Mette F. om SV-regering: Der er for meget der skiller os ad

Der er mere, der adskiller V og S, som derfor ikke kan indgå i regering sammen, siger Mette Frederiksen.
16. maj 2019 kl. 15:17Opdateret 16. maj 2019 kl. 16:06

Klima, centralisering, ulighed og pension. Det er nogle af de områder, hvor de politiske forskelle ganske enkelt er for store mellem Socialdemokratiet og Venstre til, at de to partier kan indgå i et regeringssamarbejde.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen. Udmeldingen kommer på et pressemøde, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag åbnede for en SV-regering.

En samlingsregering kan blive nødvendig efter valget for at holde de yderste højrefløjspartier uden for indflydelse, mener Løkke.

- Jeg har en lille smule svært ved at tro på oprigtigheden i det, Lars Løkke Rasmussen siger i dag, siger Mette Frederiksen og tilføjer:

- De politiske uenigheder er af sådan en karakter, at en sådan regering ikke kan komme på tale, siger Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet går derfor til valg på en ét-parti-regering, siger Mette Frederiksen:

- Det gør vi, fordi der ikke er ét parti, vi kan gøre det hele med. Men der er mange partier, vi kan samarbejde med. Det gælder også partiet Venstre, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren kom med den overraskende udmelding i en samtalebog, der udkommer torsdag med navnet "Befrielsens Øjeblik".

Her peger han på det opbrud, der er i dansk politik, som årsagen til en eventuel SV-regering. Den kan ifølge Løkke komme i spil, hvis de borgerlige kun kan få regeringsmagten ved at indregne støtte fra Stram Kurs. Det vil Løkke i givet fald afvise og i stedet række ud efter S.

Mette Frederiksen kæmper selv med krav fra Enhedslisten, De Radikale og Alternativet, der har truet med at trække støtten til en S-ledet regering.

- Jeg er enig i statsministerens analyse af, at der partier på yderfløjene, som stiller ultimative krav og kommer med løfter, som alle ved ikke har nogen gang på jord.

- Men vi skal dele os efter anskuelser både der, hvor vi er enige, og der hvor vi er uenige. Det er afgørende, hvilken retning en ny regering får. Jeg meldte mig ikke ind i Socialdemokratiet for at opgive vores retning, siger Mette Frederiksen.

Hun peger på, at Socialdemokratiet og Venstre ser meget forskelligt på "ulighed, velfærd og den grønne dagsordenen". Hun nævner desuden specifikt forskelle på de to partiers forslag om tidligere tilbagetrækning for nedslidte og ældre som et punkt, der skiller partierne.

- Med de uenigheder in mente har jeg også en lille smule svært ved at tro på oprigtigheden i det, som statsministeren siger i dag, siger Mette Frederiksen.

På spørgsmålet om, hvorvidt S-formanden vil "udelukke" en SV-regering, siger Mette Frederiksen:

- Jeg kan ikke se en sådan regering for mig.

- Selvom Lars Løkke Rasmussen lyder lidt mere socialdemokratisk i denne valgkamp, så må man se på, hvad han har gennemført i den sidste valgperiode. Han har forspildt muligheden for at udbygge vores velfærdssamfund og skåret næsten ni milliarder kroner på vores unges uddannelse.

- At påstå, at der ikke er en uenighed mellem os og Venstre, er historisk set ikke korrekt, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Bisgaard Jensen

Tak for talen Mette. Så mangler du blot at fremlægge de helt konkrete forslag til en ny politik inden valget, så det bliver klart, at der faktisk er et reelt alternativ og ikke blot lidt madsminke på hovedretten. Velbekomme

Mogens Holme, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Herdis Weins og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Bjarne Andersen

Lars Løkke Rasmussen lyder lidt mere socialdemokratisk i denne valgkamp, så må man se på, hvad han har gennemført i den sidste valgperiode

Mette Frederiksen lyder lidt mere socialdemokratisk i denne valgkamp, så må man se på, hvad hun har gennemført sidst hun sad i regering.

Estermarie Mandelquist, Mogens Holme, Nis Jørgensen, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Svendsen, Flemming Berger, Ebbe Overbye, Per Meinertsen, Søren Nielsen, Karsten Jensen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Der er ingen nævneværdig forskel, da deres økonomer jo er uddannet samme sted, nå, ja bortset lige fra bilagssvindel, underbuksehumbug, kvotefiksfakserier og køb at statsministertid via indbetaling til løkkefonden, sæføli.

Ole Svendsen

Kære Mette
Jeg kan godt lide, at du siger vi skal passe på de udsatte mennesker i vores samfund.
Hvis det skal være troværdigt, så vil jeg gerne se, at du også tager hånd om de mest udsatte mennesker i Danmark, nemlig flygtningene og tager afstand fra den menneskefjendske tone i udlændinge debatten.
Fører soc. dem tilbage til den tid, hvor de havde hjertet på rette sted, og tog stærk afstand fra DF og syndebukkens politik.

Espen Bøgh

Mette F., hold for alt i verden fingrene langt væk fra de radikale, - "det bedrevidende skolelærerparti", der svigtede de ledige i 2010-11 og gik "i seng" med både V, K og DF om nedskæringerne på såvel dagpengeperioden og dagpengene mens krisen endnu kradsede voldsomt hos danskerne.

For nylig gjorde Morten Østergaard præcis det samme med V regeringen igen, og et stort forlig, og jeg husker ikke præcis om det var "det grønne eller det var transport", men vigtigt er det at de radikale stadig ikke har en empatisk politik for de svage, syge ledige, pensionister osv. som er værd at snakke om.

desværre ser det ud til at de får et godt valgt og de frafaldne gamle radikale vender hjem, - men desværre til stort set ingenting alligevel, for de radikale har alt for meget til fælles med den liberale fløj, og har signaleret det ofte og tit i den forløbne regeringsperiode.

De øjner uden tvivl som det lille midterparti de trods alt er, en mulighed for atter engang at tryne socialdemokratiet, - men her tager de uden tvivl grundigt tvivl, - den leg de havde med HTS som leder, det er måske så meget sagt, er Mette F. nok ikke til når det kommer til stykket.

HTS var et blålys af den slags der ikke brændte særlig stærkt eller lysende, - det var nærmest en såkaldt "nul bon" i socialdemokratiets historie.

Brian Nocis Jensen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Da vi ikke kan få at vide hvilken politik S vil føre, og med hvem, så forudser jeg at partiet kollapser som Socialistpartiet i Frankrig gjorde, da ingen kunne samles om den førte politik. Med Martine Aubry i centrum for en bred vifte af synspunkter til venstre og til højre mistede parret fodfæste. Martine Aubry er i dag historie og det samme er Socialistpartiet, og i dag kæmper kommunismen mod nationalismen og resterne af det ultra højre. Så hvis S fastholder at ville regere på ryggen af fagforeninger, og ikke en politik, så knækker filmen meget hurtigt.