USA vil have danske soldater til Syrien

Det kan sætte Danmark i en klemme mellem Tyrkiet og USA at sende danske soldater til Syrien, skriver Politiken
9. juli 2019 kl. 21:33Opdateret 9. juli 2019 kl. 22:58

USA vil have soldater fra Danmark og andre lande til at afløse amerikanske soldater i det nordøstlige Syrien. Det skriver Politiken.

Hverken Udenrigs- eller Forsvarsministeriet ønsker at kommentere sagen over for avisen, men ifølge Politikens oplysninger blev det drøftet på et møde i Udenrigspolitisk Nævn i sidste uge.

Politiken erfarer fra en række kilder tæt på processen, at USA blandt andet vil have danske specialstyrker fra Jægerkorpset og Frømandskorpset til området.

De danske specialstyrker har igennem nogen tid arbejdet med planlægningen.

I det kurdiskkontrollerede område skal danskerne ifølge Politiken være med til at rådgive og træne lokale kurdiske soldater fra YPG-militsen.

Kurderne står både over for resterne af Islamisk Stat og det russiskstøttede syriske Assad-regime, der er ved at have generobret kontrollen med det meste af det øvrige Syrien.

Samtidig truer den danske Nato-alliancepartner Tyrkiet med at gribe militært ind mod YPG-militsen, som Tyrkiet anser for at være nære allierede med Tyrkiets kurdiske hovedfjende, PKK.

Derfor vil et dansk samarbejde med YPG ikke høste bifald hos Tyrkiets præsident Erdogan, skriver Politiken.

Omvendt vil det med al sandsynlighed ikke falde i god jord i Washington, hvis Danmark afviser det amerikanske ønske.

Socialdemokratiets forsvarspolitiske ordfører, Bjarne Laustsen, kender ikke til den amerikanske anmodning. Men han siger til Politiken, at han er positiv.

- Men alle de henvendelser, der kommer fra vores nære allierede om international hjælp, plejer vi at tage imod.

- Men vi tager ikke ud alene, vi skal være sammen i en koalition. Så hvis vi har ekspertisen på et bestemt område – og vi ikke bliver dybere involveret i Syrien – så kan jeg godt forstille mig, at vi vil se positivt på det«, siger Bjarne Laustsen til avisen.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Gert Romme
Espen Bøgh og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu bliver det spændende og se, om den nye regering har en anden forsvarspolitik end den forrige. Lad os håbe de ikke leger med på Trumps eskapader og genvalgs retorik.

Espen Bøgh, Lars Løfgren, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Kamp

Fortæl mig lige igen hvad danske soldater har at gøre i et fremmede land, som ikke er involveret i krigsførelse mod os? Hvil man acceptere det samme, hvis det modsatte var sket?

Og hvorfor er vestlige lande så ivrige efter at støtte kurderne? Det kan da ikke være af kærlighed. Mon ikke det igen er den klassiske del og hersk politik vi ser i aktion? Kurderne (mis)bruges af vesten, og skal agere agenter for aggressiv vestlig politik i området. Når målet er nået så smider man dem ud, og eller overlader dem til deres skæbne.

Hvornår fatter europæiske politikere, at et stabilt Mellemøsten er lig med et stabilt Europa?

Espen Bøgh, Søren Bro, Karsten Lundsby, Carsten Munk, Anders Graae, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Torben K L Jensen, Oluf Dragsbo og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Man har også krævet tyske soldater til at føre USA´s krig i landet. Men tilsyneladende forgæves, for der er stor politisk uenighed i den tyske regering.

Espen Bøgh, Lars Løfgren, Karsten Lundsby, Steffen Gliese og Anders Graae anbefalede denne kommentar

Helt aktuelt hørte jeg i middags om et andet land, som USA netop i dag har beordret til at deltage i USA´s bevogtning af Hormuzstrædet. Dette land, der ikke i øvrigt er medlem af Nato. vælger at se bort fra ordren, og vil slet ikke svare på den.

Donald John Trump, forsvarsminister Patrick Shanahan og udenrigsminister, Mike Pompeo må jo føle sig lidt ensomme, når de forsøger at få andre lande til at deltage i deres syge og uprovokerede krig mod Persien.

