Europæiske IS-medlemmer del af masseflugt i Syrien

Tyrkiets angreb i den kurdiske del af Syrien har udløst en masseflugt af udenlandske IS-medlemmer.
13. oktober 2019 kl. 14:30

Blandt de mange Islamisk Stat-sympatisører, der søndag er flygtet fra en lejr i det nordlige Syrien, er hundredvis europæiske statsborgere inklusive både svenskere og nordmænd.

Det siger en talsmand for det kurdiske mindretal i det nordlige Syrien, der lige nu er under angreb fra Tyrkiet, ifølge Reuters.

- Ain Issa blev angrebet af tyrkiske militærfly klokken otte i morges. På grund af angrebene forlod Syriens Demokratiske Styrker (SDF, red.) sine stillinger, og det udløste kaos i lejren.

- Beboerne angreb vores kontorer og smadrede vinduer og døre, siger Sheikmous Ahmed, chef for flygtninge og migration i det kurdiske styre til det svenske medie Expressen og fortsætter:

- Flere IS-familier er flygtet fra lejren. Dem, der er flygtet, kommer fra Europa, inklusive Norge og Sverige.

Til Reuters siger en talsmand, at 785 udlændinge med forbindelse til Islamisk Stat er flygtet fra Ain Issa, der ligger omkring 30 kilometer nord for Raqqa.

De kurdisk-ledede styrker i det nordlige Syrien var afgørende i kampen for at bekæmpe Islamisk Stat sammen med en international koalition. Derfor har de også tusindvis af IS-krigere og deres familier placeret i fængsler og lejre.

USA fjernede i sidste uge de tropper i området, der var indsat for at beskytte det kurdiske mindretal. Det udløste efterfølgende en invasion fra Tyrkiet, der anser kurderne for at være terrorister.

Den tyrkiske invasion af området har gjort det svært for kurderne at bevogte lejrene og fængslerne med IS-fanger og sympatisører.

Talsmand for de kurdiskledede styrker Marvan Qamishlo siger til Reuters, at der kun er 60-70 vagter tilbage ved Ayn Issa-lejren, der huser 12.000 personer.

FN vurderer, at 130.000 mennesker er drevet på flugt under den tyrkiske invasion.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

det kan vi så også takke galningen i det hvide hus for, det og flere civile døde og sårede plus selvfølgeligt: massive flygtningestrømme igen-igen. Nåmen indtil videre er vi danskere da i det mindste ikke dennegang med til myrderierne.

@Søren Bro, næh, vi danskere er jo som sædvanlig ikke meget for at stå ved vores værdier og holdninger!

Vi - du - brokker dig over, at Trump trækker amerikanerne ud. Det handler vel om under 50 militærrådgivere, som indtil nu effektivt har medvirket til at forhindre Tyrkiet i at gå ind i den kurdiske del af Syrien.

Den naturlige reaktion i Europa (som "fordømmer" den tyrkiske invasion) - og dermed Danmark, ville have været at sende 50 NATO-folk eller militærrådgivere fra en europæisk koalition til kurderne. Det ville effektivt have forhindret den tyrkiske invasion.

Men som du selv skriver: det er meget lettere at galpe op om "galningen i USA" - og "heldigvis" holder vi os ude, og ser stiltiende til, mens myrderierne foregår. Ærefuldt og moralsk er der ikke - men måske for en kort tid bekvemt. Slattent - gennemført slattent!

Vi skal da først og fremmest takke Trump's forgængere for at hele den vanvittige og kaotiske situation er opstået i Mellemøsten, og det er da en fattig trøst at vi undtagelsesvist ikke er med til at sætte bål i gaden - specielt fordi både Trump og Erdogan, som angiveligt sætter nye standarder for magtfuldkommen- og tåbeligheder (man mindes ellers bl.a. en vis Bush Jr. samt en vis Nixon - samt utallige, rabiate diktatorer, som USA historisk har hjulpet/støttet), giver mulighed for at de traditionelt magtbærende politikere/partier, med mainstreammediernes mellemkomst, kan viske fortidens beskidte ruder rene og pege sig ind i en mindre uhæderlig og utroværdig position i den offentlige bevidsthed.

Carsten Hansen

Erdogan er bare endnu en i rækken af mellemøstlige tåber, der medvirker til at øge antallet af "Failed states" i området; Dette helt uden hjælp fra USA.

Men det er skændsel hvis Europa (Med dets nogenlunde fornuftige ledere) ikke skarp tager afstand fra Tyrkiet og indfører sanktioner mod landet. Fedtspil og lurepasseri gavner ingen andre end Erdogan og hans religiøst inspirerede regime.

@Carsten Hansen, jamen det er da klart: efter at have givet Erdogan frit løb i nogle dage eller uger, vil Europa udtale fordømmelse og måske endda indføre nogle forholdsvist uskadelige "sanktioner". Erdogan vil være flintrende ligeglad og helt uanfægtet fortsætte de militære operationer - vel vidende, at de europæiske ledere er totalt impotente og ikke vil engageres. Så vil alle de lokale røde europæere jo også bare påstå, at det i virkeligheden er Europa, er er skyld i volden og ufriheden i Mellemøsten. Og Steffen Gliese vil mene, at vi bare skal afsynge "Vi vil fred her til lands", så vil freden på mirakuløs vis bredes sig overalt.

