Her er de 20 ministre i Mette Frederiksens nye regering

Mette Frederiksen (S) har udpeget 20 ministre til sin nye regering. Syv af dem er kvinder.
27. juni 2019 kl. 09:07Opdateret 27. juni 2019 kl. 12:11

Mette Frederiksen (S) har offentliggjort sin ministerliste for det, der officielt kommer til at hedde Regeringen Mette Frederiksen.

Listen indeholder ikke bare en række tidligere ministre som Nick Hækkerup, Magnus Heunicke og Morten Bødskov, men også nye som Rasmus Prehn og Pernille Rosenkrantz-Theil.

Syv ud af 20 ministre er kvinder, to ministre er hentet uden for Christiansborg. Det drejer sig om Jeppe Kofod, der sidder i Europa-Parlamentet, som bliver udenrigsminister, og Joy Mogensen, der er borgmester i Roskilde Kommune. Hun er udnævnt til kultur- og kirkeminister.

11 af ministrene har ikke tidligere haft ministerposter.

Tre af de nye ministre startede deres karriere i andre partier.

Astrid Krag er ny social- og indenrigsminister, hun skiftede fra SF's folketingsgruppe til Socialdemokratiets i januar 2014, hvor SF forlod den daværende regering.

- Det skal ikke være, fordi du trækker et tungt lod i livet og ikke har nogle forældre, der klarer sig godt, at du har svært ved at klare dig, siger Astrid Krag.

Mathias Tesfaye, der er ny udlændinge- og integrationsminister, er tidligere næstformand i SF. Han skiftede til Socialdemokratiet i januar 2013.

Pernille Rosenkrantz-Theil er ny børne- og undervisningsminister. Hun sad i Folketinget for Enhedslisten til 2007. Hun genopstillede for Socialdemokratiet i 2011.

- Jeg kan ikke huske en dag i mit liv, hvor jeg ikke har tænkt på undervisningspolitik. Jeg er bogstaveligt talt vokset op på et lærerværelse, siger den nye undervisningsminister.

Regeringens afgørende koordinationsudvalg vil bestå af statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod, finansminister Nicolai Wammen og justitsminister Nick Hækkerup.

Den tidligere fødevareminister Dan Jørgensen har fået posten som klima-, energi- og forsyningsminister.

- Vi har forpligtet os på 70 procents CO2-reduktion i 2030. Vi bliver et af de mest ambitiøse lande i verden på dette område. Det bliver en kæmpe opgave, siger han.

Blandt andre ministre er Morten Bødskov, der overtager Skatteministeriet.

Skatteministeriet har været et afgørende ministerium de seneste år, da en lang række milliarddyre it-problemer og manglende kontrol har fået stor politisk opmærksomhed.

Her er hele ministerlisten

Der er blevet sat navne på det hold af socialdemokrater, som har fået en ministerpost i kommende statsminister Mette Frederiksens regering.

Her kan du se, hvem der får ansvar for hvad:

  • Statsminister: Mette Frederiksen.
  • Finansminister: Nicolai Wammen.
  • Udenrigsminister: Jeppe Kofod.
  • Justitsminister: Nick Hækkerup.
  • Social- og indenrigsminister: Astrid Krag.
  • Skatteminister: Morten Bødskov.
  • Klima-, energi- og forsyningsminister: Dan Jørgensen.
  • Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde: Mogens Jensen.
  • Sundheds- og ældreminister: Magnus Heunicke.
  • Transportminister: Benny Engelbrecht.
  • Minister for udviklingssamarbejde: Rasmus Prehn.
  • Børne- og undervisningsminister: Pernille Rosenkrantz-Theil.
  • Forsvarsminister: Trine Bramsen.
  • Uddannelses- og forskningsminister: Ane Halsboe-Jørgensen.
  • Erhvervsminister: Simon Kollerup.
  • Udlændinge- og integrationsminister: Mattias Tesfaye.
  • skæftigelsesminister: Peter Hummelgaard.
  • Boligminister: Kaare Dybvad.
  • Miljøminister: Lea Wermelin.
  • Kulturminister og kirkeminister: Joy Mogensen.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helle Walther

Det er da et superstærkt hold, det glæder jeg mig til at følge.

Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Udenrigsminister Jeppe Kofoed:
Ritzaus: "Jeppe Kofod forlod dansk politik og blev valgt ind i Europa-Parlamentet efter en uheldig sag. Han blev valgt ind med over 170.000 stemmer i 2014".

En uheldig sag... Som fuldvoksen mand, i en kæmpe brandert, at stå og kysse med en 15-årig pige til et partikongress, er for mig mere end en "uheldig sag".
Det vidner for mig om manglende dømmekraft og moral.
Nå men, tillykke til vores nye udenrigsminister. Håber du er bedre til at træffe beslutninger på vores allesammens vejne, end du var på egne dengang.

Niels Duus Nielsen

Superstærkt er måske så meget sagt, Helle Walther, når man ser, at Trine Bramsen er blevet forsvarsminister; det kan næsten kun gå galt. Men okay, hun blev i det mindste ikke justitsminister, det skal vi nok være taknemmelige for.

