Avis: Svenske partier er enige om ny statsminister

Forhandlingerne om en ny svensk regering er inde i en slutspurt, erfarer medier. Partier mødes om aftale
11. januar 2019 kl. 11:33Opdateret 11. januar 2019 kl. 12:54

Sveriges socialdemokrater har indgået en aftale med Miljöpartiet, Centerpartiet og Liberalerna, skriver Aftonbladet og andre svenske medier.

De fire partier er enige om en kommende statsminister, erfarer Aftonbladet fra unavngivne kilder.

Forhandlingerne om en regering er nu inde i en slutspurt, siger kilder til avisen.

Dagens Nyheter har set det aftaleudkast, som de fire partier nu skal tage med tilbage til deres partifæller.

- Vores partier har forskellige ideologiske udgangspunkter, men forenes på demokratiets grundlag, lyder det ifølge avisen i det dokument, som de fire partier nu skal tage stilling til.

Aftalen er endnu ikke helt på plads, for parterne skal først drøfte og godkende den i deres respektive partier.

Centerpartiets gruppe i Riksdagen sidder fredag formiddag i møde i det centrale Stockholm, og Socialdemokraterna holder senere fredag telefonmøde, erfarer det svenske nyhedsbureau TT.

Liberalerna samles søndag til et møde med omkring 90 partimedlemmer. Her vil partiet tage stilling til, om det vil støtte den socialdemokratiske Stefan Löfven som statsminister eller Ulf Kristersson fra Moderaterna.

Ingen af de fire partier har ønsket at kommentere oplysningerne, og intet er endnu officielt bekræftet.

En kilde med kendskab til forhandlingerne siger til Aftonbladet, at Socialdemokraterna er gået Centerpartiet i møde i spørgsmål om blandt andet arbejdsret og lejeregulering. Det er nogle af de spørgsmål, der tidligere har fået forhandlinger mellem dem til at kuldsejle.

Torsdag mødtes de to statsministerkandidater med Riksdagens formand, Andreas Norlén, for at aflægge rapport om, hvad de seneste ugers forhandlinger med Liberalerna og Centerpartiet har ført til.

Mandag mødes Norlén med hver partileder for de otte partier i Riksdagen. Mandag eftermiddag ventes han at holde pressemøde og afsløre sit forslag til en statsministerkandidat - Löfven eller Kristersson.

Sverige gik til valg den 9. september. Her blev Socialdemokraterna det største parti, Moderaterna næststørst og Sverigedemokraterna (SD) nummer tre.

Ingen af partierne ønsker at samarbejde med det indvandringskritiske SD, og hidtil er det ikke lykkedes at danne en ny regering.

/ritzau/TT

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Retfærdighed og medmenneskelighed har sejret i Sverige, Danmark har historisk sendte flygtninge udfordringerne, gennem Danmark og videre til Sverige, uden at registrer flygtningene, med en går den så går den, dansk egocentrisk nationalistisk politik.

Sverige har udvist solidaritet.

Tak Sverige.

Tilbage står nu, den danske egocentrisk nationalistisk politik, helt fremme i lyset, for hvad den er, til skue for verden i fremtidig umenneskelig behandling af medmennesker i nød.

Fremtiden banker på døren Danmark!

Hvis ikke man politisk ønsker, at forholde sig til bl.a. et stigende antal klimaflygtninge, burde politikere stoppe med, at producere klimaflygtninge.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

The Dark Triad.
Begrebet The Dark Triad dækker over tre træk, hvor fællesnævneren er, at man tager hensyn til sig selv og er ligeglad med andre.

Psykopati: Et fravær af empati og skyldfølelse og til gengæld en høj tolerance for stress.

Narcissisme: En ekstrem selvoptagethed sammen med en mangel på empati og en overbevisning om, at man er noget helt særligt.

Machiavellisme: Et fravær af moralske hensyn og en tendens til at udnytte og manipulere andre for at nå eget mål.

Link: https://www.djoefbladet.dk/artikler/2017/6/forskning--oe-konomistuderend...

Philip B. Johnsen

PS.
Når orkaner kommer ‘tre på stribe’,det gør de ofte i Nordatlanten, iind over Danmark med 50ms. og ikke den nuværende med 20ms-12ms., stiger vandet i de indre farvande ikke med 1,5 meter til 2 meter, men nærmere med 8 meter til 12 meter over dagligt vande.

Når eksistensgrundlaget svinde ekstremt i Danmark og alle søger mod højtliggende fast grund under sig, er det meget sent, at udvikle en samvittighed.