Ylva Johansson valgt som kandidat til EU-Kommissionen

Den svenske arbejdsmarkedsminister, Ylva Johansson, er nomineret som kandidat til posten som EU-kommissær.
8. august 2019 kl. 14:02

Ylva Johannson (S), som er Sveriges arbejdsmarkedsminister, er blevet torsdag blevet nomineret til posten som ny EU-kommissær af Sveriges statsminister, Stefan Löfven.

- Hun er en af Sveriges mest erfarne ministre. Vi vil givetvis få så meget indflydelse i EU som muligt, konstaterer den svenske statsminister på et pressemøde.

Ylva Johansson står til at blive en af det nye hold, som kommissionsformand Ursula von der Leyen er i gang med at danne.

Sverige har altid haft kvindelige EU-kommissærer.

Forud for valget til EU-Parlamentet i foråret foreslog Socialdemokraterna, at alle medlemslande skulle stille med både en mandlig og en kvindelig kandidat.

Dette er også noget, som er blevet foreslået af Ursula von der Leyen.

Den nuværende svenske EU-kommissær, Cecilia Malmström, har siddet på sin post i ti år.

Ursula von der Leyen er den første kvinde i historien, der indtager den mest magtfulde og prestigefyldte post i EU som formand for EU-Kommissionen.

Den 60-årige tidligere tyske forsvarsminister overtager formandsposten 1. november, når mandatet for den nuværende kommission med formand Jean-Claude Juncker udløber.

/ritzau/TT

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu