Hongkongs leder opgiver formelt omstridt lov

Hongkongs politiske leder, Carrie Lam, siger, at hun formelt trækker omstridt lovudspil tilbage efter uro.
4. september 2019 kl. 11:32Opdateret 4. september 2019 kl. 12:44

Hongkongs leder, Carrie Lam, siger i tv-tale, at hun formelt har trukket sit omstridte lovudspil om retsforfølgelse i fastlands-Kina tilbage.

Det omstridte lovforslag blev lanceret af Lam i april. Efter voldsomme protester suspenderede hun i juni forslaget og kaldte det for "dødt". Men demonstrationer fortsatte, og mange krævede, at forslaget skulle opgives formelt.

Modstandere af forslaget siger, at udspillet fra Carrie Lam ville undergrave frihedsrettigheder i Hongkong og åbnede for en stadig trussel mod kritikere af Beijing. Det ville gøre det nemmere at udlevere borgere i Hongkong til retsforfølgelse og fængslinger i Kina.

Mange så det som endnu et kinesisk forsøg på at begrænse storbyens autonomi.

Efter 14 uger med demonstrationer og protester er der usikkerhed om, hvilken betydning Lams beslutning får.

Carrie Lam har selv har været udsat for massiv kritik af demonstranterne, der har krævet hendes afgang. Mange mener, at hun i for høj grad går Kinas ærinde i byens lovgivende forsamling.

Hundredtusinder af mennesker deltager i demonstrationerne, og politiet har anholdt over 1100 personer, siden de begyndte.

I en lydoptagelse fra sidste uge - optaget under et møde mellem den politiske leder og en gruppe forretningsfolk - siger Lam, at hun har et "meget begrænset" råderum til at løse krisen i Hongkong.

Hun siger, at uroen er blevet et nationalt sikkerheds- og suverænitetsspørgsmål for Kina.

- Hvis jeg havde et valg, ville min første handling være at sige op, siger Lam på engelsk på lydoptagelsen. Hun tilføjer, at hun ville give en "dybfølt undskyldning".

Carrie Lam siger videre, at hun har forårsaget "utilgiveligt kaos" ved at antænde den politiske krise, der lige nu dominerer byen.

Amnesty Internationals generalsekretær i Danmark, Trine Christensen, siger, at det er en stor og vigtig sejr, demonstranterne nu endelig har opnået.

- Den omstridte lov ville forøge Kinas mulighed for at gå målrettet efter systemkritikere, menneskerettighedsforkæmpere, journalister, ngo-arbejdere eller andre, som er kritiske over for styret, siger hun og tilføjer:

- Det internationale pres har også haft stor betydning for den nye udvikling. Bare i Danmark har 30.000 skrevet under på Amnestys krav om, at Hongkong sløjfer udleveringsloven permanent.

/ritzau/Reuters

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
Alvin Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så er kamp slut for denne gang... vi ses til kamp 2.0
For dette er ikke slut. For Kina skal nok finde en ny måde, de vil prøve at slukke den flamme der brænde for frihed.

@ Jens Jensen,

Hvis det er slut? For i et frit og selvstændigt Hongkong er det tilsyneladende ikke en afgørelse, som Carrie Lam selv har kompetencen til at tage?

@Gert Romme
det er ikke til at sige hvad der nu sker..
men en ting er sikke, folket har set og vist at de kan stå samme og værre vedvaren i deres kamp. det kan man kun tage hatte af over for.. men ja slut er det ikke

For hvad skal der ske med alle de anholdte. De overfald politiet har gjort imod civile osv.
For der er et efterspil nu, og jeg er bange for at man ikke gå efter at healer landet. for det har Kina ikke gavne af, vil tro de vil gå efter at splitte landet så meget som muligt. så det bliver nemmer at få overtaget, desværre

Touhami Bennour

Hong Kong er en del af kina, er kina. Kina skal også gå over til demokrati., Verdens fremtid er demokrati. Det er underligt at folk i de demokratiske lande, glemmer at nævne demokrari.

@ Jens Jensen,

I princippet er Hongkong et frit land, der kun delvis er underlagt Kina - altså et land 2 styreformer. Og når man ser på, hvor stor magt Kina har tiltaget sig, siden Storbritannien forlod kronkolonien, tror jeg ikke et øjeblik på, at slaget i Hongkong er vundet af befolkningen.

Og hvis man tillige ser på, hvordan begivenhederne i Hongkong er blevet publiceret og opfattet af befolkningen i Kina, er det svært at tro, at Kina er klar til at acceptere den nye tilstand i Hongkong. Det kinesiske styre er utroligt følsom og ærekær, og kan ikke tåle at miste ansigt i sager omkring demokrati og frihed.

Touhami Bennour

Kolonitiden er forbi, Og Mao´s tid er også forbi, sagen er nu at gå videre til mere frihed og demokrati. Nogle vesterlændige glemmer at der har været kamp for "afkolonisering"og den kamp kommer ikke tilbage, trods illusionen nogle vesterlændige har. Hong Kong går ikke tilbage til Storbritannien, sagen er nu for Hong Kong som for Algeriet at forsvare demokratiet.
De to ting er adskilt, Hong kong tilhører Kina men befolkning ønsker demokrati i Hon Kong.

@Touhami Bennour
"Kolonitiden er forbi"
Nej der er en ny vision. for Kina udvider på en ny måde.
De opkøber og udvider i andre lande til den store guldmedalje, især infrastruktur.
De komme ind og bygger med egne arbejdskraft.(løn slaver)
De opkøber ressourcer. og sætter sig på market.
Deres firmaer er fedtede så meget ind i statsstøtte.
De kan underbyde hvor de vil. Så som med solceller, hvor EU satte en straf told på deres solceller for at bremse dem bare lidt.

For dette er Økonomiske krig.

China's Elite Economic Warfare 14min
https://www.youtube.com/watch?v=Dy4FZr6zPtk

Og USA hjælper dem
For USA trykker penge og så gå Kina ud i verden og køber ting for dem for at udvider deres grab.