Russiske agenter forsøgte at rekruttere dansk politiker

DF's Marie Krarup blev i 00’erne forsøgt hvervet af russiske efterretningstjenester i Moskva.
12. marts 2019 kl. 06:11

Dansk Folkepartis Marie Krarup blev i 00’erne forsøgt hvervet af russiske efterretningstjenester.

Det skriver Radio24syv.

Det var agenter fra Ruslands militære efterretningstjeneste (GRU) og føderale efterretningstjeneste (FSB), der skal have forsøgt at rekruttere den danske politiker i Moskva, kort efter hun var stoppet som forsvarsattaché på den danske ambassade.

Ifølge Radio24syvs oplysninger ville agenterne have Marie Krarup til at udlevere informationer om en ansat i Forsvaret og undersøge vedkommendes netværk i Rusland.

Marie Krarup afviste imidlertid de russiske agenter og indberettede episoden til Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), erfarer Radio24syv.

Det er uvist, hvad FE’s undersøgelse af rekrutteringsforsøget i Sejrsparken konkluderede, og om sagen dengang fik et efterspil for Marie Krarup.

Men de danske efterretningstjenester har dog set på sagen igen, mens hun har været medlem af Folketinget, skriver Radio24syv.

Hverken Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller Forsvarets Efterretningstjeneste ønsker at kommentere sagen overfor Radio24syv.

Marie Krarup, der siden 2011 har været medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, ønsker ikke at udtale sig om sagen.

- Ingen kommentarer, skriver hun i en mail til radiostationen.

Heller ikke ledelsen hos Dansk Folkeparti, justitsminister Søren Pape Poulsen (K) eller forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ønsker at kommentere sagen.

Marie Krarup har været en markant stemme i debatten om forholdet mellem Rusland og vesten.

Ifølge Flemming Splidsboel, der er seniorforsker i russisk inden- og udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier, er sagen meget interessant.

- Det vil være usædvanligt, at man beder om den slags første gang. Normalt vil den fremmede tjeneste forsøge at opbygge et tillidsforhold først, inden man så beder om typisk offentligt tilgængeligt materiale, inden man så senere beder om fortroligt materiale. Det sker normalt ikke i ét hug, siger han til Radio24syv.

Han vil dog ikke på baggrund af oplysningerne konkludere, at de russiske efterretningstjenester i forvejen havde haft længerevarende kontakt til Marie Krarup.

Professor Mark Galeotti fra The Royal Services Institute, en britisk tænketank, siger til Radio24syv, at der ikke er noget overraskende i, at de russiske efterretningstjenester forsøger at rekruttere en dansk forsvarsmedarbejder.

- De anser enhver i en diplomatisk stilling for at være et naturligt mål, siger han.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Bindesbøll

Ikke spor overraskende, for enhver der kender til GRU, (nu GU)'s arbejdsmetoder. Eller til den anden afdeling SVR's tilsvarende afdelinger.

De forsøger kontinuerligt at hverve hvem de nu end kan, der "er" noget ved musikken, og/eller i diplomatiet. Flemming Spliedsboell har ret i, at dette normalt først sker efter en længere "forarbejdning".

Men her er det sikkert stødt på klippegrund. For uanset alle menings-uenigheder også jeg har med Marie Krarup, især omkring Rusland og Putin, sidste mange år, så er jeg sikker på, at hun har sin egen integritet, og selvsagt derfor både afvist disse "tilnærmelser", plus desuden - som refereret i artiklen - har indberettet det til rette danske myndigheder.

Samme danske myndigheder har af naturlige årsager følgelig ingen offentlige kommentarer, ligesom Marie Krarup af samme hensyn heller ikke har.

Konstateringen her er derfor blot meget kort og ditto forenklet: Der foregår konstante forsøg på at "rekruttere" alle høveder udi både dansk udenrigstjeneste, men også blandt forskere og andre, her fra russisk side. Det lykkes heldigvis sjældent. Tak for det.

Men alle, der får "vennesæle" og mystiske kontakter, både i udlandet og herhjemme, bør straks skrue ethvert normalt kritisk filter på, og spørge sig selv, hvorfor mon denne "kontakt" lige har fundet frem til x eller y.

Det er ikke så svært at gennemskue - selv i vore dages ulidelige "støj" af både Twitter og Facebook, plus Fake News Unlimited.

Niels Duus Nielsen

En ti år gammel nyhed er ikke en nyhed. Alle efterretningstjenester hverver folk overalt, hvor de kan komme af sted med det, så det ville ikke engang en være særlig interessant nyhed, selv om den var helt frisk. Men man kan jo altid prøve at piske en stemning op, radiostationen skal jo have lyttere, og Thomas Bindesbøll er som altid klar med bekymrede miner og løftede pegefingre.

;-)

Niels Duus Nielsen

Okay, jeg ser nu, at regeringen vil indføre en ny lov om "påvirkningsvirksomhed", og at Marie Krarup personligt er gået i krig for at skyde denne lov i sænk. før den bliver søsat. Hun har stillet en række spørgsmål til ministeren om, hvordan man kan kende en påvirkningsagent, der samarbejder med en udenlandsk efterretningstjeneste.

Ministeren skriver i sit to sider lange svar, at samarbejdet kan tage "en lang række forskellige former", og at der er "en række indikatorer på, hvad der kan tænkes at udgøre et samarbejde". Der kan eksempelvis være kontakt via internet, telefon eller personligt.

https://arbejderen.dk/indland/lov-mod-ulovlig-p%C3%A5virkning-er-stadig-...

Så fårstår jeg bedre, hvorfor medierne slæber denne gamle krikke ud fra stalden. Krarup har for en gangs skyld et godt argument, så i stedet for at svare på argumenterne, forsøger man at mistænkeliggøre hende.

Først podes russofobien i befolkningen, siden bruges den som murbrækker til at indføre amerikanske tilstande i retsvæsenet.

Niels Duus Nielsen

Justitsministeren måtte bløde op på sit oprindelige lovforslag og tilføje, at der er skal være tale om et samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste, før man kan blive straffet.

Lovforslaget gør det strafbart at dele eksempelvis opslag, der skal "påvirke den almene opfattelse af NATO-samarbejdet negativt", hvis den danske anklagemyndighed kan bevise, at det er sket i samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste eller en virksomhed eller en myndighed, der samarbejder med en udenlandsk efterretningstjeneste.

Jeg har talt ondt om NATO hele mit liv, så måske skal jeg henvende mig på den russiske ambassade. Hvis jeg så bliver idømt tolv års fængsel, behøver jeg jo ikke at bekymre mig om huslejen i de næste mange år. I stedet kan jeg så hygge mig med at stresse fængselspersonalet.

Thomas Bindesbøll

Niels,

Lidt Proportioner og realitetssans, tak. Selvom du heldigvis også har humor..
Du kommer næppe til at spare huslejen eller blive gode venner med normalt hyggelige fængselsbetjente.

Tilbage til realiteternes verden:
Der er ikke tale om "russofobi" i een eller anden sær idiosynkrasi. Læs især i Putin & Co's rigide verdenssyn. Her forsøger man som bekendt at møde AL regime-kritik med den udslidte floskel om "russofobi". Sædvanligt vrøvl. tilsat grov repression af enhver anderledes tænkende der udfordrer regimets "siloviki" og stenrige pampere. Så var du kritiker i Rusland kunne du nok havne i fængsel. Under forhold, som er usammenlignelignelige med ethvert selv mest barske danske fængsel.
Jeg ved hvad jeg taler om. Især ud fra venskab og vidneudsagn fra flygtninge derovre fra...
Et par stykker af dem ødelagt så både fysisk og mentalt, at de i årevis har været faste patienter på både danske rehabiliterings- og tortur-centre, der hjælper sådanne ofre.

Tilbage til vor demokratiske ytringsfriheds-luksusverden, ift. ovennævnte barske realiteter - østpå.

Gentager: Fordi du - eller jeg - til tider Kritiserer USA med stort K, er der vel ikke derfor tale om "anti-amerikanisme" ?
Længere er den faktisk ikke.

