OVERBLIK: Største danske anlægsprojekt i 400 år

Nye forsinkelser betyder, at Cityringen først åbner til efteråret. Her kan du læse om det store anlægsprojekt.
21. maj 2019 kl. 10:28Opdateret 21. maj 2019 kl. 10:46

Cityringen i København bliver to måneder forsinket og først ventes at åbne i slutningen af september.

Det meddeler Metroselskabet tirsdag.

* Byggeriet af Cityringen er det største danske anlægsprojekt i 400 år.

* Projektet er estimeret til at koste 24,8 milliarder kroner.

* Cityringen skulle oprindeligt være åbnet i december sidste år. Men i 2014 udsatte man den planlagte åbning med syv måneder.

* Samlet set er Cityringen derfor ni måneder forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan fra 2010.

* Den seneste forsinkelse betyder, at den samlede regning for Cityringen stiger med 165 millioner kroner.

* Metroselskabet vil forsøge at få de ekstra omkostninger dækket af entreprenørselskabet Copenhagen Metro Team.

* Opførelse af Cityringen begyndte i 2011.

* Cityringen vil med 17 nye stationer forbinde København H, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg med hinanden.

* Den nye forbindelse er dannet af cirka 15,5 kilometer tunnel, som er gravet af en 100 ton tung gravemaskine, der på en god dag graver 30 meter tunnel.

* Under udgravningen af stationer og tunnel stod Københavns Museum i 2008-11 for det største arkæologiske graveprojekt i hovedstadens historie. Arkæologerne kunne her slå fast, at København er ældre, end man havde troet hidtil.

* De mange stationsbyggerier foregik mange steder om aftenen og natten i tæt beboede områder. Det medførte en overflod af klager om støjgener fra byggeriets naboer.

* Metrobyggeriet stopper ikke med Cityringen. I begyndelsen af 2020 bliver Cityringen suppleret af Nordhavnslinjen, og i midten af 2024 åbner Sydhavnslinjen.

Kilder: Ritzau, Metroselskabet.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu