Nye fejl får rigsadvokat til at stoppe brug af teledata som bevis

På grund af nye fejl stopper rigsadvokaten for, at teledata kan bruges til at fælde dom i straffesager.
19. august 2019 kl. 08:21Opdateret 19. august 2019 kl. 12:44

Rigsadvokaten stopper midlertidigt brug af teledata som bevis for domfældelse, efter at der er fundet nye alvorlige fejl i de data, der bliver brugt i straffesager.

Teleoplysningerne vil heller ikke kunne bruges som grundlag for varetægtsfængsling af mistænkte. Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Det vil indtil videre gælde i to måneder frem til 18. oktober. Indtil da skal fejlene undersøges.

Fejlen er opstået i et it-program til håndtering af teledata og kom frem tidligere på sommeren. Det kan ikke bare have været medvirkende til, at uskyldige er blevet dømt. Den kan også have forhindret opklaring af sager.

Problemerne skal være opstået i det program, som konverterer teleselskabers såkaldte rådata til oplysninger, der er blevet brugt i retssager.

Det er typisk rådata fra telefoner, som politiet får fra teleselskaber. Det kan sige noget om, hvor en person har opholdt sig på et givent tidspunkt.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har i et brev orienteret Folketingets Retsudvalg om den nye udvikling i sagen.

Her skriver han, at ministeren fredag blev orienteret om, at politiet har identificeret fejl i forbindelse med "konverteringen af geografiske koordinater for telemasters placering".

- Det medfører ifølge oplysningerne fra Rigspolitiet, at der ved behandlingen af straffesager kan være indgået fejlbehæftede masteplaceringer, som er anvendt til at sandsynliggøre en telefons position, skriver ministeren.

Rigspolitiet har også meddelt ministeren, at der er fundet flere konkrete fejl i rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne. Omfanget og betydningen af disse fejl er endnu ikke blevet afdækket.

Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, teleskabernes branchesamarbejde, undrer sig dog over udmeldingen.

- Jeg undrer mig over, at de melder ud og konstaterer, at der er tale om fejl, når de ikke har været i dialog med os om, hvad det drejer sig om og heller ikke har afdækket, om der er en naturlig forklaring på tingene, siger han.

Desuden understreger han, at teleskaberne ikke er sat i verden for at levere et "skudsikkert overvågningssystem af danskerne".

Anklagemyndigheden skal nu gennemgå grundlaget for varetægtsfængslinger i sager, hvor teleoplysninger indgår.

Herefter skal der afholdes et nyt retsmøde, hvor det skal afprøves, om varetægtsfængslingen kan opretholdes uden anvendelse af teleoplysninger.

Hvis anklagemyndigheden ikke mener, at der vil være grundlag for en varetægtsfængsling uden brug af teledata, vil den anholdte blive løsladt.

Torsdag i sidste uge meddelte justitsministeren, at endnu flere sager kan være påvirket i sagen.

Tidligere hed det, at omkring 10.700 sager fra 2012 og frem til 8. marts 2019, hvor der er indhentet historiske teleoplysninger, skal undersøges. Men nu skal også sager fra før 2012 undersøges.

Det er endnu uvist, hvor mange sager det drejer sig om.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Christensen

Har man mon ikke fundet fejlene tidligere, fordi overvågningen blev indført af uofficielle grunde. Grunde overvågningen har opfyldt, mens undskyldningen har været fejlbehæftet, netop fordi den blot betragtes som en undskyldning for overvågningen.

Kim Folke Knudsen

Ser vi her optrækket til en skandale i Politiet, som vil være årtiets skandale på linie med nedsmeltningen i SKAT ?

De mange politikere fra VKO som havde utroligt travlt med at tildele politiet nye rettigheder i en uendelighed uden at undersøge perpektivet: Hvor meget skal et demokrati med liberale rødder overvåge sine borgere ?. Denne debat blev omgående fejet under bordet med beskeden. Overvågning er nødvendig ellers udsætter vi os for terrorfare. End ikke en EU dom om emnet logning af teledata fandt de pågældende partier det nødvendigt at reagere på.

Men hvis overvågningen er fejlbehæftet og domme afsagt på et forkert grundlag - så er der i sandhed tale om resultatet af dårligt politisk håndværk og hastværkslovgivning, hvor partier, som har travlt med at påstå at de går op i retsstaten og liberale principper om borgernes beskyttelse, at de har svigtet så det klodser.

Vi venter på Venstres og Det Konservative Folkepartis kommentarer til denne sag eller skal det hele ties ihjel ligesom med SKAT. Vi venter på Dansk Folkepartis kommentarer partiet der altid lå helt forrest hvad angik ønsket om at indsamle og bearbejde data om danskerne for at politiet kunne få de bedst mulige redskaber til at forebygge terrorisme. Angstens parti der har været primus motor for at skabe et overvågningssamfund, men er det er samfund, hvor der er styr på de enorme mængder af data om borgerne ?

Det spørgsmål bør vi som borgere stille os idag.