Løkke er positiv over for SV-regering

Lars Løkke Rasmussen (V) ser muligheder i et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet efter valget.
16. maj 2019 kl. 09:10Opdateret 16. maj 2019 kl. 10:59

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger i bogen "Befrielsens øjeblik", der udkommer torsdag, at et regeringssamarbejde mellem S og V efter valget er "et rigtigt forslag".

I bogen vender forfatteren Kirsten Jacobsen og Løkke muligheden for at samarbejde hen over midten.

Og på spørgsmålet om, hvorvidt en SV-regering kan blive en realitet, hvis de borgerlige ikke længere har flertal, siger han:

- Der er naturligvis nogle dilemmaer i det her, men samtidig er der for mig ingen tvivl om, at det er et rigtigt forslag. Meget politik laves allerede inde på midten i dag, siger han.

I bogen fremgår det også, at det ikke er spørgsmålet om, hvem der skal være statsminister, der skal skille de to partier ad.

Løkke afviser i hvert fald ikke at lade Mette Frederiksen stå i spidsen for en sådan regering:

- Jeg synes, at jeg har meget at tilbyde, men min person skal ikke stå i vejen for den bedste løsning for Danmark, siger Løkke i bogen.

Han mener, at et samarbejde mellem de to partier kan være et middel til at holde yderfløjene i dansk politik i skak.

- 12 partier stiller op til Folketinget ved valget! Det er ikke, fordi der er et større spektrum i dansk politik, end der har været hele tiden. Ikke større uenighed.

- Og min pointe er, at den danske befolkning faktisk er mere enig, end den har været længe, siger han.

Når man ser bort fra samlingsregeringer i krigsperioder, har der hidtil kun én gang været dannet regering med deltagelse af både S og V.

Det var i august 1978, og dengang holdt samarbejdet kun godt et års tid.

Lars Løkke Rasmussen mener dog ikke, at man kan bruge eksemplet til at vurdere den aktuelle situation.

- Danmark står i en helt anden situation end dengang, siger han i bogen.

Socialdemokratiet er gået til valg på at danne en etpartiregering, som skal kunne samarbejde bredt med alle partier.

Partiet fik ved sidste valg 47 mandater, mens Venstre lige nu sidder på 34 af pladserne i Folketinget.

Ritzau Index, der er et vægtet gennemsnit af en række meningsmålinger, giver lige nu Socialdemokratiet 49 mandater, mens Venstre står til at få 32 mandater.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Hansen

Panik i blå blok.

Løkke forsøger at lime sig fast til taburetten ved at gå over til "fjenden", men Pape Og Samuelsen tager afstand fra Venstres velfærdsudspil.

Forhåbentlig gennemskuer vælgerne Løkke´s skinmanøvrer.

Torben K L Jensen

Det er for at blive som formand for Venstre - altså,bryde løftet til Kristian Jensen om at gå af hvis han taber valget - den mand er utrolig.

Carsten Hansen

Ja; Jeg ser ingen partier der slipper for at sluge kameler efter valget.

Det bliver ikke nok med små kompromisser og korridor-aftaler.

Carsten Hansen

Rettelse: Naturligvis vil der være partier helt uden indflydelse, alt afhængig af hvor flertallet lander.
Disse partier kan så trygt lægge sig i hængekøjen og drikke saftevand.

Carsten Hansen

Torben K.L.

Tjah; Sass-Larsen var jo ude med noget om en ny politisk aksel mellem S-V-O !

Politik og rævekager hører uløseligt sammen.

Ja, man kunne lige forestille sig det. Rød blok vinder valget..For 1. gang kan vi få en rigtig rød regering i dette årtusinde. Alle er helt oppe og kører. Og så vil Mette ha en fucking SVO-regering. Det kunne iikke blive værre. Måske kun med en ren S-regering med hvor gamle ven Corydon som Finansminister! Nu ikke som blå Bjarne, men som brune-Bjarne.........

Bjarne Bisgaard Jensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jan Andersen

Lars Løkke Rasmussen har smidt håndklædet i ringen.

Løkke åben for SV-regering efter valg. Det ville dog skabe revolution i gaderne.

Desperationen breder sig. Hold kæft hvor ser Løkke desperat ud. Journalisterne grinede åbenlyst da Løkke talede om borgerlig 90 mandater i Folketinget. Man kan høre på hans stemme at han endelig er ude. Denne udsendelse er reélt Løkkes endelig.

Lars Løkke Rasmussen er for fed, bokstaveligt talt, han ved godt at han er ude, han gad ikke engang at slanke sig før valget. Tilbage er kun løgn og bedrag. Gå nu af Løkke. Skrid. Befri Løkke, smid ham ud af Folketinget.

olivier goulin

Den konstallation var vi en del, der nævnte som oplagt for adskillige år siden.
Tilnærmelsen mellem V og S har stået på de sidste 20 år - mindst.
Den store fordel er, at det eliminerer DFs indflydelse, som hverken V eller S inderst inde ønsker.
Ulempen er naturligvis, at det giver dem et absolut magtmonopol.

