Trump nedlægger veto mod tilbagetrækning fra krigen i Yemen

4. april stemte Kongressen for at trække USA ud af den saudiarabisk-ledede krig i Yemen. Nu går Trump imod.
17. april 2019 kl. 01:54Opdateret 17. april 2019 kl. 03:15

USA's præsident, Donald Trump, nedlægger veto mod Kongressens beslutning om at trække USA ud af krigen i Yemen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det ene af Kongressens to kamre, Senatet, stemte i marts for at stoppe den amerikanske deltagelse i krigen i Yemen.

Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, gjorde det samme 4. april.

Dermed var Trump tvunget til at underskrive et veto, hvis han ville ændre Kongressens beslutning.

USA støtter den saudiarabisk-ledede koalition i Yemen. Men Saudi-Arabien har fået skarp kritik - særligt siden drabet på den systemkritiske journalist Jamal Khashoggi tilbage i oktober.

Trump har indtil videre dog fastholdt sin støtte til Saudi-Arabien.

- Denne resolution er et unødvendigt og farligt forsøg på at svække mine forfatningsmæssige autoriteter. Den udsætter de amerikanske borgeres og militærfolks liv for fare - både i dag og i fremtiden, siger Trump i en pressemeddelelse.

Det vil kræve to tredjedeles flertal i begge kamre i Kongressen at annullere vetoet.

Ved vedtagelsen i april havde Kongressen ikke to tredjedeles flertal, og derfor skal Kongressen ud og finde mere støtte, hvis den vil have resolutionen igennem.

Trumps beslutning bliver taget imod med glæde hos De Forenende Emirater, der også støtter den saudiarabisk-ledede koalition.

Ifølge Reuters siger udenrigsministeren i landet, Anwar Gargash, at USA's støtte er et positivt signal, der er veltimet og strategisk.

Borgerkrigen i Yemen, der står mellem Yemens regering og houthi-oprørerne, bliver af FN kaldt for "verdens værste humanitære katastrofe".

Krigen anses i høj grad som en såkaldt stedfortræderkrig og en kamp om magten på Den Arabiske Halvø mellem Saudi-Arabien og Iran.

Houthi-oprørerne er støttet af Iran, mens Yemens regering er støttet af en saudiarabisk-ledet koalition. Det er den koalition, som USA støtter.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I USA er der nu flertal for at stoppe USA´s deltagelse i den tragiske krig i Yemen, som har ramt civilbefolkningen på en helt uhørt barsk måde. Men dette stop for USA-deltagelse nedlægger Donald John Trump nu sit veto mod.

Og samtidig vi Donald John Trump til at retsforfølge og straffe de virksomheder og lande, der overtræder hans eget forbud mod at handle med Kuba. - Præcis som han allerede gør det mod de lande og firmaet, der overtrædet USA´s forbud mod at handle med Iran.

Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen, Anders Graae, Niels Duus Nielsen, Holger Madsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

At Trump nedlægger veto var kun at forvente. Hillary Clinton ville have gjort det samme. Alligevel er det et stort skridt, som vækker håb om, at USA måske med tiden vil slå ind på en mere fredelig kurs. Med Sanders eller Warren som præsident, vil der ikke blive nedlagt veto.

Trond Meiring, Torben K L Jensen og Anders Graae anbefalede denne kommentar

@Niels Duus Nielsen:

Tulsi Gabbard er min klare favorit ift. de to du nævner. Hun har endnu bedre styr på at ændre på USA's rolle som verdens politibetjent. Hun har f.eks. både Assange's og Venezuelas ryg i modsætning til de to kandidater du nævner.

Og så er hun ikke støttet af nogle virksomheder overhovedet, efter hun udstillede DNC's korruption ved sidste præsidentvalg. Af samme grund er hun nu hadet af DNC, hvilket er endnu en grund til at støtte hende i kampen mod det korrupte amerikanske oligarki.

Niels Duus Nielsen, Lars Løfgren og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ida Larsson, jeg har en formodning om, at disse tre kandidater har indgået en strategisk alliance: Bernie tager sig af indenrigspolitikken, Gabbard tager sig af udenrigspolitikken, mens Warren holder lidt lav profil indtil videre. Sammen oparbejder de en meget stærk opbakning blandt de amerikanske vælgere Når "push comes to shove" og der bliver primærvalg, trækker Waren og Gabbard sig og overlader scenen til Bernie.Med disse to kvindelige kandidaters og deres vælgeres opbakning bliver Bernie ikke til at skyde igennem.

Når det hele så er overstået, og Bernie er blevet præsident, bliver Warren vicepræsident og Gabbard bliver udenrigsminister. Win, win, win.

Et alternativ er, at Bernie og Tulsi peger på Elizabeth Warren af hensyn til de mange vælgere, som ønsker en kvinde på præsidentposten, men det finder jeg ikke helt så sandsynligt, da det ville kunne give bagslag blandt de mest "puristiske" progressive, som Obama kalder dem.

At deres "purisme" blot er et ihærdigt forsøg på at stå fast på visse principper, i modsætning til, hvad Obama gjorde i sin præsidenttid, kan Obama ikke se. Eller også kan han, men føler sig stadig forpligtet til at give Wall Street valuta for de penge, de gav ham (og hans modkandidat, fru Clinton).

Fra et europæisk synspunkt er det helt klart Tulsi Gabbard, der er den mest interessante kandidat, da hendes fredssøgende udenrigspolitik har direkte konsekvenser for os europæere.

Niels Duus Nielsen

Warren var ret vild med Clinton og Bernie endte med ikke at udstille korruptionen i mod sig, men lod sig indlemme i mainstream DNC holdning/krav, om at alle demokratiske og progressive kandidater SKULLE bakke op om Clinton, hvis de da vil forblive populære blandt den demokratiske top.
Jeg ser slet ikke de to kandidater i så positivt lys, som du gør. Jeg er bange for, at de vil tabe primærvalgene med et brav til en som Joe Biden eller Nancy Pelosi, fordi de to sidstnævnte er dem som eliten i USA klart vil foretrække. Hvis du så bagefter tror, at Biden og Pelosi's cabinet vil blive fyldt op med Warren og Bernie, er jeg ikke enig. Og hvis de endelig blev en del af et mainstream demokratisk kabinet, ville de ikke kunne indføre en brøkdel af de gode ting, de som enkelt individer og som fritstillet opposition har kunnet sige.

Har du set Rollings Stones seneste forside: Tre unge såkaldte progressive ,som allerede er ved at blive ædt op af den mangeårige elite af virkelighedsfjerne demokrater, og som med forsiden melder sig ind i 2020 valgkampagnen og giver deres legitimitet/popularitet hos befolkningen til Nancy Pelosi, som er en tro kopi af hvad Hilary Clinton stod for.

Niels Duus Nielsen

For tiden forsøger de progressive unge amerikanere en venlig overtagelse af Det demokratiske Parti indefra. Som du mener også jeg, at dette projekt er dømt til at mislykkes, da netop politikere som Biden, Pelosi og Schumer er langt farligere for den progressive bevægelse end selv de mest rabiate republikanere. Det er lykedes den etablerede demokratiske elite at vende befolkningens blik bort fra Clinton-fløjens korruption, men alligevel viser alle meningsmålinger, at Bernie er frontløberen, fordi han agiterer for politiske mærkesager, som har endda meget stor opbakning i befolkningen. I mine øjne er spørgsmålet om amerikanerne vil lykkes med at genindføre en form for demokrati efter mange års oligarki. USA er ekstremernes land, hvor en realitystjerne kan blive præsident. Hvorfor ikke en ældre mand med uredt hår?

Jimmy Dore har forladt TYT, og dermed har splittet det alternative medielandskab midt over. Dette er et symptom på den splittelse, som bevægelsen lider onder, og som vi også kender herhjemmefra, mellem kompromissøgende middelklassepolitikere, som ikke ønsker at rokke båden alt for meget, og mere revolutionære repræsentanter for den underklasse, som er hårdest ramt af status quo. Dette kan forhindre bevægelsen i at skabe en samlet front, men det kan også blive til en udrensning i egne rækker, som vil sætte de moderate salonrebeller uden for indflydelse.