Espen Bøgh, Lars Løfgren, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Støtte til YPG... gerne! Men fjern dem så lige fra terrorlisten også.

Hvis regeringen går med i krigen mod Iran håber jeg fanden ta'r dem!

Espen Bøgh, Søren Bro, Lars Løfgren, Karsten Lundsby, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg er med på at vi sender Fogh og Per Stig derned...

Espen Bøgh, Torben Skov, morten rosendahl larsen, Pietro Cini, Søren Bro, Lars Løfgren, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Michael Andresen

Hvis USA trækker sig fra det nordlige Syrien og Irak vil det betyde døden for tusindvis af kurdere. Irak, Syrien, Tyrkiet, sunni-islamiske militser, Hizbollah og Iran vil med glæde udnytte et amerikansk exit og i fællesskab få løst "de kurdiske problem".

Karduki Verani

Kurderne har nedkæmpet isid terroristerne, de kostet 11.000 døde kurdere og over 20.000 sårede kurdere , som lade i stikken og disse sårede unge kurdere har behov for behandling.
Vestlige civiliserede lande har pligt at hjælpe for behandlinger i deres hospitaler.
Isid terrorister har gennemført mange terror handlinger i vesten som kostede hundredevis menneskers liv, hvis I vestlige lande ikke vil oplever flere terror angriber i fremtiden, så er de nød til støtter kurderne i Syrien og hjælper med til behandler over 20.000 sårede kurdiske frihedskæmper.
Ellers mister vestlige lande sine troværdigt .
Kurderne skal ikke lades i stikken og overlader til barbarerne i Mellemøsten . Jeg synes internationale samfund har pligt til hjælper Kurderne i Syrien (rojava) til at retsforfølger isid terroristerne som er under Kurdernes varetægt, ellers mister vestlige lande sine troværdighed i fremtiden.
Vesten har også etisk pligt til sender soldater for støtter og hjælper Kurderne imod udefra kommende angreber.
Kort sagt Kurderne er vestlige civilisations bedste venner i krigshærgede Mellemøsten og Kurderne forventer sympati,støtte og handling, ikke tomme ord.

jens peter hansen

“Kurderne er kommet under rigtig hårdt pres i Syrien. De har akut behov for våben, hvis de skal kunne standse Islamisk Stat (IS), så vi giver pengene uden betingelser,” siger MF for EL, Nikolaj Villumsen.

Hvornår kommer EL ud busken og støtter Trump ?

Forhåbentlig vil den danske regering afvise ønsket, og ikke længere deltage i AFR's syge såkaldte "aktivistiske udenrigspolitik", hvor ordet er tilpasset så det skal opleves om værende diplomatisk indsats, men omskrevet reelt er krigsindsats med danske soldater.

Et bedrag fra FR's side for til enhver tid at støtte Amerikas militære indsats overalt på kloden, hvor Amerika vil have sin politiske vilje gennemført.

Et andet aspekt som tiden viser, er den krigeriskhed som Amerika farer frem med, - først beskyldninger og mistanker, som sandheder, - men uden helt klare beviser, enten præsenteret i og som nyheder i verden, eller i FN regi som absolutte sandheder.

- Hvis ellers nogen kan huske det for mange mange år siden, så arbejdede man diplomatisk i FN med fredsbevarende styrker; "FN soldater", der skulle og blev stationeret mellem de stridende parter efter aftale med FN diplomater.

Det havde en god virkning for interesse punktet var politisk neutralt, - men det har Amerika med sin fremfærd nedbrudt helt og aldeles til fordel for gennemførelse af deres egen politik.

Nu om dage hedder det; "at samle en militær koalition" mod "en fjende i amerikansk perspektiv"´, som gerne udråbes som "satan selv", og som vestlige lande med England og Frankrig i spidsen gerne tilslutter sig, og dermed kommer andre tilløbere - ikkemindst Danmark med AFR's aktivistiske udenrigspolitik.

AFR's drøm om at skabe en fredelig verden med fredelige midler, er og var en illusion, - det handlede kun om krigsmagt for ham.

I stedet for fred skaber Amerika tilsyneladende flere og flere krige i deres politiske herskersyge.