Forsvarsminister indfører forsøg med cyberværnepligt

Cyberkrig har vundet indtog i verden, og derfor vil minister indføre cyberværnepligt til at bekæmpe truslen.
20. april 2019 kl. 07:24Opdateret 20. april 2019 kl. 10:19

En ændret krigsførelse og vores øgede brug af digital kommunikation har ført til, at Forsvarsministeriet vil indføre cyberværnepligt som en forsøgsordning.

Det er planen, at 30 personer ad gangen skal være med i ordningen, som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) forventer vil træde i kraft fra det nye år.

- Vi har set, hvordan man har kunnet lamme infrastruktur, at russerne kunne lamme elforsyning, og vi har oplevet, at man har kunnet lamme gps-systemet, så navigation bliver svær.

- Det griber om sig hele tiden, og Forsvaret er under daglige angreb fra fremmede magter, der vil ind og spionere i vores systemer, siger han.

Traditionelt er der blevet snakket om tre former for krig: til lands, til vands og i luften. Efter at den vestlige forsvarsalliance Nato i 2016 anerkendte cyberområdet som det fjerde krigsdomæne, kræver det også dygtige militærfolk med kundskaber inden for it, mener ministeren.

Detaljerne om den nye form for værnepligt er endnu ikke helt på plads. Men ministeren forventer, at uddannelsen vil kræve fire måneders grundlæggende militærtræning samt otte måneders specialtræning inden for cybersikkerhed og it.

Selv om den militære overbygning endnu ikke er oprettet, forventer ministeren, at der vil være tilstrækkelig stor efterspørgsel til, at ingen vil kunne blive tvunget ud i en cyberværnepligt.

- Det her bliver til noget, og jeg er ret sikker på, at det her bliver til noget permanent, siger Claus Hjort Frederiksen.

Forslaget bliver godt modtaget hos Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Jeppe Jakobsen.

- Umiddelbart synes jeg, at det er rigtig fornuftigt. Det er uden tvivl et område, hvor vi har haft svært ved at rekruttere, men hvor truslerne mod Danmark bliver større og større, siger han.

Dansk Folkeparti ønsker, at der skal blive tale om nye værnepligtige. Der skal altså ske en udvidelse og ikke en omrokering i Forsvaret, mener Jeppe Jakobsen.

Også Socialdemokratiet bakker op om forslaget, fortæller partiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen.

- Det er en lillebitte brik i forhold til den kæmpestore udfordring omkring cyber. Den er okay, men det er ikke den, der fjerner truslen mod Danmark og danske virksomheder, siger han.

I stedet peger han på, at netop cybersikkerhed var prioriteret højt i det seneste forsvarsforlig, hvor der også blev afsat penge til at styrke indsatsen der.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Cyber-forsvar er 2 ting:
- Forsvar mod at fremmede magter tager over nationale styresystemer.
- Og cyber-angreb i andre lande.

Det sidste vil jeg ikke beskæftige mig med. Men omkring beskyttelse må man alstå kunne beskytte sig ved at skylle alle disse styresystemer i trafik, energiforsyning, hospitaler og så videre ud fra det normale internet. For hvis alle disse interne og nationale styresystemer fungerer på hver sit lukkede net, vil det da være svært at angribe dem.

Niels Duus Nielsen

Kan man kalde det værnepligt, hvis det kun er særligt udvalgte, der pålægges denne pligt? Og hvordan vil man sikre sig, at de mennesker, som skal lære at forsvare Danmarks digitale infrastruktur, ikke bruger det, de således har lært, til at sabotere samme infrastruktur? Vil kun unge mennesker, som er fanatiske tilhængere af NATO, få mulighed for at aftjene denne værnepligt?