Derimod er der kloge og fagligt vidende menneskers vurderinger, lige fra gode danske forskere, lande- & konflikt-eksperter, at lytte til og Herunder FE og PET, (organisationer, der i øvrigt rummer ansatte fra alle politiske fløje). Herfra indhenter bl.a. vore politikere solid og afbalanceret information.
Nok også noget mere nuanceret end i "Arbejderen"... Undskyld mig lige.

Nuvel. Personlig mener jeg ikke at nyeste lovændringer om straf for at arbejde for "fremmede magter" rummer ret meget nyt. Vi har i forvejen både den bløde og hårde spionage-paragraf.
Enhver, der kan slå efter i retsbøgerne vil dermed vide, at disse paragraffer heldigvis yderst sjældent har været nødvendige at anvende i Danmark. Sådan bliver det nok også nok ved at være.

Derimod kan det være relevant i det mindste at få en ordentlig offentlig diskussion om, hvorledes man som demokratisk samfund skal bedømme / forholde sig til massive "fake news" kampagner.

Men igen: Jeg tror på den sunde fornuft herhjemme, også uanset alle nye lovparagraffer. Vi er trods alt et gammelt demokrati med dyb tradition for at skelne klart mellem Grundlovens ret til frie ytringer, (også uanset alle racisme- og had-paragraffer) og så direkte at arbejde i fremmede magters sold. Det sidste kaldes stadig spionage, og dømmes hårdt, især hvis det belaster 3. part - og uskyldige part. Eller aktivt retter sig fra en fremmed magt mod f.eks. politiske flygtninge, som den danske stat skal passe på.
Det gjorde de heldigvis - og som bevist - senest i efteråret 2018, da de meste af Danmark blev lukket ned, af hensyn til herboende iranske regimekritikere, som var truet med konkrete likviderings-trusler.

Så skriv blot trygt videre. Der er en helt anderledes verden udenfor Verona og Danmark, som desværre alt for få herhjemme kender noget til, og hvor alt dét du (eller jeg, plus så mange andre) hidtil har skrevet på Informations web, eller sagt på møder i det offentlige. forlængst ville have fået helt anderledes konsekvenser..

Slutter med et citat, altid værd at mindes, og lige tænke over. Fra gode gamle grænselandsmand og anti-fascist, Karl Otto Meyer:
(....) ' also, man kan ikke med love forbyde folk i at være hverken dumme, racister, ny-nazister eller fornægtere af Auschwitz eller andre forbrydelser. Men man skal som demokratisk samfund til gengæld være efter dem, når de aktivt begår noget voldeligt og kriminelt. Og dér skal man til gengæld straffe dem hårdt'.

Klog sondring fra en gl. kæmper, der har gjort sit.

Niels Duus Nielsen

Ha, Thimas, jeg tænkte nok, at jeg kunne få dug i tale ved at provokere dig lidt - en gang troll. altid troll.

Jeg finder hele konceptet om, at man nødvendigvis må stå i udenlandsk tjeneste, hvis man forsvarer noget som helst udenlandst, for at være den lige vej til afskaffelsen af enhver kritisk debat.

Jeg er enig med dig i, at vi bør have en dybgående diskussion af, hvad der er "fake news", og hvad der er legitim kritik - at ville udelukke argumenter med en begrundelse, at de "skaber splittelse", er udtryk for totalitær tankegang.

Jeg er så uenig med dig i, at den sunde fornuft hersker her i Danmark: Hjemløse kommer i fængsel for at sove på gaden, arbejdsløse udkommanderes af staten som skruebrækkere, og lille Danmark er en krigsførende nation.

Som jeg gør opmærksom på, er reglen om, at der skal kunne påvises en forbindelse mellem "påvirkningsagenten" og en udenlandsk efterretningstjeneste en TILFØJELSE til det oprindelige forslag, som af en eller anden grund tog det for givet, at der herskede konsensus omkring, hvad der er "fake news", og hvad der er legitim kritik. Hvilket for mig vidner om, at regeringen i almindelighed og Søren Pape i særdeleshed lider under en totalitær tankegang, hvor det, som de mener, der bør være konsensus om, bliver dikteret ved lov at være konsensus.

Al propaganda er fake news, hvad enten den kommer fra USA eller Rusland eller Christiansborg. Ikke at kunne kritisere den propaganda, som politikere og mediefolk kalder "spin", uden at blive mistænkt for tilhøre en femte kolonne, er et af de ældste psyops-tricks i verden: "Er du ikke med os, er du imod os".

Meningsudveksling er udtryk for splittelse, og som sådan ønskværdigt i udgangspunktet. At det er forbudt at være uenig med Søren Pape vil jo ikke på magisk vis få mig til at blive enig med ham.

Thomas Bindesbøll

Niels,

Spar mig venligst for bemærkninger som din ovenfor: "Engang troll, altid troll".
Hvad er det for noget at skrive?
Der er forskel på humor og realiteter. Og på underlige, dubiøse udsagn.

Realiteterne her tager udgangspunkt i virkeligheden:
1) Der ER - som enhver der færdes i verdens eksploderende nyhedsstrømme, især i disse virale Facebook-tider ved - ekstremt meget vrøvl, ævl og propaganda. Spredning af Falske Nyheder, men også falsk og velkamoulferet såkaldt "research". Senest på Facebook spredning af en fascistisk slyngels brutale henrettelser, som i New Zealand.. I morgen fortsætter Malstrømmen, et andet sted. Suk.

2) Det er kort sagt en jungle at skille skæg fra snot, selv for seriøse mennesker, world wide.

3) Hvordan man bedst håndterer dette farlige fænomen er så en anden sag. Især når vi gerne vil være om ytringsfriheden, world wide, men her også i Grundlovens lille Danmark.
Denne Grundliov går dog heldigvis meget vidt. Hvis nogen skulle have glemt det. Tag blot og tjek ind, men spild ellers ikke tid på dén slags, tak, feks "Uriasposten", og navnlig kommentarfelter dér, bla. om New Zealand.

4) Nu er det heldigvis Danmark, så der er som du ser vide rammer. Ikke rart at læse mange gange. Lige fra højre- til "venstre"-ekstremister.

5) For at gentage min pointe og dybere mening med at citere gode gamle grænselandsmand, anti-nazist og 16-årige desertør fra Nazi'erne, Karl Otto Meyer, så var det netop denne kloge m,ands sondring mellem tåbelige ytringer og så handlinger. Læs venligst lige det citat igen. Det er da vel både tænkt og talt !

6) Når det altsammen er sagt, så findes der både rigtige trolde, rigtige agenter for fremmede magter, rigtige tilsvarende arbejdende "meningsagenter" (det er jo deres job, ansat af diverse stater. Desuden er der så alle dem, der lader sig indfange af samme påvirkninger.

Derfor er det ikke ligegyldigt, at man som demokratisk nation beskæftige sig med hvordan man Anno 2019 sondrer mellem Frihed for såvel Loke som for Thor, og så omvendt forbeholder sig retten til at fortsat forsvare sig selv --- blot en smule -- mod den mest ekstreme form for massiv løgnepropaganda.

Jeg tror ikke ny lovgivning i praksis vil ændre på ytringsfrihedens gode grundviklår i Danmark. Men jeg tror omvendt på at alle os, der går inde for Ytringsfrihed med stort F, lige bør tage seneste tiders udvikling alvorligt.
Herunder, at der selvsagt opererer flere og flere aktive og ansatte "fordrejere" af virkeligheden.

Men det er som nævnt Karl Otto Meyers sondring der er den rigtige. Det er ikke tåbelig propaganda og fornægtelse og/eller historisk revisionisme, der straffes. Men hvis danske e-tjenester, eller almindelige fredsommelige mennesker, aktive i debatten oplever f.eks. dødstrusler, chikane, vold eller attentater, med formålet at true folk til tavshed, så er vi i en anden boldgade.

Kan der - med alle beviser på - desuden fastslås en forbindelse mellem løgnagtig proaganda-løgne ift sådanne (kriminelle) handlinger til en fremmed magt, ja så bør der selvsagt slås ned på det. Lige meget om vi taler Putins Rusland, og deres globale *aktiviteter*, herunder million støtte til bla. Le Pen fænomener eller til fascister i Grækenland, etc, over Kinas aktive flygtningespionage og propaganda overfor bla. undertrykte egne flygtninge, over Irans fascistiske præstestyres lignende aktiviteter, især overfor flygtninge. Eller til Trumps givet aktive kampagner via "apparatet" af både Fake News, eller kriminelle, aktive handlinger i udlandet.

