Mette F.: Vi kan ikke løse alle problemer i psykiatrien nu

Socialdemokratiets formand ser partiets udspil som et nødvendigt skridt på vejen mod en bedre psykiatri.
23. maj 2019 kl. 09:37Opdateret 23. maj 2019 kl. 10:20

Socialdemokratiets plan for psykiatrien kommer ikke til at løse alle problemer på området med et snuptag.

Men det er en nødvendig start for at komme problemer til livs på et område, som allerede koster meget på det menneskelige område, og som på sigt kan blive endog meget dyrt samfundsøkonomisk.

Det siger S-formand Mette Frederiksen torsdag, hvor partiet præsenterer en plan for psykiatrien frem mod 2029.

- Alt det, vi gerne vil på psykiatriområdet, kan vi ikke gøre fra den ene dag til den anden. Vi bliver nødt til at gøre det i den takt, hvor vi ved, at vi også kan rekruttere folk.

- Men det er i vores øjne nødvendigt både at sætte ind på det forebyggende område, styrke indsatsen for børn og unge og oprette flere sengepladser, så folk ikke bliver udskrevet, før de er færdigbehandlet, siger hun.

Socialdemokratiet regner med, at planen vil koste cirka en halv milliard kroner årligt. Finansieringen finder partiet i sin økonomiske plan frem mod 2025.

Fagfolk har ytret sig positivt om planen, men har samtidig peget på, at tiltagene ikke er nok til at løse problemerne.

Blandt andet mener foreningen Bedre Psykiatris generalsekretær, Thorstein Theilgaard, at der er behov for to milliarder kroner årligt til psykiatrien.

- Jeg forstår godt ønskerne, for vi bliver nødt til at erkende, at psykiatrien har været underprioriteret. Og der er stadig den udfordring, at der er noget tabu over det at være psykisk syg, siger Mette Frederiksen.

- Vi leverer ikke den psykiatri i dag, som patienterne, de pårørende og medarbejderne har behov for. Vi har ikke to milliarder kroner, vi kan lægge om året til psykiatrien, for vi også er udfordret andre steder i sundhedsvæsenet.

- For eksempel mangler der sygeplejersker, og der mangler tid også i andre dele af sundhedsvæsenet. Så det her er det, vi mener realistisk kan lade sig gøre.

- Dermed siger jeg også, at jeg ikke påstår, at vi løser alle problemerne med dette udspil. Men jeg mener, at vi vil tage de næste og nødvendige skridt, siger hun.

Thorstein Theilgaard har tidligere sagt, at psykiatrien potentielt er en bombe under dansk samfundsøkonomi, hvis der ikke bliver sat ind i tide.

- Det kan blive meget dyrt samfundsøkonomisk, siger Mette Frederiksen.

- Det er det allerede menneskeligt, for når vi i disse år ser så mange børn og unge, der ikke trives, så bliver vi også nødt til at have en tungere diskussion med hinanden om, hvorfor så mange børn reagerer på den samfundsudvikling, vi er i gang med lige nu.

- Der er øjensynligt noget, der presser rigtig mange danskere, både voksne og børn, siger hun og nævner blandt andet den megen tid foran skærme, som blandt andre børn og unge har i dag.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Bisgaard Jensen

Send flere penge så skal det nok blive bedre. Det spiller naturligvis en rolle, men den store hurdle der skal overvindes i psykiatrien er efter min mening, hvordan man går til opgaven.
Psykiatrien bygger i alt for høj grad på en apperatsfejlmodel, hvor det defekte skal opdages, beskrives, diagnosticeres og derefter medicineres. Modellen har ikke plads til individet, der skal fejlrettes eller bedøves så symptomerne kan holdes i ave indtil den pågældende i sin egen verden enten ophører med medicinen eller på anden måde tiltrækker sig uønsket opmærksomhed fra omverdenen, og så kan hele hulumhejet starte forfra.
Hvorfor ikke focusere på ressourcer i stedet for både hos patienten og hos personalet, venner og bekendte, familie osv.
Det vil kræve mere tid til den enkelte, ændring af systemets kultur og selvforståelse men på lidt længere sigt betyde udviklingsmuligheder for alle og ikke mindst en mere rummende og positivt engagerende tilgtang til patienterne.

