USA rejser 17 nye sigtelser mod Julian Assange

WikiLeaks-stifter har ifølge justitsministerium hjulpet whistleblower med at skaffe fortrolig information.
23. maj 2019 kl. 22:12Opdateret 23. maj 2019 kl. 23:14

Torsdag aften dansk tid siger det amerikanske justitsministerium, at der er 17 nye sigtelser rettet mod stifteren af WikiLeaks, Julian Assange.

Ifølge ministeriet har Assange ulovligt offentliggjort navne på fortrolige kilder og forbrudt sig mod loven om spionage.

Derudover skal han have konspireret med og assisteret den tidligere amerikanske efterretningsofficer og whistleblower Chelsea Manning i at skaffe fortrolig information.

Ifølge anklagerne har Julian Assange "risikeret alvorlig skade" mod USA ved at offentliggøre tusinder af hemmelige og fortrolige dokumenter, herunder navne på fortrolige kilder for de amerikanske styrker.

Dermed skal han have udsat kilderne for potentiel fare.

Anklagerne mener desuden, at Assange instruerede Manning i en af de største sager i USA's historie om offentliggørelse af fortrolig information.

Ifølge Julian Assanges advokat er anklagerne om spionage en "trussel" mod alle journalister.

De nye sigtelser kommer, en måneds tid efter at justitsministeriet offentliggjorde en lidt mindre sag mod Assange.

I den er han af USA anklaget for gennem WikiLeaks at offentliggøre store mængder fortrolige amerikanske dokumenter om krigene i Afghanistan og Irak.

WikiLeaks beskriver sig selv som værende specialiseret i at publicere "censureret og ellers begrænset officielt materiale omhandlende krig, spionage og korruption".

Tidligere i maj kom det frem, at Sverige har besluttet sig for at genoptage en voldtægtssag mod australske Julian Assange.

Sverige ønsker samtidig 47-årige Assange udleveret fra Storbritannien. USA vil også have Assange udleveret. Men han har bekendtgjort, at han vil modsætte sig dette ønske.

Assange blev 11. april anholdt på Ecuadors ambassade af britisk politi. På det tidspunkt havde han opholdt sig på ambassaden i næsten syv år.

Han er i gang med at udtjene en 50 uger lang straf i London, som han fik for at skippe kautionen, da han flygtede til Ecuadors ambassade i 2012.

/ritzau/Reuters

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dette er ikke blot en skændsel. Men det er et direkte frontalt angreb på journalister og deres vigtige arbejde for demokratiet. Selv i krigsområder har journalister en demokratisk ret til at befinde sig, og ingen må angrib dem af præcis denne grund.

Jeg syntes, at A-L-L-E danske politikere nu skal protestere på rette sted i Washington, og gøre opmærksom på, at dette vil man absolut ikke finde sig i.

Wikileaks arbejder fuldud på et journalistisk grundlag, præcis som alle andre nyhedsmedier. Man opsporer sagerne, som man så vidt muligt undersøger til bunds, og så offentliggør man det. Og det er absolut ikke ulovligt, - nærmest tværtimod får de dygtigeste priser for sine arbejder.

Det, som Wikileaks og deres chefredaktør nu sigtes for, er simpelt hen en gerning, der burde belønnes. For hvis ikke Wikileaks havde offentliggjort de overgreb på mennesker, i lodret strid med Geneve-konventionen, Menneskerettigheds-konventionen, Folkeretten og andre internationane vedtægter. - Altså solide og brutale overgreb som også danske soldater direkte eller/og inddirekte var skyldige i Iraq, var dette aldrig kommet frem.

Tom Clark, Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen og David Joelsen anbefalede denne kommentar

Ja, hvis han dømmes skyldig i alle anklager, risikerer han ifølge The Guardian 175 års fængsel. Og som linket ovenfor bemærker nævnes også muligheden for en dødsstraf.