Der er oftest ikke (direkte) forbindelse mellem statslig financieret Fake News, og så kriminelle handlinger. Men der er i hvert fald en stigende og farlig gråzone. Som der da skal holdes øje med.

De ansvarlige for enhver Hate-speech og dermed i sidste ende aktive, kriminelle handlinger, bør derfor søges kortlagt, af enhver demokratisk stat, og dennes juridiske myndigheder og politi og e-tjenester. Ikke for at gå på kompromis med ytringsfriheden, men for præventivt at forhindre fremmede magter i at opildne til samme had og vold.

Dét er den svære, men nødvendige balance-dagsordenen. Og det burde den absolut også være for især progressive og venstreorienterede. Vi er oppe mod mørke kræfter. Privat-politisk såvel som statslige slyngler.

Niels Duus Nielsen

Thomas, jeg beklager min bemærkning om trolle, den var unødvendig.

Da jeg var barn, lærte jeg om nazismens forbrydelser, og når jeg spurgte mine forældre, hvorfor det ikke var forbudt at være nazist, forklarede de mig, at man ikke kunne forbyde folk at have en mening, for så kunne alle mulige mærkelige meninger jo forbydes, hvis man kunne samle et flertal.

Mit angrebspunkt er lovens konkrete anledning, nemlig at kritik af NATO skulle være en slags særligt samfundsnedbrydende hadetale. Hvilket jo gør mig til samfundsnedbryder. Blot er det slet ikke sådan, jeg ser mig selv; jeg opfatter mine skriverier som forsøg på at få lidt fornuft ind i udenrigspolitikken, med det ultimative formål at få os meldt ud af det NATO, som ikke har haft en eksistensberettigelse siden 1991.

Vi taler her om "manufacture of consent", som Chomsky kalder det: Ved omhyggeligt at udvælge, hvilke informationer, befolkningen får lov at se, og hvilke ikke, styres den offentlige mening på subtil vis i den retning, de til enhver tid siddende magthavere ønsker. Og det er fulstændig ligemeget, om det er USA eller Rusland eller den danske regering, der gør det, for de gør det alle, og det bliver ikke hverken mere eller mindre forkert af, om det er Putin eller Trump, der gør det.

Et aktuelt eksempel fra den virkelige verden er det britiske "Integrity Initiative", som forsøger at vildlede folkestemningen i NATO-venlig retning ved at betale journalister og meningsdannere for at skrive pænt om "the establishment". Dette foreligger der dokumentation på, men alligevel foretrækker de vestlige medier - inkl. Information - helt at overse denne rygende pistol, som tydeligt påpeger råddenskaben i egne rækker, for i stedet at fokusere på en uklar og udokumenteret "russisk agentvirksomhed", som der endnu ikke er ført bevis for.

EU har oven u købet oprettet en såkaldt "task force", hvis hovedopgave er at modvirke russisk propaganda, men indtil videre har den ikke stået for meget andet end pro-vestlig propaganda.

Så det er altså okay, når vore regeringer propaganderer, men ikke når andre regeringer gør det. Indbegrebet af dobbeltmoral og hykleri, efter min mening.

Jeg ser ikke truslen fra Rusland, men for mig er der ingen tvivl om, at USA til stadighed pønser på at angribe andre suveræne nationer, senest har amerikanerne forsøgt sig med lidt "maskirovka" i Venezuela, men store dele af den amerikanske befolkning køber ikke denne historie.

Og man behøver ikke en krystalkugle for at kunne se, at der lægges op til eskalering af konflikten med Iran - selv kineserne synes amerikanerne i deres storhedvanvid at være parate til at prøve kræfter med.

Det korte af det lange: "Kan der - med alle beviser på - desuden fastslås en forbindelse mellem løgnagtig proaganda-løgne ift sådanne (kriminelle) handlinger til en fremmed magt, ja så bør der selvsagt slås ned på det" - skriver du, så hvorfor slår man så ikke ned på det britiske Integrity Initiative? Der er beviser på, at briterne har påvirket de interne forretningsgange i fx den spanske regering - hvorfor hører vi ikke om det, hvorfor slås det ikke stort op som en skandale?

