Uro natten igennem flere steder i København: 15 er anholdt

Politiet har på Christianshavn brugt tåregas, efter at uromagere satte ild til barrikader.
14. april 2019 kl. 23:38Opdateret 15. april 2019 kl. 05:55

I alt 15 personer er anholdt efter uroligheder flere steder i København.

Det meddeler Københavns Politi tidligt mandag morgen.

Urolighederne brød ud søndag, efter at den kontroversielle partistifter Rasmus Paludan afholdt demonstration på Blågårds Plads.

Her blev han ifølge politiet angrebet, hvorefter urolighederne brød løs, og der blandt andet blev kastet med brosten mod politiet.

Vicepolitiinspektør Allan Wadsworth-Hansen bekræfter, at der tidligt mandag morgen er roligt på indre Nørrebro omkring Blågårds Plads, på ydre Nørrebro samt i Nordvest.

Det samme er tilfældet på Christiania, hvor der sent søndag aften blussede uroligheder op og blev bygget barrikader på Prinsessegade. Her har politiet set sig nødsaget til at bruge tåregas.

- Lige nu ligner København sig selv. Der er roligt, men vi er stadig til stede i gadebilledet. Vi er i gang med oprydningsarbejdet, siger vicepolitiinspektøren.

Til TV2 fortæller operationschef ved Københavns Beredskab Hans Jørgen Larsen, at der siden klokken 22 søndag har der været over 20 mindre brande i forskellige dele af København.

Flere af brandene har været i containere, biler og den slags.

- Det svarer lidt til en nytårsaften, når klokken er ved at være tolv. Vi har haft travlt, men det er heldigvis små brande, siger Hans Jørgen Larsen til TV2.

Københavns politi bekræfter, at de sidste brande er slukket omkring klokken 05 mandag morgen. Ingen personer er kommet til skade.

Rasmus Paludan er stifter af det yderst islamkritiske parti Stram Kurs.

Han skulle søndag have afholdt sin demonstration i Mjølnerparken, men den blev i sidste øjeblik af uvisse årsager flyttet til Blågårds Plads.

Hans retorik og fremgangsmåde er blevet kraftigt fordømt af en stribe toppolitikere, herunder statsminister Lars Løkke Rasmussen, der har kaldt demonstrationen for en "meningsløs provokation".

/ritzau/

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Bindesbøll

Er det typisk eller blot tilfældigt, at blot 3½ normal Informations debattør ikke her en sen søndag aften er vågnet blot lidt op til tasterne omkring dagens tåbeligheder på Nørrebro, og nu senest - jævnfør ovenstående telegram også omkring Christiania. Som for ikke bør forveksles med fredelige Chrstianshavn.

Men læs dog selv dette. Og hav måske en mening?

Paludan er en provokatør, Og hvad så. Dem er / har der (sgu) så mange af, i tidens lange løb. Manden burde vel mødes med argumenter, fremfor med plat vold, og da slet ikke voldsom vold mod arme politi, som blot -- iflg vor gode Grundlov -- skal beskytte enhver, der lovligt har fået ret til at få en ølkasse at stå på -- et sted i landet...

I skrivende stund håber jeg bare at de sidste volds-idioter og pyromaner blot snart er blevet trætte, og snart dejser om.

Imens bliver million-regningen for at både politi og brandvæsen har måttet indkalde ekstra-beredskab på en ellers fredelig Forårssøndag slrevet op.

Der er også en mennneskelig regning: En betjent er blevet såret af en brosten i hovedet. Tænk lige hvis I selv havde fået en brosten lige på næsen, en ellers ganske fredeligt søndag... Mere indviklet er det sgu da ikke !?

Og mere indviklet er det vel ikke at ytre sin blot hurtige kritik mod sådan tåbelig vold, også her på Informations Web ?

En kvinde på Nørrebro udtalte til DR, at det jo kun var "ting", der var blevet smidt mod politiet. Hvadbehager ?

