Ecuador: Assange brugte ambassade til spionage

- Vi kan ikke tillade, at vores hus skulle gøres til et spionagecenter, siger Ecuadors præsident.
15. april 2019 kl. 09:31

Julian Assanges politiske asyl blev ophævet, fordi WikiLeaks-stifteren havde forsøgt at oprette et "spionagecenter" i Ecuadors ambassade i London.

Det siger Ecuadors præsident, Lenin Moreno.

- Det var ulykkeligt, at der fra vort territorium og med tilladelse fra Ecuadors tidligere regering var stillet faciliteter til rådighed på ambassaden i London, så det var muligt at foretage indblanding i processer i andre stater, siger Moreno.

- Vi kan ikke tillade, at vores hus - vores hus, som åbnede sine døre - skulle gøres til et spionagecenter.

Moreno kom til magten i maj 2017, hvor han kaldte Julian Assange for en hacker. Men samtidig forsikrede han, at Ecuador ville blive ved med at give stifteren af WikiLeaks asyl.

Men han omtalte i stigende grad Assange som et "nedarvet problem", som havde voldt Ecuador en del besvær. Torsdag i sidste uge blev det meddelt, at WikiLeaks-stifteren ikke længere havde politisk asyl i Ecuador, og han blev anholdt på landets ambassade i London.

Til The Guardian siger Morena, at den beslutning, som nu er blevet truffet om Assange, var baseret på på folkeretten og internationale regler.

Assanges advokat sagde søndag, at hans klient vil samarbejde med de svenske myndigheder, hvis de genoptager en retssag om voldtægt mod ham, men han understreger, at Assange vil fortsætte med at modsætte sig en udlevering til USA.

Over 70 britiske politikere har i et brev til den britiske regering opfordret til, at Assanges udleveres til Sverige, såfremt svenskerne ønsker at retsforfølge ham.

Den nu 47-årige Assange blev tilbage i november 2010 efterlyst af det svenske politi. Han var mistænkt for at have forgrebet sig seksuelt på to svenske kvinder i august samme år.

Den svenske sag mod Assange blev henlagt i 2017. Efter hans anholdelse overvejer den svenske anklagemyndighed om sagen skal genåbnes.

Sverige har endnu ikke officielt bedt om at få Assange udleveret.

Den kontroversielle WikiLeaks-stifter er anklaget for indbrud i en regeringscomputer og videreformidling af hemmelige oplysninger om USA's krige i Irak og Afghanistan.

/ritzau/AP

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Joelsen

Alle officielle parter i dramaet er indstillet på at korsfæste Assange (kunne ikke lade være med påsken for døren), og undskyldninger eller forklaringer er der heller ingen ende på. Samtidigt, er mainstream medierne mere end villige for at bringe påstande på tryk, uden at spørge sig selv eller andre om disse holder. Hvad siger f. Eks. folkeretten om folk der søger asyl? Hvis ambassaden tidligere har givet asyl, hvor er så retsafgørelsen for at man bryder den?

Jan Jensen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Nu ved jeg jo ikke, hvad der foregår på en ambassade i London, men måske er der flere ting, der kan defineres som spioneri. Men det der ligge bag ved, det er tilsyneladende at WikiLeaks-stifteren havde offentliggjort 2 dokumenter om Ecuadors nye præsident, den påståede socialdemokrat, Lenin Moreno.

Den ene var forklaringen på, hvorfor Lenin Moreno mødte op i USA blot 2 dage efter valget af ham. Og det andet var, at Lenin Moreno tilsyneladende var på "lønningslisten" hos et meget stort latinamerikansk entreprenør- og byggefirma gennem mindst 7 år. Dette firma er gennem de senere måneder blevet afsløret i korruption i en række latinamerikanske lande, og mange politikere er tilsvarende blevet afsløret.

Torben Jensen, Flemming Berger, Jens Thaarup Nyberg, Torben K L Jensen, Espen Bøgh, Jan Jensen, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Skyd budbringeren! (klassisk afledningsmanøvre).

Jens Thaarup Nyberg, Torben K L Jensen, Jan Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Begår du krigsforbrydelser, så slipper du for køen til at blive fuckin' NATO's generalsekretær, afslører du krigsforbrydelser - så ryger du fængsel....

Torben Jensen, Michael Waterstradt, Lars Løfgren, Torben K L Jensen, Espen Bøgh, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Netop nu oplyser Ecuadors præsident, Lenín Moreno, til en række medier, at han ikke lod Assange udlevere til britisk politi som straf for, at WikiLeaks-stiftelsen havde lækket dokumenter om hans familie (ham selv). Og han nægter også, at han nar været under pres fra en "udenlandsk magt".

Og Jennifer Robinson, der er advokat for Julian Assange, fastslår også overfor Sky, at alle Lenín Moreno´s anklagerne mod Assange er skandaløst løgn, og er en måde at retfærdiggøre, at han lod britisk politik anholde ham inde i ambassaden.

Og dette med samfundets beskyttelse af wisselblowere eller pressefriheden præsident Lenín Morenoer altså endnu ikke haft tid til at svare på.

Jens Thaarup Nyberg og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

I øvrigt har Ecuador forskellige myndigheder været udsat for 14 mio. "angreb" siden Julian Assange blev anholdt inde på ambassaden. Disse "angreb" er i væsentlighed kommer fra Ecuador, Storbritannien, USA, Frankrig, Brasilien og en række andre lande.