/O

Karsten Jensen

Kun hvis alt bliver kaos

S og V kan ikke arbejde sammen så derfor
Tulle statsminister, Mette økonomiminister og Lars udenrigsminister
dette giver en OSV regering

O= statsminister, Justitsministre, ældreminister,
S= økonomiminister, indenrigsminister, miljøminister
V= udenrigsminister, landbrugsminister, transportminister

Steffen Gliese

Heldigvis er det ud til, at vi kan få et flertal baseret på S, SF, Ø og Å, så vi kan få landet tilbage i fornuftens spor, hvor alt ikke handler om at rage til sig, men at sikre, at ting kan blive udført i et samfund, hvor der ikke er alt for langt mellem top og bund.

Herdis Weins, Karsten Jensen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Den korteste vej mellem to punkter er en lige linje. - S har ikke brug for Venstre´s utroværdige zig-zag kurs i klimakampen.

Carsten Hansen

Ja; Et flertal uden Det Radikale Venstre vil lune gevaldigt, skulle det komme.
Men jeg er sgu ikke sikker på hvordan det spænder af, uanset.

Vi er nødt til at tage ét skridt ad gangen; og det første er at få fjernet det borgerlige flertal.

tja. der er jo i forvejen ingen nævneværdig forskel, bortset lige fra bilagssvindel, underbukser. kvotesvindlen og løkkefonden.

Torben K L Jensen

Hvem er det så der kommer med det vrøvl - Er det : SM-Lars,Kvote-Lars,Privat-Lars,stifteren af Løkkefonden,Lim-Lars ?

Ole Rasmussen

Personlig kan jeg ikke fordrage betonsocialismens frontfigur Mette Frederiksen, som kun hjælper en borger medlem af en fagforening, eller de politiske partier som understøtter nationalstaten for at fravælge europæisk samarbejde og solidaritet. Jeg ved ikke hvordan Mette Frederiksen, som har erklæret sig som EU-modstander, vil takle den handelskrig som er under opsejling mellem EU og USA. Sammen med Enhedslisten måske! Det hører vi ikke om i valgkampen selv om kommentatorer mener konflikten venter lige om hjørnet. Det samme gør en ny finanskrise, som kommer senest eller sikkert før de ny vurderinger 2021. I stedet for at få klarhed på partiernes ståsteder til vigtige spørgsmål, går medierne agurk i hvilken blok som vinder. Vi kan vælge mellem 4 retninger: De 1. nationalistiske- eller de EU konservative. 2. De ultra-liberale og de socialliberale 3. socialismen og 4. kommunismen. Parolen mere velfærd er en floskel som dyrkes af socialismen, men som ingen kan leve op til mere velfærd uden at skatterne sættes kraftigt i vejret. Om rådighedsbeløbet reelt eksisterer, ved vi først i 2025. Sættes skatterne i vejret vil konsekvensen blive de gule vestes indtog i Danmark. I forvejen over menage på kanten. Friværdi, og borgernes kontante opsparing til børn og børnebørn er nævnt, og bliver fremover reelt med minimum 47% inddraget af staten når man dør, så hvorfor købe bolig og spare op? Arbejdsmarkedspensionerne koster en bondegård, staten scorer gevinsten undervejs, og de kan vise sig at være værdiløse, når de udbetales. Oven i skal bankerne nu beskattes, men alle ved, at det er borgerne som kommer til at betale regningen. Disse merskatter forslår som en skrædder i helvede, så tro mig det er kun begyndelse. Det bliver et dyrt bekendtskab, hvor et sygehus allerede nu mangler 1 milliard for at kunne fungere. Det er vel bare et afsindigt skattetryk Lars Løkke forsøger at forhindre. Da hans rigide regeringspartnere kun vil tilgodese samfundets eliteskrabe, et eftermæle som ikke passer Lars Lykke som er foretrækker socialliberalismen, men hans tanker støder hovedet ind i beton. Så det ser uanset valgets udfald sort ud for borgerene.

Ole Rasmussen

Rettelse. I forvejen overlever mange på kanten.
Forklaring : Hvorfor spare op i boligen og ikke bare tage et afdragsfrit lån, nu man vil fjerne incitamentet til at lægge til side, for ingen kan vel tjent med at ens arv beskattet i levende live skal beskyttes med 47% eller som EL & SF lægger op til med måske 60%.
Iflg. Corydon på Børsen "Når Lars Løkke Rasmussen vælger at åbne døren på klem til en regering, der både har Venstre og Socialdemokratiet i ministerkontorene, er det et forsøg på at tale til de vælgere, som søger det konstruktive, og som er trætte af de klassiske, opkørte konflikter, lyder analysen fra Corydon. "

https://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/381607/corydon_vi_har_at_goe...