Og så glæder det mig da at se, at Hummelgaard er blevet beskæftigelsesminister, og dermed min egen øverste chef. Lad os håbe, at han ikke er blevet sovset alt for meget ind i partidisciplinen, men stadig er i besiddelse af sin samvittighed. Solidaritet med de svageste var helt klart hans stærkeste kort, og er det forhåbentlig stadig..

Morten Fals, Jens Kofoed, Holger Madsen, Carsten Wienholtz, Martin Rønnow Klarlund, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Per Engberg, Arne Lund, René Arestrup, Jan Jensen, Heidi Larsen, Hans Larsen, Carsten Svendsen, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar

Så Morgenkanalen (tv-2) her til morgen.
De fire "nye" regerings-partier var i studiet, og jeg fornemmede noget positivt.
Jeg ved ikke helt hvad det var jeg kunne fornemme, men måske et eller andet omkring god kemi, håb for fremtiden, magi.
For een gangs skyld en firekløver som vitterlig virker som de lytter på hinanden.

Jeg er ikke parti-politisk men har en virkelig god og positiv forventning til denne regering.

Kim Folke Knudsen, Helle Walther, Jesper Sano Højdal og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Bramsen er blevet belønnet for i årevis at have været villig stik-i-rend-dreng m/k for fladpandede synspunkter om alt mellem himmel og jord.
Til gengæld forventer jeg en del af Tesfaye, Hummelgaard og Kofoed.

Udnævnelserne bærer præg af at de pågældende er yderst loyale overfor Mette Frederiksen. Så kommer evt. kvalifikationer i anden række. Jeg kan fx ikke få øje på, hvad der kvalificerer Trine Barmsen til at være krigsministerinde. Tør hun fx tage et opgør med Claus Hjorths russerskræk til en pris af 25-30 mia kr. p.a. Tør hun gå imod Trump og Stoltenberg på det næste NATO-topmøde? For et er, at hun har været uforfærdet når det gjaldt om at bashe "de fremmede", men nu skal der virkelig vises kvindemod for at tale NATO's krigsliderlige alfahanner imod. Jeg venter spændt.
Mathis Tesfaye som Støjbergs afløser - tjah, der vil nok ikke blive spist lige så mange lagkager, og retotikken vil blive blødt op, men ellers...?
Dan-husk-at-vaske-hænder-Jørgensen som klima- og energiminister - skyldes det viden og indsigt med området, eller fordi han er en god socialdemokrat, der gør hvad der bliver sagt?
benny Engelbrecht som transportminister - hvorfor nu det? Ikke et område han har beskæftiget sig med ud over, at slås for at få landets første OPP-motorvej fra Kliplev til Sønderborg (hvor han er valgt). Et langt bedre bud havde været Heunicke, der ved en del om transport, er flittig pendler og ikke er særlig asfaltgal. .
Og så er det naturligvis skuffende at en kvindelig statsminister ikke er i stand til at sætte lige så mange kvinder ind i regeringen som mænd. Og at de poster kvinderne har fået, stort set er på de områder, som kvinder tager sig af: børn, miljø, kultur, social.

Anders Sørensen

Syv af dem er kvinder? Hvorfor skal det fremhæves? Fordi de mistænkes udnævnt på grund af køn alene, og ikke faglig kvalifikation?

Jens Winther

Der er sgu bekymrende mange af ministrene, hvor det er svært at se, at de skulle være valgt på baggrund af kvalifikationer (gælder både kvindelige og mandlige ministre...).

Mette Frederiksen har jeg faktisk ikke lyst til at kommentere, men jeg anser Wammen, Hækkerup, Krag og Tesfaye for at være ordentlige og seriøse mennesker, som man kan have tillid til. Resten? Hmm.....

Helle Walther

Det er en kvinde som statsminister, og at forhandle med tre vidt forskellige papirer kræver sit mod. Og de kvinder som er udnævnt yderligere, har fine kvalifikationer til deres område. Mændene, enten ved man ikke ret meget om de omtalte ministres politiske liv, eller også siger man i mod for at sige imod, man skal brokke sig.

Helle Walther

Trine Bramsen, spørg Hans Engel om hun er sej, og svaret er ja. Han så hende som en fremragende forsvarsminister.

Bjarne Bisgaard Jensen

Morten Bødskov som skatteminister, hmmmm. Hvis hensigten er at bringe SKAT på fode, så institutionen virkelig påtager sig opgaven med at rette op på renomme, inddrive skatte -og anden gæld, tilvejebringe effektive kontroller af udbytteskat, moms m.m. så havde jeg gerne set en mere dynamisk og "hårdtslående" person på posten.
Fra blå blok er mistilliden som sædvanligt slående overfor de rødes evne til at passe på pengene og man efterspørger allerede financieringen af endnu ikke fremsatte, konkrete lovforslag. Det bliver dyrt for danskerne er mantraet.
Hvis SKAT kunne blive effektivt ville der naturligvis kunne blive råd til mere grøn og ulighedsbekæmpende politik.

