Britisk højesteret: Lukning af parlament var ulovlig

Det var enstemmighed blandt de 11 dommere i historisk kendelse om hjemsendelse af det britiske parlament.
24. september 2019 kl. 11:46Opdateret 24. september 2019 kl. 12:44

Storbritanniens øverste domstol siger i en kendelse tirsdag, at premierminister Boris Johnsons beslutning om at suspendere det britiske parlament i fem uger var ulovlig.

Kendelsen, som kaldes historisk, blev afsagt af 11 dommere i enstemmighed.

- Beslutningen om at suspendere parlamentet var ugyldig. Domstolen må konkludere, at beslutningen om at råde Hendes Majestæt til at suspendere parlamentet var ulovlig, siger højesteretspræsidenten, Lady Brenda Hale, i kendelsen.

Hun siger videre, at sagen er enestående og næppe vil gentage sig.

- Parlamentet må være i stand til at vedtage love, som alle må følge. Dette princip ville blive undergravet, hvis regeringen kan hindre udøvelsen af denne funktion. Derfor var suspenderingen af parlamentet ulovlig, ugyldig og uden virkning, siger Hale.

Hale læste den enstemmige afgørelse op efter en kort gennemgang af sagen.

Politiske iagttagere i London kalder kendelsen "sensationel".

Ministre i den konservative regering har tidligere udtalt, at suspenderingen af parlamentet ikke var et anliggende for domstolene.

- Det er nu op til parlamentet - og navnlig til parlamentsformanden - at afgøre, hvad der skal ske, hedder det videre i kendelsen.

Parlamentsformand John Bercow siger, at Underhuset må samles meget hurtigt. Det samme sagde mange parlamentsmedlemmer i deres første reaktioner på domstolens afgørelse.

Lederen af arbejderpartiet Labour, Jeremy Corbyn, opfordrer Johnson til at gå af som konsekvens af kendelsen.

Johnson havde på forhånd tilkendegivet, at hans regering ville respektere højesteretskendelsen.

Domstolen har ved en tredages høring taget stilling til to appelsager. Den ene sag var anlagt af forretningskvinden Gina Miller og den anden af regeringen.

Miller anlagde appelsagen, efter at en lavere domstol havde afsagt en kendelse om, at hjemsendelsen af parlamentet "udelukkende var politisk" - og ikke et anliggende for domstolene.

Regeringen rejste appelsagen, efter at Skotlands øverste domstol havde kendt suspenderingen af det britiske parlament ulovlig.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Peter Beck-Lauritzen
Alvin Jensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den ene sejr for Corbyn efter den anden - og så utrolig en appelsin i turbanen under partikongressen.

Alvin Jensen, Anders Reinholdt, Peter Beck-Lauritzen, Ole Frank, Bent Gregersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

@Søren Bro
I USA har de stadig et "fungerende" to-parti system.
Trump kan gøre, som han vil fordi Republikanerne har flertallet i Senatet.

Jeg synger ikke med på kritikken af det engelske system, det har i mine øjne nogle indlysende styrker, som dog er svære at overføre - især hvis man skal opfinde dem forfra.
Jeg kan ikke se, hvad England skal med mere forfatning, end de har.

Det er helt utroligt så Tory-loyale P1 Orienterings 'eksperter i engelsk politik' er.
Johnsons lyven dronningen op og ned ad ryggen bliver til 'ikke at have orden i papirerne', og Corbyns og oppositionens ønske om at undgå et valg, som kan føre til en no-deal brexit, forklares med Labours dårlige meningsmålinger.

Nils Bøjden, det sagde de også, før Theresa May mistede sit flertal. Alle ved, at Labour lige nu har langt den rimeligste politik i forhold til både Englands interne forhold og et muligt Brexit.

"Nils Bøjden, det sagde de også, før Theresa May mistede sit flertal. Alle ved, at Labour lige nu har langt den rimeligste politik i forhold til både Englands interne forhold og et muligt Brexit."

Forskellen er at ved et valg bliver Corbyn tvunget til at have en holdning til om UK skal være i EU eller om han mener som han hele tiden har gjort, nemnlig at UK skal ud af EU. Og når han bliver tvunget til at offentliggøre sin holdning vil 1/2 af Labour hade ham .

Indtil nu har Corbyn udelukkende haft den holdning at han mener at UK skal ud af EU og at der skal være et valg af en eller anden slags.

https://www.theguardian.com/politics/2019/sep/23/labour-conference-brexi...
https://www.telegraph.co.uk/news/11859648/Jeremy-Corbyn-admits-he-voted-...
https://www.theguardian.com/politics/2019/sep/22/jeremy-corbyn-uk-better...

Men det er lige meget om Corbyn kan vinde et valg eller ej. Parlamentet bliver sent hjem igen af Johnson. Og tiden går tik-tok. Hen imod no-deal som er hvad der venter nu hvor man ikke kan blive enige om hvad man vil.

Der er kun 3 ting en britisk regering kan i forhold til EU

1. Lade være med at gøre noget hvoefter der er no-deal brexit
2. Accepter den aftale der er indgået mellem EU og den britiske regering.
3. Tilbagekald artikel50 ansøgningen.

Resten er usikkert og fyldt med forbehold som der ikke er sikkert EU vil acceptere.