Europæere er - når det kommer til stykket - ikke villige til at sætte magt bag holdninger og værdier. Det er jo kun ord, men kæmpe for vores højt besungne værdier, det skal vi ikke nyde noget af.

René Arestrup

@Jens Winther
Du får min anbefaling fordi jeg er enig i din analyse. Desværre.
Vi er medvirkende til et forræderi, der er skammeligt.
Kurderne er i den grad gået vores ærinde i nedkæmpelsen af islamisk stat - og ikke mindst Europas ærinde. Men lige så snart det bliver problematisk - når USA vælger at hypper egne kartofler - er vi hændervridende og totalt impotente i vores hule fordømmelser af Erdogans krigeriske eskapader.
Vi har for længst sagt A - og det kan man diskutere om var særligt klogt - men nu er vi selvsagt også nødt til at sige B. Vi kan simpelthen ikke være andet bekendt.

Kurderne er blevet misbrugt af amerikanerne og de vestlige magter, som så mange andre før dem - men sådan har den geopolitiske og militærstrategiske verdensorden jo været længe. Kig ned gennem f.eks. den syd- og mellemamerikanske historie ... og den asiatiske, hvor de historiske annaler vidner om talrige bl.a. amerikanske og europæiske udnyttelser af etniske, religiøse og politiske interessemodsætninger, med katastrofer for utallige parter til følge.

Der er med andre ord ikke meget nyt under solen. Og hvad skulle/skal EU gøre? Den europæiske, politiske elite har fanget Europa i korrumperende flygtningefrygt og dobbelte standarder, som eksponerer fraværet af humanistisk integritet og politisk kraft. EU-landene kunne f.eks. for mange år siden have etableret et stædigt og vedholdende pres for at amerikanerne, saudiaraberne, russerne, iranerne og den syriske stat under FN samarbejdede militært og politisk om at bringe de ulovlige militsers hærgen i Syrien til ophør - hvilket ville have demonstreret en reel vilje til at sætte humanistiske hensyn over politisk-ideologiske. Men i det hele taget forekommer det meget vanskeligt at se noget sådant for sig, når flere af parterne så kategorisk har afvist at Assad-regeringen kan tales med, og når man så åbenlyst har arbejdet på ulovligt at ombringe den til fald, hvilket vel skal med i forståelsen af den ganske uansvarlige position, EU-landene (og USA) har fået anbragt os, men allervigtigst syrerne og kurderne, i.

Ole Arne Sejersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

Tak for flere gode kommentarer her, alle stort set under devisen:
- Kurderne, der da har kæmpet om nogen(!) også mod Islamisk Stat, er da blevet så utroligt både sølle og så fejt dolket i ryggen her. Det er ikke til at bære.
Heller ikke til at bære er, at alting foreløbigt kun foreløbig strander i *snak-snakke-snak*, sikkert også på EU-udenrigsministermødet mandag.

Men det er jo ikke just første gang, hvis man spoler lidt tilbage i historien:

Allerførste stop i tilbagespolingen går til diverse tyrkiske regeringer og deres 'permanente krig' / undertrykkelse af egne kurdere, seneste mange år. Også langt før en vis galning, Erdogan.

Næste stop i historien hedder Saddam Husseins Folkedrab på de irakiske kurderen i 1980erne, (operation "Anfal", venligst at google). Blandt SA-ddams mange "storpolitiske venner" (og dermed ikke mindst våbenleverandører af samme morderudstyr ift kurderne!) i samme periode finder vi et dejligt kynisk blandet selskab:
Strækkende sig fra hovedleverandører (=80 pct af alle Saddams kampvogne, fly, kamphelikoptere, napalm, leveret fra 1970-1988) som Sovjetunionen og Kina (også mens Saddam i øvrigt massakrerede egne irakiske kommunister, m.fl.), over just afdøde franske ex-præsident Jacques Chirac (derfor også kaldet "Mr.Ch-Iraq"), plus forgænger, såkaldte "socialist", Mitterand med,,,, og sluttelig dav. Vesttyskland, der endda havde et par "eksperter" fra en tidligere 2. Verdenskrig krig udi kemisk krigsførelse med på våbeneksportør-listen.
Ja, det lyder som en dårlig krimi, men er veldokumenteret.
Det samme er Saddams giftgas-angreb mod kurdiske by Halabja. En eklatant krigsforbrydelse.

Derfor var det også en vigtig - og positiv, konkret(!) beskyttende - beskyttelse for den fortrinsvis kurdiske civilbefolkning - at USA og UK, marts 1991, indførte en "No-Fly-Zone over det nordlige Irak. Det hjalp! Især for de tusinder op i bjergene flygtede irakiske kurdere, på flugt for Saddams kamphelikoptere og bombelfly = Rå magt, men her dog en god, præventiv "mod-magt", trods alt.

