It-kaos udskyder nye skatteregler for boliger med tre år

Nye skatteregler udskydes tre år grundet it-problemer, og der er fortsat store problemer med inddrivelse.
23. oktober 2019 kl. 10:33Opdateret 23. oktober 2019 kl. 12:18

Den store usikkerhed på boligmarkedet ser ud til at forsætte side om side med kaosset i skattevæsenet, da de nye skatteregler for boliger udskydes med tre år til 2024.

Det skyldes blandt andet, at it-systemerne ikke bliver klar til planlagt tid. Desuden er inddrivelsen af gæld fortsat sønderskudt, og forældelsesfristen udskydes med flere år.

Det viser regeringens eftersyn af skattevæsnet, siger skatteminister Morten Bødskov (S) på et pressemøde onsdag.

- Jeg er overrasket og ærgerlig over omfanget af problemerne. De er meget store, og der er brug for, at vi får løst dem. Jeg håber, at Folketinget i bred enighed kan enes om at løse dem, siger han.

Samtidig udskydes udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger fra næste sommer frem til 2022. Det betyder, at en del af dem, der kunne se frem til at få penge tilbage i skat, skal vente længere.

Ifølge tidligere beregninger fra Skatteministeriet anslås det, at omkring 800.000 boligejere har betalt for meget i boligskat siden 2011.

Fra 2020 til 2022 skal de anslået have 14 milliarder kroner tilbage.

For en måned siden konkluderede Rigsrevisionen ellers, at der var risiko for, at det nye system for inddrivelse af gæld først er funktionsdygtigt om et år. Men det udskydes altså nu yderligere til 2024.

Regeringen vil afsætte 1,7 milliarder kroner allerede i 2020 til yderligere genopretning, og der etableres et uafhængigt it-tilsyn samt en ordning for whistleblowere.

Det skal bidrage til at rette op på det skandaleramte skattevæsen.

I eftersynet præsenteres de eksisterende tidsplaner som urealistiske, hvorfor tidsfristerne rykkes inden for gæld og opkrævning.

Det nye gældssystem PSRM blev lavet for at afløse det tidligere EFI-system, som blev skrottet i september 2015.

Aftalen om nye boligskatteregler blev indgået i 2017, men skiftende politikere har siden 2013 lovet et nyt og bedre system. De mange advarsler til skiftende skatteministre går dog endnu længere tilbage.

Den samlede gæld til det offentlige var på 118,2 milliarder kroner ved udgangen af 2018, skrev Rigsrevisionen for nylig.

En del af gælden drejer sig om uberettiget kontanthjælp. Derudover er der blandt andet gæld til daginstitutioner, parkeringsafgifter, licens og bøder til tog og busser.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne-Marie Krogsbøll

Er der nogen, som stoler på nogen som helst, der kommer ud af politikermund eller skattemund i denne sag?

Er Skat blevet den helt store tag-selv-kasse for nogen, vi ikke rigtigt ed, hvem er? Hvor korrupt er det?

Steen K Petersen

Vi skal ikke glemme, at når disse store IT-projekter, som igen og igen fejler i det offentlige, så er det private IT-firmaer, der ikke magter at udføre opgaverne, men det er det offenlige der sidder tilbage med regningen og problemerne. Det vil sige, os alle sammen der betaler for disse markværk.

Lav dog nogle udbudsregler, der tilsigter, hvis disse IT-projekter ikke virker efter hensigten, så får IT-firmaerne ikke nogen penge for opgaven overhovedet, end ikke en rød reje.

nils hommel, Carsten Wienholtz og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Skat og fnat.

Skat har de fleste en mening om
men ofte er argumentationen tom
se blot på boligskatterne, velbekom!

Vi har to af slagsen, som bekendt
den ene som grundskyld kendt
den anden værdiskat, hvis glemt.

De to skattekilder indbringer 4 procent
af de 100 staten opkræver - suverænt
eller måske snarere ikke så intelligent.

For hvorfor opretholde et tungt apparat
når man kan hente pengene mere smart
men ingen er vist til ændringer parat.

Men sagen er, at ingen djævel kan betale skat
uden først at tjene penge - jeg tror jeg får fnat
ejendomsskatter er unødvendige og dybt godnat.

Opkræv i stedet skatterne som den kloge ville
flyt ejendomsskatter til den naturlige kilde
til indkomsten helt enkelt, moses min milde.