Disse "ting" omfattede udover ovenfor omtale brosten i hovedet på en arme betjent, forskellige stjålne og ødelagte almindelige folks cykler, plus afbrændinger og diverse hærværk. Hvem kommer til at betale regningen? De berøeret almindelige mennesker, plus alle andre i Kbh. Kommune

Jeg ser at et par venstrefløjspolitikere af min egen slags heldigvis omsider har fundet vej til deres "twitter-taster" og får fordømt volden. Alligevel er rækkefølgen modsat, i deres prioritering i disse ulideligt korte budskaber: Det er Paludan der er provokatør (ja, det er han, men som skrevet: Så Ignorer ham dog blot! Lad ham stå dér, på egen ølkasse), dernæst fordømmes søndagens tåbelige vold. Godt nok. Men hvorfor ikke den anden vej rundt:

= Hvorfor aldrig et befriende klart venstrefløjs-"Tweet", der f.eks. i dag sagde just præcis, og i dénne rækkefølge og prioritering:
- "I dag har 100+ feje og hætteklædte volds-idioter ødelagt en ellers fredelig forårs-søndag på Nørrebro, med tåbelig vold mod politiet, blot fordi Jacob Paludan her har forsøgt afholdt endnu een af sine egne "ego-demonstrationer". Paludan bør mødes med total ligegyldighed. Hvis man ønsker at spilde sin tid med at demonstrere mod ham og hans ekstremt lille flok, bør det naturligvis ske fredeligt. Dagens tåbelige vold vil omvendt kun gavne højrefløjen i dette land"....

Denne "Twitter-melding" ville være befriende, hvis sendt nogenlunde i samme klartext og ditto prioitering. Men se om det sker? Det haster ellers. Tak !

Erik Fuglsang, Christian Birk, Maria Jensen og Joen Elmbak anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja bevæbningen af politiet har desværre ikke ført til mindre vold og brug af skydevåben i andres hænder er desværre også vokset.
Så jeg vil anbefale forslaget -"Omfattende trening i ikke-vold, i politiet såvel som blandt demonstranter, må være vejen at gå."

Thomas Bindesbøll, Anina Weber, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det er meget muligt at Rasmus Paludan er kontroversiel. Men voldelig selvtægt med det formål at lukke munden på politiske modstandere er en del mere kontroversiel. Det var vist faktisk den oprindelige definition på fascisme.

Thomas Bindesbøll, Erik Fuglsang, Henrik Brøndum, Jens Baj og Martin Lund anbefalede denne kommentar

"Paludan er en provokatør, Og hvad så. Dem er / har der (sgu) så mange af, i tidens lange løb. Manden burde vel mødes med argumenter, fremfor med plat vold, og da slet ikke voldsom vold mod arme politi, som blot -- iflg vor gode Grundlov -- skal beskytte enhver, der lovligt har fået ret til at få en ølkasse at stå på -- et sted i landet..."

Min søn på 16 kom med en udmærket analyse: En mand stiller sig på en kasse og siger "Kom her. Gratis provokationer". Og straks er der nogle idioter der bliver fornærmet over de gratis provokationer. De beviser så desværre at ham på ølkassen har ret. Måske spærrer religionen for fornuften hos de der føler sig provokeret"

Thomas Bindesbøll, Erik Fuglsang, Henrik Brøndum og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er lidt "sjovt" eller snare ulykkeligt, da det nu er forbudt at få hjemløse må sove sammen for at skaffe sig en vis sikkerhed - da det kaldes utrygs skabende - ja en tigger må heller ikke længere tigge mange bestemte steder, da det også betragtes som utrygs skabende - det er mærkeligt at salg af bladet "Hus forbi" ikke også er blevet forbudt.
Men en mand må godt stå og ville afbrænde Koranen mv. bare for at håne og spotte en gruppe mennesker.

Anina Weber, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, Rune Christensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Hvis de provokerede i stedet havde samlet 200 kroner ind og givet til Paludan med beskeden "Her er et tilskud til din medicin" havde det både været morsomt og skabt respekt.

Thomas Bindesbøll, Erik Fuglsang, Margret Seland og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar

Efter min mening skal Danmark have en blasfemi-lovgivning som de fleste andre lande, Og derefter bør provokation af borgerne - præcis som racisme være strafbart, hvis det kun har provokativt formål.

Det er helt til Klods-Hans at skattebetalerne skal betale for beskyttelse af en vane-provokatør, og derefter skal betale for disse politiopgaver samt oprydning og materiel-erstatninger.

Nogle bliver provokeret af en person som kaster en bog op i luften, andre bliver provokeret af xfactor, der er mange ligegyldige foretagender som koster frygtelig mange penge.
Det er forskelligt hvad folk bliver provokeret af.

