Højesteret dømmer pensioneret læge for selvmordshjælp

Det koster 60 dages fængsel for pensioneret læge at rådgive om selvmord. Straffen skal ikke afsones.
23. september 2019 kl. 12:14Opdateret 23. september 2019 kl. 14:11

Højesteret har mandag stadfæstet en dom på 60 dages betinget fængsel til lægen Svend Lings. Han er dømt for at medvirke til to selvmord og et selvmordsforsøg.

Svend Lings havde undtagelsesvist fået lov til at anke sagen til Højesteret, som skulle vurdere, hvorvidt landsretten havde haft ordentlig styr på de juridiske detaljer, som indgik i sagen.

Den betingede straf betyder, at Svend Lings i udgangspunktet ikke skal afsone den. Men den kan blive udløst, hvis han begår ny lignende kriminalitet. Og det kan meget vel ske.

- Højesteret har talt. Så er det, sådan den danske lov skal forstås. Men det kan jeg ikke leve med. Nu genoptager jeg mit rådgivningsarbejde - ulovligt eller ikke, siger Svend Lings efter dommen mandag.

Svend Lings blev meldt til politiet tilbage i 2017 efter at have medvirket i et program på Radio24syv. Her var han med i sin egenskab af medlem af foreningen Læger for aktiv Dødshjælp

Det var Styrelsen for Patientsikkerhed, der anmeldte ham på baggrund af hans udtalelser. Han fortalte nemlig, at han havde hjulpet flere end ti patienter til at dø.

Hans hus blev ransaget, og han blev sigtet, for at medvirke til at personer kunne begå selvmord.

Anklagemyndigheden tiltalte ham i tre konkrete sager. I to af sagerne var der tale om selvmord, mens der i den tredje var tale om forsøg.

Efter at være blevet frifundet i det ene forhold i byretten, blev Lings i januar dømt for alle tre forhold i Østre Landsret. Og det er den dom, som han havde anket til Højesteret.

Lings' advokat, Hanne Rahbek, har under sagen anført, at begrebet "medvirken", når det gælder hjælp til selvmord, skal tolkes langt mere snævert end medvirkensbegrebet normalt skal i straffesager.

I dommen giver højesteretsdommerne advokaten medhold i, at begrebet skal forstås anderledes i selvmordssager. Men i den konkrete sag har der alligevel været tale om medvirken, lyder det i dommen.

I to af sagerne har Lings enten udskrevet medicin eller hjulpet med at få udskrevet medicin. Og det er medvirken til selvmord, mener de fem højesteretsdommere.

I den tredje sag rådgav Lings en ældre kvinde på mail om, hvordan hun skulle tage livet af sig selv. Tre af de fem dommere mener, at det har været tilstrækkeligt til, at han kan dømmes for medvirken.

Men to af dommerne var klar til at frifinde i det forhold. De mener, at eftersom der alene var tale om rådgivning, som allerede kunne læses på nettet, så var Lings i sin gode ret til at sende kvinden beskederne.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

ja, det er da også bedre at lade selvmordskandidaterne selv eksperimentere, næh, lad os nu få det under sundhedsvæsnets vinger, så kan man jo også få en masse hjælp, så man er helt sikker på, at der ikke er andre løsninger, før man takker af.

Dorte Sørensen

Er det ikke mere humant ,at selvmordskandidater kan få faglig hjælp end de springer ud foran et tog?

Else Marie Arevad, Karsten Lundsby, Birte Pedersen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Man kan have mange begrundelser for at gå ind for aktiv/passiv dødshjælp men selve handlingen - afslutning eller hjælp til afslutning, af en anden persons liv er og bliver aflivning eller medhjælp dertil. Uanset om man handler ud fra barmhjertighed eller juridisk legalitet.

Kan man eventuelt stille juridisk legalitet til rådighed for handlingen? Måske, men ikke uden at se bort fra almindeligt anerkendte begreber. For har vi bestemt ikke at tillade mord og henrettelser eller være delagtig dertil, kan vi heller ikke tillade handlingen aktiv dødshjælp. Men - lovgiver kan naturligvis altid ændre en bestående retstilstand og bestemme om, at indrømme straffrihed for udførelse af aktiv dødshjælp.

Krister Meyersahm, jeg synes du overser en vigtigt faktor, når du drager paralleller mellem dødshjælp og mord og henrettelse.

Det er substantielt væsentligt, om en person aflives efter eget ønske, eller det sker efter andres ønske. Det må være helt og aldeles afgørende, om personen selv har truffet valget.

Hjælp til at forlade livet, kan derfor aldrig sammenlignes med mord eller henrettelse i moralsk forstand. Hvis juraen peger i anden retning, er det på tide, at få lavet om på det.

Ann Charlotte Andersen, Claus Nielsen, Else Marie Arevad, Karsten Lundsby og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Jeg er bange for, at Svend Lings dom vil få alvorlige konsekvenser. I nogle tilfælde er det jo nødvendigt at give store doser smertestillende midler til megt syge patienter, undertiden så store, at de medvirker til patientens død. Nu kan man forestille sig, at mange læger af frygt for at blive slæbt i retten for mord eller medvirken til selvmord undlader at ordinere den nødvendige smertestillende medicin, og at deres patienter som følge heraf lider unødigt.

Ann Charlotte Andersen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Erik Jensen.
Jeg er enig i at der forskel på, om en person aflives efter eget ønske, eller det sker efter andres ønske. Det jeg pointerer er, at den fysiske handling der udføres, i begge tilfælde er den samme, nemlig aflivning af et menneske. Derfor bør begge kategorier strafbelægges ens.

Men som jeg skrev kan lovgiver altid ændre en bestående retstilstand og bestemme om, at indrømme straffrihed for udførelse af aktiv dødshjælp. Derved anerkendes at samfundet ikke accepterer aktiv eller passiv dødshjælp men - indrømmer straffrihed for handlingen, når den sker af medmenneskelige grunde efter et vedtaget regelsæt.

Jeg synes, alle mennesker har ret til at begå selvmord. Men man har ikke ret til at bede andre om at gøre det for sig. Det er slemt at være vidne tll mennesker, som dør, men efter min mening er det en del af livet, som vi må omfavne og gå ind i i stedet for.

Og ja, det er svært at stå der og se et kært menneske lide - jeg har selv prøvet det - men løsningen er at behandle lidelsen, ikke at aflive folk. Retten til livet bør være en selvfølgelighed, retten til at være besværlig bør være en selvfølgelighed, og den mister vi, hvis vi tillader aktiv dødshjælp. Derfor kan man heller ikke i liberalismens navn overlade det til den enkelte at tage stilling til, om de vil gøre brug af det.