Fordi pressen ikke ønsker at rokke båden. Fake news er kun fake, når det er modstanderen, der propaganderer, når vi selv fortier kendsgerninger og lader vore historier bygge på halve sandheder, er det åbenbart både "patriotisk" og hæderværdigt. Men en løgn er en løgn, uanset hvem, der fremsætter den, så ved blindt at støtte de etablerede løgne maler pressen sig blot op i et hjørne, hvorfra den så undrer sig over, hvorfor folk ikke længere gider lytte til den.

https://medium.com/@tomsecker/was-the-integrity-initiative-behind-the-sa...

Thomas Bindesbøll

Niels,

Tak kommentar. Inklusive dit format til at beklage en egen finke af panden. De ryger også af panden herfra til tider. Men pyt nu med det.

Du argumenterer vigtigt om både konskevens - og inkonsekvens - og jeg er jo på mange stræk enig. Var fornylig i mail-dialog med en fremtrædende politiker der skrev at "udenrigspolitik er grundlæggende umoralsk". Ja, det kan man tit mene, uanset egne sympatier...

Når jeg gentog citatet fra K.O. Meyer er det fordi han her - allerede før Cyberspace - på meget fin vis sondrede mellem talte og skrevne ord, og så udførte handlinger. Jeg er som i andre sammenhænge tidligere skrevet også selv søn af en far, der valgte at gå ind i DKU 1938, pga Franco-fascismen i Spanien. Siden gjorde han besættelse og barsk modstandstid med. Kommunist, men siden tvivler, og derfor medstifter af SF. Han var god til at sondre mellem vigtigt og mindre vigtigt. Herunder forskel på tale og skrift (dumhed = f.eks. Holocaust-benægtere, ny-nazister eller andre siden benægtere, herunder også Stalin-dyrkere og fornægtere. Omvendt i verdensbilledet et skarpt øje for f.eks. en Socialdemokrat som f.eks. Per Hækkerups totale blindsyn overfor USA's krigsforbrydelser i Indokina... Eller senere tiders andre vestlige (Nato) politikeres manglende klare påtale af Kissinger-Nixon-CIA- svinestreger i mest udtalt Chile... Etc.

Da du er gl. Maoist, så vidt jeg husker, så kan du nok huske de gamle floskler fra Peking om både "Imperialisme" (Vesten) og "Socialimperialisme" (sovjet og Vasaller). For en del af os gav dén udenrigspolitiske "dualisme" en vis mening i en rigtig brug af begge øjne, globalt. Dermed også en vis, afbalanceret fornuft.
Desværre levede kineserne ikke selv op til deres fine "analyser", men optrådte allerede dengang totalt opportunistisk -- ved vi også i dag. Suk !

Nuvel Ikke mere langhalm på denne tråd. Jeg håber Information fortsat vil være den "mindst ringe" - også på deres forhåbentlig, via sikre servere og back-up, gemte forhåbentlig gemte debatfora, for historikere engang at læse ind på. Her skrives jo mange indlæg værd at læse. Af vit forskellige meninger.

Jeg vil gerne studere dit nævnte britiske fænomen, ligesom jeg selvsagt forholder mig kritisk til andre statslige forsøg på at sætte prædikater på "rette meninger". Så længe de som sagt blot netop er ytrede meninger, inklusive meninger med rette kildeangivelser til enten Vest eller Øst.
Skal jeg være en smule positiv, tror jeg dog så også det genererer en masse diskussion om ytringsfrihed versus åbenlys "agent-virksomhed", og så er det godt vi har både "Retspolitisk Forening", "Justiticia" og allerhelst blot almindelige danskere der heldigvis benytter sin ytringsfrihed, indenfor Grundlovens gode, brede rammer. Det skriver Marie Krarup garanteret sikkert også under på, er jeg sikker på. Og sådan skal det være i et ordentligt, diskuterende demokrati. Også demokratier, der prøver at passe lidt på sig selv. Men *metoderne* hertil bør naturligvis altid være til fri diskussion.
Som vi heldigvis også ser - også her.