Carsten Olsen

Hvis det havde været en muslimsk ekstremist, som havde udspyet hadefuld tale på Blågårds Plads, var vedkommende naturligvis blevet arresteret omgående. Men nu er der tale om en dansk ekstremist, og han skal selvfølgelig have politibeskyttelse.

"Hvis det havde været en muslimsk ekstremist, som havde udspyet hadefuld tale på Blågårds Plads, var vedkommende naturligvis blevet arresteret omgående"

Nej. His-butt-tihi fik lov til at optræde på Christiansborg Slotspads med deres fordømmelse af demokratiet. Det må siges at være en provokation mangfoldigt større end Paludans gæsteoptræden på Nørrebro.

"Og derefter bør provokation af borgerne - præcis som racisme være strafbart, hvis det kun har provokativt formål."

Der er interessant. Jeg føler mig stærks provokeret af alle religioner med en skabende gud. Skal de så forbydes offentlige tilskud og forbydes at tale offentligt?

Skal der i bylivet kun være plads til borgere i pænt tøj og smartphones som går hen til hæveautomaten, men en borger som kaster en bog op i luften skal straffes. Det må siges, at være en skrøbbelig by.
Det vi bliver provokeret af er vand sammenlignet med alt det vi ikke bliver provokeret af.

"Efter min mening skal Danmark have en blasfemi-lovgivning som de fleste andre lande, "

Vi har absolut intet at bruge en blasfemi lovgivning til. Ingen tro en friholdt for hån og kritik.

Thomas Bindesbøll, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Maria Jensen: "Det er i hvert fald ikke noget, der hører til i Danmark." Dette udsagn er simpelthen faktuelt forkert. Vi har en lang tradition for uroligheder og gadevold her i Danmark, således har jeg selv deltaget i flere slagsmål mod politiet, end jeg har tal på.

I et demokratisk samfund er det principielt forkert at bruge vold til at fremme sine synspunkter eller undertrykke modpartens synspunkter. Men da man med en vis ret kan betvivle, at Danmark overhovedet er et demokrati, og ikke et oligarki, falder dette princip til jorden.

"Straffelovrådet: Ophævelse af blasfemiparagraf kan udløse nye Muhammed-kriser": https://www.information.dk/indland/2015/02/straffelovraadet-ophaevelse-b... - 28. februar 2015

@ Gert Romme : "Efter min mening skal Danmark have en blasfemi-lovgivning som de fleste andre lande, Og derefter bør provokation af borgerne - præcis som racisme være strafbart, hvis det kun har provokativt formål."

Straffelovens blasfemi-paragraf blev afskaffet af alle partier (undtagen Socialdemokratiet) fredag, d. 2 juni 2017 ("Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religions-samfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.")

PET har forinden advaret om at sikkerheden i Danmark bliver ringere, hvis Folketinget afskaffer blasfemi-paragraffen. Søren Pape sagde efterfølgende at han støtter afskaffelsen af denne paragraf, fordi "man skal kunne sige tåbelige ting", mens Enhedslisten sagde at de stemte for afskaffelsen fordi religioner, lige som alt muligt andet, "skal kunne udsættes for kritik".

Om mobning, hån, bespottelse og tilsigtede provokationer hører med i Enhedslistens definition af 'kritik', melder historien ikke noget om.

Èt af hyppigst gentaget argumenter mod 'blasfemi-paragraffen' var, at den kun var anvendt to gange, siden 1930 (?). Men hvad hvis der var behov for den kun to gange, fordi alene paragraffens blotte eksistens, havde haft afskrækkende effekt, eller blot manede til besindighed? Det kan vi nu skyde en hvid pind efter, såvel på gaderne, som fra Folketingets talerstol.

Personligt er jeg overrasket over, at det har taget næsten to år, før nogen for alvor misbrugte afskaffelsen af denne paragraf. Jeg er sikker på, at fra nu af vil vi se Paludan ride på hyppige blasfemiske agendaer, indtil han passerer spærregrænsen i 2023.

Hvad skulle forhindre ham i det, når han de facto massivt støttes af alle, som mener at "vi har absolut intet at bruge en blasfemi lovgivning til. Ingen tro en friholdt for hån og kritik"? Jamen, så må vi leve med konsekvenserne og omkostninger.