En bevægelse, som indbefatter gamle Clinton-støtter, der endnu ikke har forstået, at Clinton blot repræsentere mere af dét samme, som ungdommen i disse år i stigende grad vender sig imod, fortjener at gå i sig selv igen.

Men jeg er fortrøstningsfuld, for de unge synes at have taget politisk stilling for de progressive, som nægter at tage imod økonomisk støtte fra de store koncerner, imod de moderatem og etablerede politikere, som er købt og betalt af netop disse koncerner. Og da de politiske holdninger, man annammer i ungdommen, i det store og hele holder hele livet, er der grund til håb for USA.

Niels Duus Nielsen

"For tiden forsøger de progressive unge amerikanere en venlig overtagelse af Det demokratiske Parti indefra"
Ja eller også vil du ende med at se at DNC igen vil trumfe deres egen favorit igennem lige som sidst. Det sker i øvrigt til et hvert amerikansk præsidentvalg og ikke bare det seneste at de progressive altid bliver tiet ihjel og hvis det ikke lykkes direkte dæmoniseret.

Der hvor vi er uenige, er at jeg ser DNC så dybt korrupte og magtfulde og man er nødt til at overtage demokraterne med magt/ kuppe dem, ligesom Trump har gjort med det republikanske parti.

Hvis du har hørt, hvordan Hillary stadig bebrejder alle undtagen hende selv for valgnederlaget til Trump (Alt fra russere til de progressive i hendes eget parti), så bliver det svært at svare ja til dette spørgsmål: Var Bernie med sin opbakning til Hillary efter han tabte til hende pga af de superdelegerede blevet inkluderet i Clintons kabinet? Ikke hvis Clintons donorer havde noget at skulle have sagt, og det ved vi med hende at de har.

Jeg kan godt lide Jimmy Dore, men jeg kan ikke se, hvad han har sprængt ved at forlade TYT. Du kan ikke længere regne med saglig dækning af en lang række sager uanset om de er liberale eller konservative eller progressive i USA. TYT har f.eks. helt af sig selv ødelagt sig selv indefra med sit Trump hysteri og Russia gate, så de nu om dage er nogen man næsten kun gør grin med ligesom FOX news.

Jimmy Dore bliver udelukkende lyttet til af over 500.000 abonnenter, fordi han ikke er købt og solgt endnu (hvilket han konstant understreger). Så det eneste han behøver at gøre er at udstille det åbenlyse vanvid, eller også som han ofte gør give kredit til mainstream medierne, når de pludselig af en eller anden mærkelig grund fortæller sandheden eller rammer plet med en kritik.

Så mediebilledet har så at sige sprængt sig selv fordi de allesammen er købt og solgt i USA nu om dage. Nøjagtig ligesom deres politikere er det.

Det er farligt at give progressive skylden for at sprænge ting og skabe konflikt. Det er nemlig altid de ledende demokraters hovedargument for, hvorfor de altid historisk set har bedt de progressive præsidentkandidater om at rette ind: "Hvis I kritiserer DNC toppens linje vil vi bebrejde jer for et potentielt valgnederlag til republikanerne". I virkeligheden er f.eks. langt de fleste forslag i Bernie valgprogram støttet af en majoritet i den amerikanske befolkning. Men hvis du har et oligarki, hvor de rige har købt de fleste kandidater, er det ikke nok have det mest populære program blandt befolkningen.

Niels Duus Nielsen

Okay, Ida Larsson, jeg tror, at du misforstår mig: Jeg er glad for, at Jimmy Dore er brudt ud. Jeg er ret sikker på, at det ikke vil lykkes at ivertage DNC indefra, og at der ikke vil ske noget, før flertallet forlader vanetænkningen og stemmer på et tredje parti. Jeg mener, at det på lidt længere sigt kun er godt, at DNC sprænges.

Blot ser jeg det hele som en meget lang proces. Rom blev ikke bygget på én dag. Selvfølgelig vil DNC anklage de progressive for et valgnederlag, det gør de jo allerede, selv om valget ikke engang er afholdt endnu. På et eller andet tidspunkt går det forhåbentlig op for de fleste, at de etablerede og korrupte "demokrater" hellere vil have en Trump, end de vil have en Bernie, og at al deres retorik blot er udtryk for gaslighting.

