Medicinalfirma indgiver konkursbegæring efter opiodkrise

Medicinalfirmaet Purdue Pharma har tjent milliarder på det smertestillende medicin OxyContin.
16. september 2019 kl. 07:03Opdateret 16. september 2019 kl. 10:06

Det amerikanske medicinalfirma Purdue Pharma, der er anklaget for at have medvirket til en opioidkrise i USA, har indgivet konkursbegæring.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Konkursbegæringen kommer, blot få dage efter at virksomheden indgik et foreløbigt forlig med mange delstatsregeringer, der har sagsøgt Purdue Pharma for beskatningen af opioider.

I alt 12 milliarder dollar skal virksomheden betale i erstatning til over 2000 byer, distrikter, myndigheder og mere end 20 delstater.

Virksomheden har tjent milliarder på det smertestillende lægemiddel OxyContin, der er udpeget som en af opioidepidemiens helt store syndere.

Opioider er en gruppe af stærkt smertestillende og vanedannende stoffer.

Purdue Pharma er anklaget for at have bidraget til stor opioid-afhængighed i USA. Den skal have markedsført de receptpligtige opioider aggressivt uden at oplyse om risikoen for vedvarende afhængighed.

Ifølge USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse kostede afhængighed af opioider omkring 400.000 personer livet fra 1999 til 2017.

Opiodepidemien var i byen Akron i delstaten Ohio på sit værste niveau tilbage i 2016, hvor byen konstant oplevede overdoser, og den lokale retsmediciner var nødsaget til at indkalde nedkølede lastbiler med plads til lig.

Ifølge en artikel fra Berlingske i maj i år bruges OxyContin også i større målestok i Danmark.

I en orientering fra Region Hovedstaden står det, at lægemidlet er "forholdsvis udbredt" og gives til patienter på hospitaler og hos praktiserende læger i Region Hovedstaden, selv om de vurderes at have et stort "misbrugspotentiale", skriver Berlingske.

Demonstrationer mod Purdue Pharma foran retsbygningen i Boston tirsdag. Anklager Maura Healey får knus af Paula Haddad, hvis søn døde af opioider 26 år gammel.
Læs også
Talsmanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, holder et billede af sig selv sammen med en tidligere misbruger. 
Læs også

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er alt for farligt at overlade fremstilling og markedsføring af medicin til private.

Torben Arendal, Bent Gregersen, Ib Christensen, Torben Skov, Hans Larsen, Ib Gram-Jensen, Søren Andersen, birgitte andersen og Minna Rasmussen anbefalede denne kommentar

Purdue Pharma har tjent ualmindelig mange penge hjem til sine aktieejere gennem årene, så det kan ikke være mangelende betalingsevne, der lukker virksomheden - det er nok nærmere mangelende betalingsvilje og ansvarsfølelse.

Men mon ikke de åbner igen i næste uge med et nyt navn.

Steen K Petersen, Ib Christensen og Kenneth Jacobsen anbefalede denne kommentar

Hvad har vores advokater og revisiore fundet ud af? Er der mest profit i at udbetale erstatning til ofrene eller er der mest profit i at erklære koncernen for konkurs og lade samfundet betale regningen. Nå, der er størst gevinst med en konkurs. OK. Let's do it.

Kapitalistisk rovdrift på skatte borgerne over-there igen. Men hva. Borgere over-there har alt for travlt med at skyde hinanden og med at overleve i det der velfærdssamfund USA.

Eller det som Den-Lille-Svindler kalde det moderne Danmark,

Sackler familien har naturligvis skjult dele af enorme milliardformue i skattely uden for myndighedernes rækkevide. Luxus livet på for andre folks penge skal jo gerne kunne fortsætte.

Nå nej. Det der med andre-folks-penge. Det er jo socialisterne. Ik.