Anders Sørensen

Der er vel kun en enkelt minister af anden etnisk herkomst end dansk: Tesfaye. Det er simpelthen pinligt. Og så er han ovenikøbet typecastet til rollen som integreret udlænding med ret til at kriitisere folk af samme lød som han selv. Som Nasser Khader var det.

Arne Lund, Carsten Nørgaard og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Bjarne Bisgaard Jensen, det var Morten Bødskov, der som justitsminister løj overfor Folketingets Retsudvalg. Jeg havde gerne set en retskaffen person i spidsen for Skat.

Arne Lund, Morten Fals, Flemming Berger og nils valla anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Min Fætter bemærkede forleden. Har du bemærket, at nu kan vi tale om rigtig politik at partierne drøfter deres forskellige holdninger for og imod, at der tales om økonomi, børnepasning, minimumsnormeringer og klima.

og at vi i hele 3 uger har oplevet mediedebatten i Danmark fra en helt forfriskende og befriende ny side - ikke hver dag med den daglige skidtspand hældt i hovedet på muslimer og ikke etniske danskere med mellemøstlig baggrund.

Tid til at formulere rigtig politik og tid til at sige FARVEL TIL DEN FORDØMMENDE SYMBOLPOLITIK.

Kim Folke Knudsen

Tillykke til Socialdemokraterne.

Det er en historisk mindeværdig dag Torsdag den 27 Juni 2019.

Danmark har fået en Socialdemokratisk Mindretalsregering.

Vi skal lidt over 36 år tilbage i tiden siden vi sidst havde en Socialdemokratisk Mindretalsregering.

Regeringen Anker Jørgensen(V) fra December måned 1981 til September 1982.

Jeg savner og mindes stadigvæk Anker Jørgensen. Han står for mig som inkarnationen af en ægte socialdemokrat en fin repræsentant for almindelige mennesker som har måttet arbejde et helt liv igennem, en fin repræsentant, der ikke havde glemt ordet fællesskab og solidaritet. En mand med fagforeningsbaggrund, som vidste hvad det ville sige, at være sat udenfor døren anbragt i arbejdsløshed og fattigdom. En mand der ikke lod sig korrumpere af magt og indflydelse og som ikke var til salg for billig populisme.

Kan hænde at Ankers økonomiske politik til sidst var lidt op af bakke, men det var konjunkturene for Danmark også på dette tidspunkt midt i den økonomiske krise i begyndelsen af 1980´erne.

Socialdemokratiet har nu en historisk chance for at genfinde den røde tråd og forbinde deres politik med de bedste sider af partiets grundlag hensynet til de svagest stillede ønsket om at stå vagt om Velfærdsstaten og at lade lovgivningen gennemstrømme af begrebet fællesskab og solidaritet.

Den røde tråd er i nutiden ledsaget af Den grønne tråd opgaven med at omstille vores samfunds levevis, så vi redder vor Jordklode for ødelæggende klimaforhold.

Socialdemokratiet har historisk evnet at reformere Danmark ved at formidle et bredt samarbejde om reformer af Velfærdssamfundet sammen med de partier som kunne indgå i diverse forlig. Det kan lyde slidt i dag, hvor medierne er så optaget af de mest højtråbende og skingre standpunkter.

Vi har haft to årtier næsten, hvor enkeltmandspartier, en sag, og højtråbende retorik var det som blev hyldet medens det parlamentariske seje træk med ansvar og fælles forhandlingsgrundlag blev gjort til grin.

Men Socialdemokraternes vision Velfærdssamfundet og dettes overlevelse formidlet i et bredt samarbejde hen over midten, det har sparet Danmark for velstandstab, politisk uro, og politisk ekstremisme, som er set i landene omkring os.

Lad et billede af Anker Jørgensen stå på dit skrivebord Mette Frederiksen. Det vil erindre Dig om den røde tråd, som du selv har kæmpet så energisk for at bringe socialdemokratisk politik tilbage på sporet og i overensstemmelse med Jeres grundværdier.

Held og Lykke med Regeringens virke.

VH
KFK

Jens Winther

@Kim Folke Knudsen, der er ingen tvivl om, at Mette Frederiksen er betaget af Anker Jørgensen. Og det er jo i sig selv et problem, for Anker Jørgensen var nok den mest elendige statsminister, Danmark nogensinde har haft.

Anker Jørgensen var rystende tæt på at køre Danmark statsbankerot, han var økonomisk totalt uansvarlig. Klappede hælene sammen overfor Thomas Nielsen, LO. Anker J gjorde Heinesens job som finansminister håbløst og ligegyldigt. Ingen formåede at stoppe Ankers ræs mod den økonomiske afgrund!

Der er helt tydeligt, at Mette Frederiksen grundlæggende har samme totale mangel på respekt for økonomisk bæredygtighed - her kan Morten Østergaard forhåbentlig forhindre de allerværste ulykker. Eller så det sgu skidt ud!

Socialdemokratiske koryfæer som Kampmann og JO Krag havde - i modsætning til Anker Jørgensen - forståelse for økonomisk bæredygtighed og økonomisk ansvarlighed.

Jens Winther.
En mand alene kan ikke køre den danske økonomi i afgrunden. Statsminister eller ej.
Du får nærmest Anker til at fremstå som enehersker.