Partier vil retsforfølge fremmedkrigere i udlandet

Konservative og Socialdemokratiet vil undersøge muligheden for en international domstol mod fremmedkrigere.
20. april 2019 kl. 01:07

En international domstol, der skal retsforfølge danske fremmedkrigere og sikre, at de kan afsone deres straf langt fra Danmarks grænser.

Det er ønskescenariet, hvis det står til De Konservative og Socialdemokratiet.

De Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader, fortæller til Berlingske, at han snarest vil indkalde til en høring, hvor sådan en mulighed skal drøftes.

- Min holdning er, at de her mennesker har vendt Danmark ryggen, og jeg mener ikke, at vi skal røre en finger i forhold til at hente fremmedkrigere hjem. Selvfølgelig skal de retsforfølges, men det behøver ikke at være i Danmark, siger Naser Khader.

Han tilføjer, at det derfor er naturligt at afsøge andre muligheder i samarbejde med de andre lande, som står i et lignende dilemma med fremmedkrigere.

Berlingske har de seneste uger beskrevet sagen om den danske fremmedkriger Jacob El-Ali, som befinder sig i Syrien og er sigtet og efterlyst for terrorisme. Han har ytret ønske om at vende tilbage til Danmark.

Manden har blandt andet delt billeder på Facebook, hvor han i IS-uniform poserede med afhuggede hoveder.

Idéen om at retsforfølge danske fremmedkrigere, hvor de sidder fængslet – for eksempel i Syrien – har tidligere været fremsat, men både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har afvist det som en mulighed, skriver Berlingske.

Men El-Alis ønske om at vende hjem til Danmark udstiller et dilemma, som regeringen gennem den seneste tid er kommet med forskellige løsningsforslag på.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, bakker op om De Konservatives forslag og høringsindkaldelse.

Hun påpeger, at Socialdemokratiet gennem længere tid har presset på for at afsøge muligheden for at oprette en international domstol.

- Den rigtige løsning er, at vi hjælper med at opbygge et retssystem, så vi kan stille fremmedkrigere til ansvar, siger Trine Bramsen til Berlingske.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er indlysende og konventions-fastsat at man ikke kan fratage sine borgere deres statsborgerskab. Og når de kommer "hjem" må man jo se på, hvad der skal og kan gøres. Og hvis det kan bevises, at de har foretaget sig noget ulovligt, er det da indlysende, at de skal rets-forfølges, for det ulovlige de har gjort, og det skal være efter de gældende regler. - Hvad ellers i øvrigt.

Til gengæld er retsforfølgelse i udlandet formentlig slet ikke mulig efter gældende internationale regler. For hvis det er muligt, kan man jo også trække danske politikere til udlandet, hvor man formentlig i nogle lande vil kunne straffe dem for noget, der ikke er strafbart i Danmark,

Jørgen Møller

....ja! Eksempelvis kunne Anders Fog Rasmussen komme for en domstol i udlandet og der blive retfærdigt dømt for medvirken til krigsforbrydelser i Iraq og Afghanistan. Konsekvenserne af hans medvirken til krigsforbrydelser overgår både i grusomheder og antal langt mere og værre end begået af ISIS og deres terrorister

@ Jørgen Møller,

I nogen grad har du ret omkring Anders Fogh Rasmussen. Men han var ikke enehersker, og der var altså også andre, der trykkede JA på stemmeknappen i Folketinget, og de er lige så ansvarlige.

Og endelig er der jo også det udsendte militære mandskab, som hver for sig må påtage sig deres ansvar. I retsopgøret efter 2. verdenskrig fremkom til stadighed påstanden og; "jeg blev kommanderet til det" - "og hvis jeg nægtede, blev jeg på stedet straffet med henrettelse for ikke at adlyde ordre".

Derfor tilpassede man Geneve-konventionen med et 3. afsnit, der tog (og tager) højde for den slag undskyldninger. Det vi sige; at nu kan ingen løbe fra ansvaret for deres gerninger. - Og heller ikke med undskyldningen om at man ellers var blevet henrettet i henhold til militær straffelov. For sagen er jo, at man kan undlade at være soldat, og dette er et af de omstændigheder, man må påregne, når man lader sig ansætte til disse jobs.

Jeg burde måske lige tilføje en enkelt bemærkning omkring de danske helte.

Begivenheden fandt sted i byen Kostajnica under "Operation Storm" i august 1995. Kroatiske soldater henrettede en række serbiske soldater, efterhånden som de løb tør for ammunition, og overgav sig.

Desuden - samme dag og kun få meter fra det sted, hvor det danske kompagni på 180 fuldt udrustede soldater var indkvarteret, var de danske soldater vidne til, at uidentificerede soldater uden grund likviderede 9 handicappede serbere, der boede på en skole ved siden af.

Danskerne var ifølge alle eksperter disse få forbrydere fuldstændigt overlegne - men de danske soldaterne fik ordre til blot at kigge på af deres ledelse, mens de fremmede soldater tvang sig adgang til skolen med håndgranater.

Denne fantastiske danske "heltegerning" er formentlig aldrig beskrevet i noget dansk medie, men New York Times skrev udførligt om det i 1995.