Medier: Claus Hjort kræver Kristian Jensens afgang

Dramaet i Venstre fortsætter. Ifølge flere medier sættes der internt spørgsmål ved Kristian Jensens rolle.
9. august 2019 kl. 11:09Opdateret 9. august 2019 kl. 12:46

Venstre-nestor Claus Hjort Frederiksen har krævet, at Kristian Jensen (V) trækker sig som næstformand og gruppeformand i partiet.

Det skriver JP, Berlingske, Politiken, Ekstra Bladet, DR og TV2.

Det skulle ifølge medierne været sket på Venstres sommergruppemøde fredag formiddag.

Kristian Jensen har ifølge Claus Hjort Frederiksen opført sig illoyalt over for Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen. Derfor kræver Claus Hjort Frederiksen Kristian Jensens afgang fra de vigtige poster i partiet. Det skriver medierne.

Mens folketingsgruppen kan vælte Kristian Jensen som gruppeformand, så kan han eventuelt først væltes som næstformand på Venstres næste landsmøde. Her er det de delegerede, der vælger formand og næstformand.

Årsagen til dramaet omkring Kristian Jensen skyldes et interview, som han gav til Berlingske i mandags, og som var at finde i avisens torsdagsudgave.

I interviewet udtaler Kristian Jensen, at Venstre skal droppe tankerne om en SV-regering.

Idéen om en SV-regering kom Løkke med under den seneste valgkamp.

Ifølge TV2 er Claus Hjort Frederiksens udmelding blevet mødt med støtte fra andre medlemmer af Venstres folketingsgruppe.

Men der er også gruppemedlemmer, som forsvarer Kristian Jensen. Han har været næstformand siden 2009.

Efter planen skulle der have været pressemøde i forbindelse med Venstres sommergruppemøde fredag klokken 12.30. Det er efterfølgende blevet skubbet til klokken 13.

Ifølge Marchen Neel Gjertsen, politisk redaktør på Jyllands-Posten, er situationen på Kragerup Gods, hvor Venstre er samlet, ganske dramatisk.

- Venstre beder nu pressen om at trække væk fra området, hvor gruppemødet foregår, og hvor MF'erne kommer ud.

- Presserummet er også flyttet til den anden ende af godset. Det gør ikke dramaet mindre, skriver hun på Twitter.

Ritzaus journalist på stedet bekræfter, at den fremmødte presse er blevet sendt længere væk. Derfor kan journalisterne ikke se Venstre-politikerne gå mod pressemødet.

Det er ikke første gang, at der er drama om formandskabet i Venstre. Tilbage i 2014 var Kristian Jensen tæt på at vælte Løkke, der overvejede at gå af efter en række møgsager.

Men Løkke ændrede mening kort før hovedbestyrelsesmødet i Venstre i Odense. Efter en tur i kælderen i Odense Congress Center blev Løkke og Kristian Jensen enige om magtfordelingen i partiet.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jamen ... jamen ALT er aftalt!! Lars Løkke har en plan og han er absolut fuldstændig ligeglad med, hvor mange "kvæstede" kollegaer han efterlader på sin vej. Nu er Jacob Ellemann på vej "ind" og Kristian Jensen bliver en af de "kvæstede" !!. Lars Løkke og Hjort Frederiksen ?!! Sammensvorne !! Nu larmer det igen på Tinge og den nye regering får allerede nu at vide, at de er uduelige. Lars Løkke Rasmussen vil "slås", nu skal der "kæmpes", som han siger. Alle andre arbejdspladser sørger for et roligt og konstruktivt samarbejde. Lars Løkke Rasmussen "larmer" og skaber et uheldigt arbejdsklima i Folketinget. Magtsyge fylder !!

Dennis Tomsen, Torben Bruhn Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Kim Houmøller, Karsten Lundsby, Helle Walther, Steen K Petersen og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Fuldstændig uenig i Nette Skovs analyse. Jeg synes man skal starte et andet sted. Det man kalder blå blog er partier som er så forskellige at et samarbejde mellem dem er umuligt. Det har Lykke Rasmussen erkendt. Han kan til De Konservatives fortrydelse ikke samarbejde med Ny Borgerlige, mellem linierne sagt heller ikke DF. Men igen kan samarbejde med Ny Borgerlige. Så som vi har set det i Frankrig, så vil de Konservative partier inden længe gå i opløsning, for det er midten som folk i arbejde vil have. Og de er stadig flest. Derfor gik Venstre stærkt frem. Det er så et paradoks at S vil samarbejde med DF, begge dybt indvandrerfjendske partier som vil tilbage til fortiden, mens kun kun Venstre og De Radikale vil koncentrere sig om fremtiden. Vi får ikke det tilbage vi har mistet i velfærd for med 51% af BNP til systemet kan det ikke mere. SF & VS vil sikkert kræve 60% eller 80% og er vel den eneste venstrefløj der findes i Danmark - den røde blog, så måske medierne snart skulle til at oppe sig lidt og ikke alene beskæftige sig med personfnidder, men om den førte politik. Det handler om Danmarks fremtid, ikke om Lars Lykke.

Steen K Petersen

Selvfølgelig kan vi få mere velfærd, vi kan starte med at tilbagerulle de mange skattelettelser de seneste år, fjerne kolde hænder fra det offentlige, skære ned på konsulenter, sætte skatten op osv osv.

Der er mange muligheder og nej det skal ikke være den alm. befolkning, de betaler 75% af alle skatter og afgifter i samfundet, mens den velhavende del af befolkningen, virksomheder og kapital - der ejer 60%-70% af kapitalen - kun betaler ca- 25%

Selvfølgelig skal vi beskæftige os med Lars Løkke, han har om nogen, trampet og smadret vores velfærdssystem, skat, kommuner, Amter, uddannelser, sammenhængskraft osv osv.

Lige nu tramper, lille lars fra græsted, på Kristian

Torben Bruhn Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Steen K Petersen. Det den ny regering er på vej med synes at være en 10 års plan, det er hvad Hummelgaard har afsat til pensionsforhandlingerne, så det er ikke så ligetil som du vil gøre det til, for ellers var man gået igang for to måneder siden. Vi ved stadig stort set intet. Nu falder jeg ikke for det had som mange har mod Lars Lykke, og han skulle have ødelagt velfærden. Det har den sorte blog, hvor fremmedhad har haft første prioritet, og jeg tror S er været lige så involveret i, men som med klimakrise og fødevarekrise, så har alt en grænse, men kan du anvise løsninger lytter jiggerne, men det ingen andre kunne indtil nu.

Ole Rasmussen

Fik jeg sagt at sygemeldte EL borgmester i København hæver i sygedagpenge på en måned det samme beløb jeg modtager i folkepension om året. Hun får 102.000 hver måned for at nogen har taget hende på hendes et af hendes festlige lag. Jeg modtager 112.00 inklusive alle tillæg. På 6 måneder får hun 6 års indtægt for at ligge i sengen. Er det velfærd?

Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Peter Beck-Lauritzen, jacob senstius og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Lars og Claus, to alen af samme stykke! Utroligt at venstres delegerede, stemmer på dem! Diagnose: magtsyge