Greta Thunberg: Klimaet skal behandles som en nødsituation

Det er vildt, at børn skal ofre skolegang for at minde voksne om klimaproblemer, siger svensk klimaaktivist.
25. maj 2019 kl. 13:54Opdateret 25. maj 2019 kl. 15:53

Der skal tales med større alvorsord om klimaet. Men ord alene er ikke nok, der skal handling bag.

Det siger den svenske klimaaktivist Greta Thunberg i en tale til arrangementet Folkets Klimamarch.

- Vi skal behandle en nødsituation som en nødsituation. Vi skal tænke helt anderledes, siger Greta Thunberg.

Arrangementet afholdes lørdag i 12 byer over hele landet. Her er flere tusinde mødt frem for at råbe op om deres bekymringer for global opvarmning.

16-årige Greta Thunberg er på under et år blevet en kendt klimaaktivist og et idol for unge over hele verden. 20. august 2018 begyndte hun at tage fri fra skole for at demonstrere foran Riksdagen i Sveriges hovedstad, Stockholm.

Og flere unge er hoppet med på vognen.

- Det er helt vildt, at tingene er gået så vidt, at børn føler, at de må ofre deres uddannelse for at kompensere for passiviteten hos statsledere og voksne, siger hun.

Hun opfordrer til, at der sættes et grønt aftryk på det kommende folketingsvalg og europaparlamentsvalg.

- Det vi gør i EU, har enorm indflydelse på fremtidens levevilkår på planeten, siger Greta Thunberg med henvisning til, at EU's cirka 580 millioner borgere bruger 20 procent af verdens ressourcer.

- Hvis EU for alvor besluttede at se den igangværende klimanødsituation i øjnene, ville det have en enorm global effekt, siger hun.

Greta Thunberg brugte også lejligheden til at kritisere de mål, som Københavns Kommune har sat om at være en CO2-neutral by i 2025.

For det er "smukke ord", siger hun. Men:

- Hvis det at være CO2-neutrale i 2025 ikke inkluderer transport, shopping, fødevarer, luftfart og skibsfart, betyder det ikke særlig meget.

Klimamarchen har været holdt flere gange siden 2015. Senest i september sidste år, hvor 15.000 mennesker deltog alene i København.

Inden lørdagens march havde arrangørerne forudset, at antallet af deltagere ville blive fordoblet, særligt på grund af Greta Thunberg.

Det fortæller Amalie Lund Madsen, der er talsperson for Folkets Klimamarch, og opfordrer samtidig de danske politikere til at lytte.

- Hun er jo ikke bare en 16-årig pige, selv om hun er det. Hun er også et talerør for hele bevægelsen, siger hun.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Kære unge vælgere.

I min første lille kommentar til dette valg, beskrev jeg vores løgnagtige politikere og den købte presse, der udelukkende gør brug af alternative fakta det er brug af løgn for at bevare deres tilranede økonomiske og materielle værdier og betaler ved at stjæler deres egne børns fremtid.

Tidligere kommentar:
“En lille kommentar til vores løgnagtige politikere og den købte presse.

EU/Danmark medregner ikke i CO2 regnskabet de varer der forbruges i EU, men er produceret uden for EU.

EU/Danmark medregnet ikke i CO2 regnskabet CO2 udledning fra skipping.

EU/Danmark medregner ikke i CO2 regnskabet luftfart.

EU/Danmark er ikke samlet set begyndt på CO2 udlednings reduktion.

Verdens samlede CO2 udledning stiger fortsat.”

Der er ikke tilstrækkelig bæredygtig energi til, at sikre samlet set global økonomisk vækst og vigtigst af alt, der er ingen, absolut ‘INGEN’ udsigt til, at tilstrækkelig bæredygtig energi kommer os mennesker til undsætning før end, at det er ‘MEGET’ for sent under ‘ALLE’ omstændigheder.

Den pointe vil jeg uddybe lidt.

Husk alternative fakta ‘IKKE’ er fakta, men er altid løgn!

Der skal sikres ført dansk politik der sikre afskaffelse af økonomisk vækst, mindre dansk forbrug, ekstreme afgifter for CO2 udledning og økonomisk omfordeling der sikre mindre fattigdom.
Det er den eneste vej frem!

Faktum er.
Ingen af de løgnagtige politiker i folketinget, har til dato kunne beskrive, samlet set global vækst, uden brug af energi fra klimakatastrofe skabende CO2 afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen af de løgnagtige politiker i folketinget, har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra klimakatastrofe skabende CO2 afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen må derfor naturligvis være, at de løgnagtige politikere i folketinget generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, ingen af de løgnagtige politikere i folketinget har forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Kære børn og unge der endnu ikke er blevet hjernevaskede i skolen.

Stem når i kan, stem på partier og kandidater, der siger sandheden om jeres fremtid, her er en smagsprøve på sandheden om vores løgnagtige politikere fra en af jeres egne helt unge mennesker den da 15 årige Greta Thunberg.

