Helle Thorning-Schmidt stopper i Red Barnet

Helle Thorning-Schmidt forlader sit job. Hun ønsker at indlede en professionel bestyrelseskarriere.
11. januar 2019 kl. 09:38Opdateret 11. januar 2019 kl. 11:32

Helle Thorning-Schmidt stopper til sommer som direktør for det internationale Red Barnet for at indlede en bestyrelseskarriere.

Det oplyser Red Barnet i en pressemeddelelse. Helle Thorning-Schmidt har arbejdet i Red Barnet siden 2016.

Tidligere fredag er det kommet frem, at den tidligere statsminister har sagt ja til at blive indstillet til vindmøllevirksomheden Vestas' bestyrelse.

Red Barnet skriver, at Thorning-Schmidt er blevet indstillet til "en række bestyrelsesposter i store internationale virksomheder". Desuden ønsker hun at dedikere mere tid til arbejdet i en række europæiske og globale tænketanke, lyder det.

- Jeg har været utroligt glad for at have været i Red Barnet. Jeg har mødt så mange fantastiske børn og familier.

- Vi har mulighed for at hjælpe tusindvis af børn hver dag, og det er helt fantastisk. Samtidig har der været en masse kolleger i hele verden, som jeg har været meget glad for at arbejde sammen med, udtaler Thorning-Schmidt til Ritzau.

Helle Thorning-Schmidt ventes at tiltræde Vestas' bestyrelse i april.

- Jeg mener selv, at jeg kan bidrage med kendskab til international politik, forhold og beslutningstagen, og derfor har de spurgt mig, om jeg kunne tænke mig at være med, siger hun.

- Jeg glæder mig meget til at sætte mig ind i Vestas som virksomhed. Jeg kender Vestas godt, men mest fra aviserne. Så jeg forsøger at sætte mig dybere ind i tingene nu, men som bestyrelsesmedlem er man en del af hele virksomhedens aktiviteter og bliver sat ind i dem, og det glæder jeg mig til, siger hun.

Helle Thorning-Schmidt var medlem af EU-Parlamentet i fem år fra 1999.

I 2005 blev hun valgt ind i Folketinget og blev kort efter formand for Socialdemokratiet, hvor hun sad som statsminister fra 2011 til 2015, inden hun mistede magten til Lars Løkke Rasmussen (V).

Det er til sommer, at Helle Thorning-Schmidt forlader Red Barnet.

Senere på året skal regeringen udpege en ny EU-kommissær. Det er dog ikke noget, der er i den tidligere statsministers tanker.

- Nej, det er det ikke. Det vil jeg gerne gøre meget klart, siger Helle Thorning-Schmidt.

52-årige Thorning-Schmidt er i forvejen i bestyrelsen i blandt andet Safelane Global. Det er en britisk international virksomhed, som har specialiseret sig i at fjerne eksplosive krigsefterladenskaber i tidligere krigszoner.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Jørgensen

Ja du var ikke børnenes statsminister, har formodentligt ikke bidraget med noget væsentligt i Red Barnet (Jeg mindes ingen markante udmeldinger om situationen for børn rundt om i verden) og er vel en karriere teknokrat som tilsvarende Corydon, forstod at socialdemokratiet var åbent for karriere mennesker i alt sin holdningsløshed og medløberi efter at blive del af det borgerlige Danmark.

Flemming Berger, Ib Christensen, Helene Kristensen, Jes Enevoldsen, Torben K L Jensen, Torben Skov og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

En professionel karriere som bestyrelsesmedlem.. tænk engang. Det er lige præcis i den retning, jeg havde forventet at se hende gå. Jeg må være synsk. :D :D

Flemming Berger, Torsten Jacobsen, Bjørn Pedersen, Jes Enevoldsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Torben Skov og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Ja Janteloven længe leve i lille Danmark. For hun skal jo endelig ikke tro hun er noget. Men det er hun. Og derfor tilbydes hun de poster, som kræver enorm dygtighed og lederskab. Vestas grøn energi, EU og globalt udsyn, det er hende og det har det altid været. Jo hun har gjort et solidt arbejde i Red barnet, og reformeret organisationen, hvis man ellers har koncentreret sig om andet end egen næse herhjemme. Hun har været eminent god til at få donationer, og rejst over hele verden. Hun er ikke en, der praler af sine resultater, eller kommenterer eller blander sig i den hjemlige politiske debat, som andre tidligere S ministre.
Nu er hun på en ny vej, nok en der også vil få hendes fulde opmærksomhed. Held og Lykke Thorning. Danmark var for lille til dig.

Henrik Brøndum, Malan Helge og Runa Lystlund anbefalede denne kommentar

Hermed viser hun sig så tydeligt, som hørende til den gruppe af politikere, for hvem karrieren efter politik primært handler om bekvemmelighed og profitable poster. Ligesom for Corydons vedkommende, er det med til at give endnu et kedeligt perspektiv på deres regeringstid. På et tidspunkt, måske snart, får de følgeskab af Lars Løkke, som de har mere til fælles med, end godt er.

Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Man kan sagtens være rød i hjertet og brænde for rød politik, selv om man er i andre job end lønmodtagernes eller den offentlige sektor. Er man som socialist lidt forstokket og konservativ, man kan kun være socialist på en måde. Sådan ser jeg ikke på det. Ritt B. er socialist, men har tjent penge som få. Flere i DI har rød politik på den måde de håndterer deres hverv på. Politik er ikke en stationær størrelse.

Henrik Brøndum

Og man kan være vagabond og ultraliberal og frihedssøgende. Og kommunist og ekstremt luksusforbrugende. Det frie samfund kræver ikke en speciel social position for at sætte sit kryds ved bestemte partier, eller for at sige hvad man mener.