Der findes så mange andre grusomme beretninger over kurdiske lidelser, så jeg stopper tilbagespolingen her. Men opfordrer alle interesserede til at spole yderligere tilbage i historien om kurdernes kamp for at overleve, som folk.

Der synes nu oveni at blive et "blame game" om det var (udenrigspolitiske) idiot, undskyld mig, men selv Pentagon protesterede(!) Trump, der udløste krisen, eller om denne Erdogan invasion ville være kommet, før eller siden. Det bliver under alle omstændigheder sikkert svært at udrede, i skrivende stund.

Jeg ville gerne være optimistisk og tro, at en erstatning for 50-100 amerikanske soldater i det nuværende invasionsområde godt og hurtigt kunne være "skiftet" til en europæisk Nato/EU-styrke af lignende omfang. Men om dette ville have gjort en forskel er jeg derimod ikke så sikker på.

Erdogan har haft sine invasionsplaner liggende klar i skuffen længe, og hvis 50-100 normalt ellers "allierede" skulle komme i vejen, ja så bliver de bedt om at skrubbe af på mest og hårde vis, f.eks som Erdogan har gjort det seneste dage: Ikke at ramme en US-enhed direkte, men omvendt gå lige til grænsen og beskyde poster liiige præcis ved siden af.
"Just sending af strong message".

Hvis der var "balls" tilstede i regeringskontorerne, i både Europa og USA, om ikke at lade sig intimidere, ja så var man ikke trådt et skridt hverken yderligere tilbage eller frem

Lad mig slutte med en godt erindret kommentar fra en irakisk kurder, flygtet herop til Danmark fra Saddam Husseins udryddelskrige i 1980'erne. Da krigen brød ud igen foråret 2003 sagde han:
- 'Jo, jeg forstår godt at mange af jer heroppe er imod en ny krig, og jeg tror heller ikke på Bush, men husk også, at vi kurdere selv har været i permanent krig dernede i over 30 år. Man kan som kurder heller ikke altid selv vælge sine allierede'.

Fint sagt, allerede dengang. Det er ikke blevet just nemmere at være kurder siden. "Desværre", kan vi nok en gang, igen-igen, bevidne.

"- Kurderne, der da har kæmpet om nogen(!) også mod Islamisk Stat, er da blevet så utroligt både sølle og så fejt dolket i ryggen her."

Kurderne er, som før, igen blevet misbrugt af de vestlige magter, herunder særligt USA - men bortset fra dette, så er det især den syriske regeringshær, iranske tropper og russisk militær, som har nedkæmpet IS i Syrien; besynderligt, som kurderne af mange iagttagere udskriges som heltene i fortællingen; der findes ingen helte i krige. Kun, i forskelligt omfang, overlevende tabere.

Og så er det altså vigtigt for historieskrivningen at pointere at Saddam Hussein var amerikanernes mand, da han før krigen med Iran blev hjulpet til magten af CIA. Saddam Hussein fik også amerikansk hjælp med logistik og teknologi, da han førte krigen mod Iran, og i denne forbindelse anvendte kemisk krigsførsel mod bl.a. kurderne.

Carsten Hansen

Tjah; Fra Europæisk side ender det nok i en masse verbale fordømmelser og en smule våbenembargo. Altså en skændsel.
Det er straks vanskeligere at spå noget som helst om USA´s reaktioner. Men kommer der stærke reaktioner, så er det nok fra den side.

Måske tages der fejl ; Men optimist er jeg ikke.

René Arestrup

@Hanne Utoft
Dit forsøg på at reducere den kurdiske YPG-milits' militære indsats i Syrien, virker ærlig talt lidt malplaceret. YPG har spillet en fuldstændig afgørende rolle i nedkæmpelsen af IS i det nordlige og østlige Syrien. De har, med støtte fra vestlige fly og efterretningskapaciteter, været stort set alene om landkrigen.
Assad-regimet, sammen med dets russiske og iranske allierede, har fortrinsvis ført krig i og omkring de større byer i det vestlige Syrien. Og overladt resten til kurderne.

René Arestrup, jeg pointerer netop også at kurdernes bidrag begrænser sig til den nordøstlige del af Syrien, mens resten af landet har været overladt til den syriske regering og dennes allierede - og IS dominerede i 2015 cirka halvdelen af syrisk territorium, foruden diverse lommer bl.a. de regeringskontrollerede områder, herunder nær Damaskus. Kurderne har, motiveret af både humanistiske og særpolitiske årsager, absolut gjort det godt mod IS og andre ulovlige militser, og de har, som du er inde på, været de vestlige magters landkrigere (hvilket har kostet dem voldsomt dyrt), men der er bestemt ingen grund til at fremhæve dem fremfor især den syriske hær og russerne (om man kan lide disse parter eller ej), når det kommer til mobilisering mod bl.a. IS.