2) Samme gælder de fra Vesten "afhoppede" regime-kritikere. Nævner igen Snowden, eller Assange .
Tror og husker f.ø. at det faktisk var en på mange måder dog "lidt" god amerikanske præsident, Jimmy Carter, der udstedte en ordre om at CIA, m.fl fik forbud mod at "snigmyrde" folk.

3) Tak til dig for alle navne opsporet og nævnt (altid en respekt overfor alle ofrene = tak, igen) i dit indlæg mht massiv og stadig ofte så deprimerende racistisk politivold i USA,,,,, trods alle - på papiret - stadfæstede "borgerrettigheder" for samme sorte befolkning.
JA: Det er både groft, ofte en hån mod almindelig justits og ditto "politiefterforskning". MEN: alle disse grove overgreb bliver da genstand for kritisk (fri!) journalistisk
Er faktisk også gammel nok til i sin tid at have mødt Huey Newton her i Danmark fra "Black Panters", men de gik jo desværre selv ret fejl i byen, mh.t tilvalg af dumme metoder. Men det er en anden historie...

4) Derfor: Jeg kunne derfor også opstille en uhyggelig lang liste af personnavne mht. til groveste politivold i "Rusland selv" og de ditto hundreder af både myrde pløk-almindelige, arme russere, plus ditto myrdede "sorte kaukasere" skudt ned på åben gade, eller banket / tortureret ihjel på den lokale "politistation", uanset også dette systems fine "borgerettigheder". Men disse personer rangerer som "udskud", "sorte", m.v...

5) Forskellen er derfor mest åbenbar, hvad gælder retten til nogenlunde "siden" fri journalistik om samme overgreb på landets "egne" borgere:

- i USA bliver det i det mindste til store TV-begivenheder, store folkelige protester, senere måske rettergang og afskedigelse af rette, racistiske ansvarlige for disse mord og overdrenven politivold...

- I Putins Rusland bliver det til ingenting. = INTET på de store statskontrollerede TV-kanaler.
Og ve den journalist eller politiker, der vover at tale systemet midt imod, for de risikerer - ligesom modige Anna Politkovskaja - så fire skud i brystet og et dræbende "kontrolskud" i nakken...

= Dét er forskellen på kritik i medierne i USA (internt) og kritik i Rusland (internt). Deværre også Anno 2018.