Flemming Berger og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

"Hvad skulle forhindre ham i det, når han de facto massivt støttes af alle, som mener at "vi har absolut intet at bruge en blasfemi lovgivning til. Ingen tro en friholdt for hån og kritik"? Jamen, så må vi leve med konsekvenserne og omkostninger"

Ja, det bliver en lang tur før de der ustandseligt føler sig krænket lærer at få noget på pyt-kontoen.

Jens Thaarup Nyberg

"Det er ikke nødvendigt at du og jeg og statsministeren er enige i hans adfærd. Han har lov til det, og hvis man mener at hans ytringer er ulovlige, så er det en sag for domstolene. Det er skræmmende så mange, der ikke har fattet denne helt basale spilleregel i vores land."

sammenholdt med Grundlovens

"§ 79
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred. "

fortæller os, at politiet, da det gav Paludan tilladelse til hans demonstration på Nørrebro, har sovet, jvf Paludans tidligere opførsel.

"Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred."

Så hvis der bare er psykopater nok kan vi nægte ytringsfriheden at komme til udtryk? Det lyder som en opfordring til vold.

Karsten Olesen

Det er tilsyneladende regeringspartiernes - og justitsministerens - linie, at Paludans "ytringsfrihed" skal beskyttes - de henviser i hvert fald til ytringsfriheden i deres kommentarer.

Politiet er derimod utilfreds, men er nødt til at følge "højere ordre":

https://ekstrabladet.dk/112/frustration-blandt-betjente-forhindrer-almin...

https://ekstrabladet.dk/112/frustration-blandt-betjente-forhindrer-almin...

Jens Thaarup Nyberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

"Niels Bøjden, du betvivler altså Grundloven og mener, at den skal afskaffes? Eller hvad?"

Jeg læser her at der mange der mener at grundloven skal vendes på hovedet, så det ikke er den der taler ordet der får beskyttelse, men de der truer. Og det er langt fra min opfattelse af retfærdighed

Erik Fuglsang

Niels Duus Nielsen
15. april, 2019 - 12:49:

1. Forsvarer du anstiftelse af uroligheder og gadevold her i Danmark, ? Hvis ja, med hvilken begrundelse ?
2. Hvor er det helt præcist, at du ser, "at man med en vis ret kan betvivle, at Danmark overhovedet er et demokrati" ?

Niels Duus Nielsen

Nej, Erik Fuglsang, som jeg skriver er jeg principielt modstander af vold som politisk pressionsmiddel. Hvad jeg gør opmærksom på er, at der altid, også i Danmark, har været tradition for at give håndfast udtryk for sin utilfredshed. I visse situationer, fx når et styre degenererer til et tyranni, er det også o princippet okay at fjerne tyrannen med vold. I hvert fald hvis man læser Aquinas og Locke. Hobbes var af en anden mening, og de lærde diskuterer stadig spørgsmålet.

Og så er der fx ikke demokrati indenfor erhvervslivet. Sålænge vi kun har politisk demokrati, men økonomisk tyranni, kan man ikke sige, at Danmark er fuldt ud demokratisk.

Hans Larsen, Jens Thaarup Nyberg, Trond Meiring og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"Niels Bøjden, du betvivler altså Grundloven og mener, at den skal afskaffes? Eller hvad?"

Du må oprette alle de firmaer du vil.

@Niels Duus

Det var den forkerte kopiering.

"Og så er der fx ikke demokrati indenfor erhvervslivet. Sålænge vi kun har politisk demokrati, men økonomisk tyranni, kan man ikke sige, at Danmark er fuldt ud demokratisk."

Du må oprette alle de firmaer du vil.

" I visse situationer, fx når et styre degenererer til et tyranni, "

Hvad nu hvis vedkommende mener at religion er degenereret til tyranni?

Jens Thaarup Nyberg

Nils Bøjden, 14:43
"Jeg læser her at der mange der mener at grundloven skal vendes på hovedet, så det ikke er den der taler ordet der får beskyttelse, men de der truer. Og det er langt fra min opfattelse af retfærdighed"

Hvis ordet vækker til oprør og vold, til 'fare for den offentlige fred ', er det forbudt, iflg grundloven.

Niels Duus Nielsen

Noels Bøjden, religion er ikke et styre, men en privatsag. Økonomisk magt derimod er et offentligt anliggende, selv om den hersende klasse påstår, at det er et privat anliggende.

Sider