USA er efter min mening det politisk set sorteste hul på kloden. Det vil tage lang tid at skabe demokratiske tilstande i dette korrupte land, og de store kapitalinteresser vil sætte alt ind for at forhindre, at det sker. Alligevel fastholder jeg, at det, vi ser, er et nyt ungdomsoprør, som vil præge USA i mange, mange år fremover.

Jeg har fuld forståelse for din trang til at ordne verdenssituationen i et snuptag, også jeg er revolutionær. Blot har jeg oplevet så mange nederlag i min tid, at jeg godt kan bifalde visse sider af socialdemokratismen. Nemlig de sider, som forsøger at holde liv i de fattigste. For det er trods alt fra deres rækker, at oprøret skal finde sine kernetropper.

@Niels Duus Nielsen

Hej igen. Ja, jeg tror så også, at jeg formulerede mig dårligt. Jeg forstod godt at det var positivt for dig at Dore har forladt TYT. Han har bare ikke rigtig sprængt noget ved at forlade dem, da de allerede var blevet meget upopulære og hans eget stigende populære podcast har kørt sideløbende i snart en årrække.

Jeg tror vi er grundlæggende enige om de fleste ting. Jeg deler dog ikke din optimisme omkring den såkaldte "bluewave". Flere progressive og kvinder valgt in i kongressen end nogensinde før, men det blev jo ikke den store bølge af forandring demokraterne igen igen propanda agtigt havde tegnet et billede af. Og det er rystende at den bølge ikke var større, når man ser at primærvalgene sidste gang pga Trumps personlige indblanding, ofte blev kogt ned til om man var for eller imod Trumps administration.

2 problemer ved at være optimistisk: Den amerikanske befolkning er både kritiske og intelligente, men pga. mediebilledet derovre er de også meget nemme at manipulere med. Derfor ved amerikanerne på den ene side godt, hvor korrupte toppen af begge partier i årevis nu har været, men de er manipuleret nok til at tro at Trump var løsningen på dem og ikke Bernie.

Så jeg ville ønske, at jeg kunne være optimistisk ligesom dig, det kan jeg ikke. Jeg frygter der er rigtig stor sandsynlighed for at Trump vinder igen, hvis DNC igen går med en mainstream kandidat. Og selv hvis den mainstream kandidat (for mig højst overraskende) vil vinde, ja så vil politikken være ligesom Obama eller Clintons.

Jeg mener i den grad, at kun et revolutionært træk kan redde USA. De skal først og fremmest afskaffe de superdelegerede og lade befolkningen og ikke rige donere bestemme partiernes kandidatur. Og så skal de alle sammen til ikke at være så korrupte: Her er der grund til optimisme pga folk som AOC og Tulsi Gabbard, som ikke tager imod penge fra de store virksomheder. Men hvis du opvejer det mod hvor mange, der stadig gør, vil det blive ualmindelig svært at gennemføre nogle progressive reformer, så længe så store dele af kongressen og senatet er korrupte.
Jeg giver dig ret i det bliver et langt sejt træk. Jeg tror bare de første mange træk til at redde det amerikanske demokrati vil løbe panden mod muren.

Et lille paradoks der beviser "money rules" er GUD i USA. Bernie's "mediecare for all" er vist nok 2 eller 3 billioner billigere end den nuværende sygeforsikring som Obama indførte ( en ordning som i øvrigt var hovedsageligt skabt af republikanerne). Mængden af penge USA bruger på sundhed er verdens største budget. Det er f.eks. flere gange større end deres vanvittige militærbudget. Så derfor bliver der aldrig fornuftig og billig sundhed for størstedelen af befolkningen, da sundhed er big business lige som alt andet i USA. De store tabere som står tilbage er igen igen den amerikanske befolkning. Derfor kan jeg ikke se, trods nogle progressive skvulp (og ikke en stor bølge) ved det sidste primærvalg, at USA foreløbigt vil ændre sig med mindre rigtige revolutionære tendenser indtræffer. Mere af det samme vil betyde mere elendighed!

God weekend og påske Niels