Regeringen vil bruge en ekstra milliard på grøn forskning

Det haster med at forske i løsninger, der kan gøre landbrug og transport mere klimavenligt, mener regeringen.
14. september 2019 kl. 21:32Opdateret 15. september 2019 kl. 08:12

Regeringen vil bruge en milliard kroner ekstra på grøn forskning i 2020, hvilket vil fordoble investeringerne på området.

Det skriver Politiken.

Pengene foreslås som en del af næste års finanslov og skal være med til at sikre, at regeringen når i mål med sin ambition om at mindske udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.

- Vi har helt utrolig travlt med den grønne omstilling. Klimaforandringerne går stærkt. Vi kan se det. Vi kan mærke det, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

- Men vi må erkende, at de store landvindinger af teknologisk karakter ikke kommer fra den ene dag til den anden. Løkke-regeringen startede med at skære ned på det grønne område, vi gør det modsatte, siger hun til Politiken.

Ifølge beregninger fra Forskningsministeriet faldt investeringerne i grøn forskning fra knap 1,5 milliarder kroner i 2015 til 1,08 milliarder kroner i 2020.

Med den ekstra milliard kroner vil det samlede beløb målrettet grøn forskning stige til 2,175 milliarder kroner årligt.

Pengene skal bredt set gå til grøn forskning, men regeringen fremhæver, at der er brug for løsninger inden for landbrug og transport.

- Vi har sat et meget ambitiøst mål frem mod 2030, og når man gør det med så kort varsel, har vi brug for, at det skal gå stærkt, siger forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Den ærlige version er, at vi ikke ved, hvordan vi kommer derhen. Det er derfor, vi har brug for forskningen.

- Det er der, vi finder nye løsninger på, hvordan vi kan transportere og leve grønnere uden at trække vores hverdag tilbage til fordums tid. Vi skal sørge for, at vi kan leve mere bæredygtigt i fremtiden, siger hun.

Professor Jacob Østergaard ved Center for El og Energi på DTU leder forskningsprojektet i Nordsøen og kalder statsministerens melding for "rigtig fornuftig".

- At få skabt et nyt nordsøprojekt kræver en forskningsindsats, og det indeholder et kæmpe potentiale. Der er vindenergi nok til, at man kan udfase alle Europas kulkraftværker, siger Jacob Østergaard til Politiken.

Med regeringens ambition på klimaområdet er der brug for flere penge til at opfinde nye løsninger, og derfor er der ros til meldingen fra interesseorganisationen Dansk Erhverv.

- Klimaudfordringen er monumental, og der er områder, hvor vi mangler svarene - tung transport, fly, skibe og fødevarer - og derfor er der behov for at udvikle nye løsninger, siger Ulrich Bang, klima- og energichef hos Dansk Erhverv.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

det er ikke nødvendig med så meget forskning: fjern statsstøtten til landbrugseksporten, så kommer det helt af sig selv.

Jan Weber Fritsbøger

hvorfor ikke gøre noget som vi ved vil virke, nedsæt arbejdstiden til 20-25 timer, med kompensation til de lavest lønnede men kun dem, så vil forbruget falde for alle som forbruger for meget men kun dem, og vi får alle noget værdifuldt i bytte nemlig frihed/fritid
Nu vil nogen indvende at det vil gå ud over økonomien, ja men væksten i økonomien er jo årsagen til problemet, så det er uomgængeligt at økonomien skal skrumpe, og da det kun bliver overfloden som reduceres og ingen behøver at mangle noget er det vel ok.

Erik Winberg, Hans Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kære Statsminister.
Det løb er kørt, der bør satses på produktion af vare og distribution af vare på bæredygtig elektricitet, hvilket sættet nogle begrænsninger.

Det er hvad Statsministeren har at arbejde med og der kommer ikke globale energiløsninger, der vil ændre dette i statsministerens levetid, hele den samlede bedste forhåndenværende videnskablige evidens peger på dette, der er ikke nævneværdig grund til at tro noget andet, det står den samlede videnskablige ekspertise bag.

Statsministeren:
“Det er der, vi finder nye løsninger på, hvordan vi kan transportere og leve grønnere uden at trække vores hverdag tilbage til fordums tid. Vi skal sørge for, at vi kan leve mere bæredygtigt i fremtiden, siger hun.