Christina Stougaard Hansen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Som en eller anden forfatter bemærkede er der utroligt mange deprimerede mennesker nutildags. Kunne det tænkes at deres dårlige humør ikke skyldtes at de er syge, men at de tør indse at Verden er noget lort på vej ned ad bakke? Kunne det tænkes at stress ikke er en sygdom, mere end et slidt led er det? Kunne det tænkes at neurotikeren bare reflekterer? Kunne det tænkes at ADHD barnet bare har krudt i røven? Kunne det tænkes at den psykotiskes vrangforestillinger måske ikke er så meget mere vrang end alle de "raskes"?

Der er i hvert fald penge i at lave medicin til at behandle nogle diagnoser, som ikke har mere substans end at en flok læger satte sig ned og stemte om hvad de fandt "unormalt". Vi skal ikke have noget som er unormalt, vel? Det bliver jo hurtigt et forvirrende skråplan...

https://www.youtube.com/watch?v=6JPgpasgueQ

Selvfølgelig har Mette ret. Med de 500 mio. DKK over 10 år som Socialdemokratiet har afsat til formålet, kan man altså ikke gøre meget Det kan blive til aflønning af småt 50 specialister til alle landets 99 kommuner.

Søren Clausen

I min morgenradio lød det, at S vil rette op på forholdene i psykiatrien. Formuleringen fik den stadigvæk søvnige hjerne til at producere billeder om svundne tiders ordentlige forhold, selvom jeg ved, at det for 30-40 år siden var et levende mareridt med grotesk overbelægning på de psykiatriske hospitaler. Man stuvede patienterne sammen på små stuer, brugte vanvittigt høje doser af præparater, man havde ringe erfaring med. Var folk ikke meget syge allerede ved ankomsten, så blev de det hurtigt af bivirkningerne, som udløste højere doser eller eksperimenter med andre præparater.
Hvor meget bedre det er blevet ved jeg ikke, men i årene siden har der jævnligt lydt kritik om unødvendig anvendelse af tvang, og hver gang fulgt af politiske løfter om, at nu vil man ”rette op”. Sidste år var der igen hård kritik fra Institut for Menneskerettigheder, og for et par måneder siden endnu en sag med en patient, der havde været bæltefikseret ulovligt i mere end et år, og sideløbende kan man læse at medicinen er medvirkende årsag til at psykisk syge lever 16-20 år kortere end andre.
Nu vil S så lave genopretning for 500 millioner, de har store visioner og nævner forebyggelse frem for helbredelse. I deres plan dækker det over mere psykolog hjælp, et sundhedstjek og nogle flere sengepladser. Det er bare ikke mange sengepladser og psykologtimer man får for de basører, og værre er at fremgangsmåden er den gamle og mildt sagt ikke velfungerede - reelt heller ingen ændringer af folks elendige livsrammer, boligsituation, økonomi og diverse systemklemmer.
Tidligere har partiet og Mette Frederiksen stået i spidsen for adskillige ordninger, der har haft til formål at presse flest muligt, psykisk syge eller ej, til at arbejde mest muligt. Ressourceforløb og inddragelse af førtidspensions muligheder er seneste eksempler fra skuffen med konkurrencestatsideologier, men når arbejde stadigvæk er kuren for næsten alt, så skal ens hjerne være meget søvnig for ikke at opfatte det som kvaksalveri og valgflæsk. Lytter man til forskere, som ikke er ansat af en af de mange arbejd arbejd tænke tanke, så har eksisterende ordninger, der skal motivere, presse eller stresse syge ledige i arbejde haft minimal effekt på beskæftigelsen. Værre er, at tallene utvivlsomt også dækker over mange mennesker, som er sunket dybere i maskineriet og fået raget nogle psykiske problemer til sig oven i en truende situation med fysiske problemer og elendig økonomi, mens psykisk syge på deres side har oplevet at deres problemer blot er blevet langt værre under kravene om nytteværdi og effektivitet.