Kina stempler demonstrationer i Hongkong som terrorlignende

Kina skærper retorikken mod demonstranterne, der de seneste dage har blokeret trafikken i Hongkongs lufthavn.
14. august 2019 kl. 07:44

Kina kalder demonstrationer i Hongkongs lufthavn for "terrorlignende handlinger".

Det sker, efter at to personer angiveligt er blevet banket af en gruppe demonstranter i lufthavnen natten til onsdag dansk tid.

- Vi fordømmer på det kraftigste disse terrorlignende handlinger, siger Xu Luying, der er talsmand for det kinesiske kontor i Beijing, som tager sig af anliggender i Hongkong og Macau, i en meddelelse.

Allerede tirsdag begyndte Kina at kategorisere de igangværende prodemokratiske demonstrationer i Hongkong, der de seneste dage har medført hundredvis af aflyste fly i Hongkongs lufthavn, som terrorbeslægtede.

Demonstrationerne er "det første tegn på terrorisme", lød det tirsdag fra Kina. Dermed blev retorikken mod demonstranterne skærpet drastisk.

De seneste ti uger har den kinesiskkontrollerede storby været præget af store demonstrationer mod Hongkongs regering og mod den eskalerende politivold mod demonstranterne.

Protesterne har i stigende grad ført til voldelige sammenstød mellem demonstranter og politiet.

De seneste fem dage er demonstrationerne rykket til lufthavnen i Hongkong. Det er en af verdens travleste lufthavne.

Både mandag og tirsdag har det medført, at lufthavnen har måttet lukke for alle flyvninger i flere timer.

Der har kun været få demonstranter i lufthavnen natten til onsdag, hvorfor flytrafikken onsdag morgen er genoptaget.

Men politiet i Hongkong anklager en række demonstranter for i løbet af natten at have forulempet en rejsende og en journalist.

Fem personer er i den forbindelse blevet anholdt, oplyser politiet. Dermed når det samlede antal demonstranter, der er blevet anholdt siden juni, op over 600.

De igangværende demonstrationer begyndte, da borgerne i Hongkong protesterede over et nyt lovforslag. Det ville gøre det muligt at udlevere borgere fra Hongkong til retsforfølgelse i Kina.

Hongkongs regeringsleder, Carrie Lam, har lagt lovforslaget på hylden. Demonstranterne er dog utilfredse med, at hun ikke formelt har trukket det tilbage. Mange kræver også, at Lam selv trækker sig.

/ritzau/AFP

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kinas udadvendte mediepolitik minder mere og mere om den amerikanske i sin åbenhed og fordømmelse rettet mod det de ikke bryder sig om.

Endnu fører amerikanerne i denne mediekamp om forståelsesrammen, selv om vi allerede nu ser den er på tilbagegang flere steder, og som helt sikkert skyldtes en manglende klarhed i synspunkter der burde anses som universelle, og i flere tilfælde endda hvilende på løgn.

"Slyngelstater" og dæmoniseringer af landes ledere forinden en koalitionsinvasion, er blevet hverdag, - men alligevel mødes det nu med tilbageholdenhed, overfor deltagelse i en koalition for krigsførelse, - når egne handlinger ikke selv efterlever de gode principper og værdier, som Amerika bryster sig med og af.

Modsætningen til den og de brovtende krigstruende amerikanske udfald, ses ikke i den kinesiske måde at gøre tingene på, der er mere stilfærdig, - men alligevel bestemt.

Amerika skal gøre op med en politisk mediekultur på krigens rand hele tiden overfor de "nye fjender de opfinder" i deres hegemoni i verden, - troværdigheden selv hos allierede er ikke blot svindende, men nærmest ret fraværende.

Det skyldtes nok også for en dels vedkommende, hele bedraget om beskyttelse af allierede og samarbejde politisk, blev afsløret som det rene fup og svindel, da det blev afsløret af NSA aflyttede alt og alle politiske ledere i den vestlige verden, som troede på det amerikanske venskab og alliance som noget helligt.

Lige lidt hjalp det på mange vestlige landes forståelse, at stort set alle amerikanske tech virksomheder leverede data til NSA om europæiske borgere, som led i den nationale selvforståelse af - hvad det vil sige at være en ægte amerikaner i amerikansk ånd.

I såvel Asien som i Sydamerika ser vi også en begyndende frigørelse fra tidligere tiders politiske salonfæhighed overfor amerikansk politisk forståelsespåvirkning, til fordel for egen stillingtagen og handling i egen interesse.