“By 2025, 1.8 billion people will experience absolute water scarcity and two thirds of the world population will be living under water-stressed conditions.”

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).

Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Randi Christiansen

Først må det forstås, at vi lever i et system, som interagerer efter lovmæssigheder - beskrevet i de permakulturelle principper - som det har konsekvenser ikke at respektere. Det skulle man tro er indlysende.

Men nej, aktører på verdensscenen agerer ødelæggende for den globale biotop. Kan decentrale enheder selv gøre en indsats? Ja naturligvis, spørgsmålet er bare, hvor meget det vil hjælpe, hvis disse magtfulde, centrale aktører fortsat sætter dagsordenen. Vi har at gøre med aktører, som ikke respekterer menneskerettighederne eller nogen som helst andre rettigheder, men kun har egne interesser for øje.

Hvilke det egentlig er, kan være svært at forstå, idet deres handlinger er ødelæggende for verdenssamfundet. Hvem kan, vil og tør afsløre dem? Mette Frederiksen? Macron? Putin? Trump? Iran? Kina? Netanyahu? Margrethe Vestager?

Randi Christiansen

Hvis der kunne opnås overvejende enighed om at respektere de permakulturelle principper, ville det i første omgang betyde en drastisk nedgang i nuværende brug af ressourcer, som istedet skulle omstilles til forskning og modstandsdygtighed over for klimaforandringerne. Det daglige forbrug måtte nedskaleres til det absolut nødvendige mht føde, klæder og bolig i den givne biotop.

Hvorfor der ikke som en selvfølge kan opnås enighed herom i verdenssamfundet, er mig en gåde. Med mindre det som nævnt kan forklares med dumhed, korruption - og endnu en mulighed, ingen tør nævne, nemlig den, at vi er udsat for angreb fra skjulte fjender, hvis agenda er uforståelig og ukendt for offentligheden. Det må erkendes, at vi lever i et univers, hvis indre og ydre grænser vi ikke kender, hvorfor det ikke kan afvises, at aktører med en ekstra terrestrial adresse er i spil. Hvordan ellers forstå den magtkamp, som er i gang?

@Jan Weber Fritsbøger, der er nogle konsekvenser af dit forslag med at nedsætte arbejdstiden til 20-25 timer/uge (nu skriver jeg "halvdelen" for nemheds skyld), jeg gerne ville høre dine tanker om.

Skal sygehusene kun behandle halvdelen af de syge? Skal Falck kun hente halvdelen af de tilskadekomne? Skal halvdelen af eleverne i folkeskolen sendes hjem - eller skal der være 45 i hver klasse? Skal politiet kun rykke ud halvdelen af de gange, de gør nu? Skal vi kun spise mad hver anden dag? Skal halvdelen af bus- og toglinjerne/afgangene aflyses? Skal vi kun have 10 gr i stuen om vinteren? Skal beboerne på plejehjem kun passes/overvåges halvdelen af døgnet?

Når nu produktionen af varer generelt vil blive væsentligt reduceret - og samtidig væsentligt fordyret (fordi alle lavtlønnedes timeløn skal fordobles), vil priserne på de fleste varer stige voldsomt. De lavt lønnede vil derfor opleve en massiv reallønsnedgang - selv i en situation, hvor deres timeløn fordobles. Det betyder selvsagt, at de ringest stillede bliver nødt til at reducere deres forbrug meget. Det er vel også det, du har som målsætning, går jeg ud fra. Men tror du, at folk vil synes, det er rimeligt, at de lavtlønnede får forringet deres levestandard voldsomt?

Bare så vi kan forholde os til det indlysende vidunderlige i dit forslag..

Tak til regeringen for at finde ekstra penge til det største problem menneskeheden står overfor.

At lille Danmark ikke kan løse opgaven alene er evident, men at være foregangsland er ikke så tosset endda.
Og glem de fantasifulde luftkasteller der popper op hver gang de "altid utilfredse" har behov for at brokke sig over ellers fornuftige tiltag.

Den forrige regerings bluffnumre skal imødegås af reelle handleplaner med virkelige mål.