Ellemann-Jensen slår fast: Venstre bakker op om klimamål

Jakob Ellemann-Jensen siger nu klart, at Venstre støtter målet om at reducere drivhusgasser med 70 procent.
3. oktober 2019 kl. 11:09Opdateret 3. oktober 2019 kl. 13:01

Efter længere tids tøven lyder det nu fra Venstre, at partiet tilslutter sig målet om at reducere drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Det siger formand Jakob Ellemann-Jensen (V) fra Folketingets talerstol under åbningsdebatten.

- Vi vil blive ved med at tage ansvar for klimaet, og vi skal blive ved med at være ambitiøse. Venstre støtter ambitionen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, siger han og fortsætter:

- For Venstre er det afgørende, at vores klimamål er ægte grønt. Et dansk klimamål må ikke resultere i, at vi skubber CO2-udledningen ud af Danmark sammen med de gode arbejdspladser, som følger med.

Socialdemokratiet har sammen med De Radikale, SF og Enhedslisten, som er de fire partier bag forståelsespapiret efter folketingsvalget 5. juni, lanceret det fælles mål om en 70 procents reduktion i forhold til niveauet i 1990.

Siden tilsluttede Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance sig. Ud over Nye Borgerlige var Venstre indtil åbningsdebatten det eneste parti, som ikke havde tilsluttet sig målsætningen.

Jakob Ellemann-Jensen har inden åbningsdebatten svaret undvigende, når han har fået spørgsmålet om Venstres opbakning til klimamålet. Samtidig har han afvist at sætte et konkret tal på målet.

Onsdag lød det dog fra partiets klimaordfører, Thomas Danielsen, på en konference afholdt af Dansk Industri og Dansk Energi, at Venstre var med på at reducere med 70 procent.

Han tilføjede, da han blev bedt om at uddybe:

- Vi kan jo ikke bare nøjes med 70 procent-målsætning. Det har vi ikke noget imod. Men det, vi er optaget af, er, hvad indholdet skal være, forklarede Thomas Danielsen.

Regeringen har taget hul på forhandlingerne om en klimalov, hvor reduktionsmålet skal skrives ind.

Det er ambitionen, at den er på plads inden jul, så den kan blive fremsat i Folketingssalen i starten af de nye år.

Regeringen har ikke fremlagt et udspil forud for forhandlingerne, men vil i stedet mødes med alle Folketingets partier, de kan præsentere deres forslag til, hvordan målene kan nås.

Fra talerstolen siger Jakob Ellemann-Jensen, at Venstre er parat til at bruge en del af råderummet, som ligger ud over det demografiske træk, til grøn omstilling:

- Klimaudfordringen er ikke løst ved at skrive målene ned. Der skal konkret handling til, og vi ved, at der bliver behov for finansiering. Den har regeringen ikke anvist, siger han.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Politisk focus på fakta og løsninger på de menneskeskabte klimaforandringer i Venstre, det kommer der desværre ‘ikke’, årsagen er den politiske kortsigtede pseudo økonomi, der skaber de menneskeskabte klimaforandringer, er ‘hele’ det bærende fundament under partiets Venstres førte politik.

Der er ikke bæredygtig energi til skabelse det politikere i Venstre i dag helt misforstået, kalder for økonomis vækst.

Dorte Sørensen

Det var altså planlagt at skulle være "en kanin" eller hvad det skal kaldes i Folketingetsåbningsdebat.
JE-J stod også og fortalte hvor meget Venstre regeringerne havde gjort Danmark til et grønt foregangsland osv.

Men godt at hele Folketinget nu bakker op om en 70% reduktion.

Susanne Kaspersen, Torben Skov og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Dorte Sørensen

Det er nye tider for hele folketinget!

Der er ‘ikke’ bæredygtig energi til produktion af det politikere fejlagtigt kalde økonomis vækst.
Der er ekstreme konsekvenser af dette bedrag.

Venstre og andre politiske partier i folketinget er i kæmpe store problemer!

Befolkningen er nu fokuseret på løsninger på de menneskeskabte klimaforandringer, politikere kan ‘ikke’ lyve, som de plejer om pseudo økonomisk vækst, det bliver opdaget nu.

IPCC ’prøver’ at forklare danske politikkere, at 80% af verdens ’kendte’, også ’de danske olie og gas reserver’, skal blive i jorden, for ikke klimaet skal tage, en dramatisk drejning, mod kraftigere katastrofer og holde temperaturerne, under en to grader stigning i 2050.

Der er absolut ‘INGEN’ mulig plads i Danmarks klimaregnskab, for søgen efter ‘ny’ råolie.

Venstre taler om behovet for ‘ny’ olie og økonomisk vækst, muligvis er vigtigere, men det er ‘den’ pseudo økonomisk vækst der skaber de menneskeskabte klimaforandringer.

Nu er løgnen pludselig fundamentet under Venstres politik.

Susanne Kaspersen, Torben Skov og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

At Venstre bakker op om klimaplanen må betyde, at enten er der noget alvorligt galt med den plan, eller også vil man forsøge at korrumpere den. For den må jo ikke koste for industrien. Uagtet at hvis den sorte industri forsvinder, vil der blive plads til andre.

Der er fire slags holdninger :
- Dem, der er klimafornægtere.
- Dem, der erkender klodens problemer og at alle skal deltage i kampen efter evne.
- Dem, der tror at Danmarks rolle er afgørende og at vores handlinger er nok.
- Dem, der ikke tror på, at verdenssamfundet kan tage de nødvendige beslutninger.

Philip B. Johnsen

@Leo Nygaard
Ved økonomisk ulighed også omtalt som indkomstulighed eller formue og indkomstforskelle forstås forskellene i fordelingen mellem individer eller grupper af deres økonomiske aktiver, indkomst eller formue.

Køb et rødbedefarvet EU pas.

Hvis du er klimaflygtning er der to grupper du kan tilhøre de rige eller de afviste, det skyldes at klimaflygtninge ikke anderkendes.
Her kan du købe dig et statsborgerskab, frem med kreditkortet og du får et pas med posten.

Tro mig det er bedre end en EU finansieret tortur lejer i Libyen.

Forbes.
Seven Best Places To Get Residency And A Second Passport In Europe.

Link: https://www.forbes.com/sites/kathleenpeddicord/2019/05/22/seven-best-pla...

Jeg mente, at alle lande skal medvirke i klimakampen - i samme båd - tvunget ud i nødvendig
solidaritet.
At individer klarer sig forskelligt undervejs, er der intet nyt i.
Hvis jeg forstår dig ret.