“You only speak of green eternal economic growth because you are too scared of being unpopular.
You only talk about moving forward with the same bad ideas that got us into this mess, even when the only sensible thing to do is pull the emergency brake.

You are not mature enough to tell it like is.
Even that burden you leave to us children.”

Citat fra den 15 årige Greta Thunberg COP24 i december 2018 Katowice Polen.

Fra COP24 i december i Katowice i Polen 2018 Greta Thunberg holder denne tale til beslutningstagerne (de løgnagtige politikere mf.) for klimamålene.

Link:https://www.lifegate.com/people/news/greta-thunberg-speech-cop24
Link:https://youtu.be/HzeekxtyFOY

Estermarie Mandelquist, Henrik Peter Bentzen, Knud Chr. Pedersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Fint, at nævne, at der var over 15.000 deltagere i Klimamarchen i september sidste år.

Der var over 40.000 til stede i dag! I København alene.

Folk vil have klimahandling NU!

Estermarie Mandelquist, Henrik Peter Bentzen, Gert Romme, Karsten Jensen, Steffen Gliese, Tina Frederiksen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er selvfølgelig et argument, at man svigter skolen for klimaet - men reelt er der jo tale om, at man lærer en hel del af netop aktivismen, som fuldt ud kompenserer for mange undervisningstimer.

Trond Meiring, Torben Skov og Karsten Jensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Modersmål er det kraftens sprog, som lever i folkemunde. Det alene i ord og bog kan vække et folk af blunde.

For første gang siden 'danskernes JA til Fællesmarkedet' i oktober 1972 har jeg besluttet at boycotte valg af nye danske EU-parlamentsmedlemmer. Et valg som afholdes hvert femte år uden skelen til, hvilket sammenrend af danske folketings- og/eller kommunalbestyrelsesmedlemmer, der i 'sandhedens øjeblik' sidder med retten til at bestemme ordlyden og indholdet af alt andet end de direktiver og forordninger, som iværksættes af EU-Kommissærer og Ministerrødder i Bruxelles og Strasbourg.

Men efter at en 16-årig svensk teenager med Pippi-Langstrømpe-fletninger og spiseforstyrrelser har erobret dagsordenen totalt med sne skolestrejker for klimaet og brandtaler på skoleengelsk om børnemagt og afmagt, har jeg opgivet ævred og hejser hermed det hvide flag, som betyder overgivelse.

Kort sagt: Gør Greta Thunberg til generalsekretær for De Forenede Nationer, før det bliver for sent at 'redde klimaet' fra kommende generationer af stemmeberettigede borgere på Planeten Jorden.

Katrine Damm

Jamen fru Preisler dog, de kan jo også bare vælge at stemme på en kandidat som ikke er begejstret for Greta Thunberg, fru Formanden for folketinget, synes fx at det er synd for 'barnet', så Peter Kofod? Mette-EU-mus kunne måske også være en overvejelse værd? Nej ved De hvad, så er det nok bedre at blive hjemme ;-)

Trond Meiring, Hans Larsen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Katrine Damm,
Hvem siger, jeg ikke også er vild med Greta Tunberg? Men hun stiller jo ikke op som kandidat til en plads i EU-parlamentet, og selvom hun gjorde, kunne jeg som dansker alligevel ikke få lov til at stemme på hende.

Det nærmeste jeg kunne komme var en stemme på Rasmus Nordqvist, og der sætter jeg ligegodt grænsen for, hvor kreative alternativie kandidater jeg vil beære med min stemme. Hvis det så endda havde været Uffe Elbæk, der stillede op til EU-parlamentsvalget for Liste Å, ville jeg måske overveje at gøre en undtagelse. Men han synes jo selv, han hellere må blive i hjemme i DK ligesom Morten Østergaard - af hensyn til sammenhængskraften hen over midten på Christiansborg ... ;o/

Trond Meiring, Niels Østergård, Katrine Damm og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Grethe Preisler, jeg har også givet fortabt overfor Rasmus Norqvist og specielt dem de har valgt at være i valgforbund med.
Jeg er så alligevel på vej ud af døren for at gøre min 'borgerpligt' og ikke mindst bruge min RET til at stemme - den lillebittebittelille dråbe det så er.
Ligegyldigt om man er vild med EU eller ej, så er vi der jo, og det betyder noget, hvem vi får puttet der, i og med der bliver taget en masse beslutninger der, som har indflydelse på lille DK og resten af planeten Jorden ;)

Trond Meiring, Erik Fuglsang og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

The phoney environmentally war

"Man standser til tider og mærker beklemt
at hvad man end gør, bliver facit forfusket.
Ens vej er bestrøet med ting, man har glemt,
ens ryg er belæsset med ting, man har husket."
(Piet Hein)