Telegram

Minister lover snarlig brug af teledata i retssager

Inden for "relativt kort tid" vil teledata igen blive brugt i danske retssale, fortæller justitsminister.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) varsler på et pressemøde i Justitsministeriet fredag, at teledata inden for "relativt kort tid" igen kan bruges i straffesager.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) varsler på et pressemøde i Justitsministeriet fredag, at teledata inden for "relativt kort tid" igen kan bruges i straffesager.

RITZAU SCANPIX

Telegram
4. oktober 2019 kl. 09:51

Siden midten af august er de såkaldte teledata ikke blevet brugt som beviser i retssager. Men nu er de på vej tilbage.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) varsler på et pressemøde i Justitsministeriet fredag, at teledata inden for "relativt kort tid" igen kan bruges i straffesager.

De teledata, som fremover vil indgå i straffesager, vil dog være de såkaldte rådata. Tidligere har der været brugt data, som er blevet behandlet af et it-system.

Det er i den behandling, at en række informationer igennem flere år er gået tabt.

En redegørelse har vist, at man i Rigspolitiet gennem længere tid har kendt til fejl, når det gjaldt brugen af teledata. I løbet af foråret 2019 stod det klart, at fejlen muligvis var så graverende, at man valgte at undersøge det nærmere.

Og fejlen var alvorlig. 18. august instruerede rigsadvokat Jan Reckendorff anklagemyndigheden om, at teledata indtil videre ikke måtte bruges som bevis i straffesager.

Det har efterfølgende ført til stribevis af udsatte retssager, og en række personer, som har siddet varetægtsfængslet, er blevet løsladt.

Det vil sige, at personer, som samfundet mistænker for at være kriminelle, og som af den grund burde være bag lås og slå, i øjeblikket er på fri fod.

Men nu er der altså ved at være tilstrækkelig klarhed over, hvad der har været galt med politiets databehandling, så de omstridte teledata snart kan blive anvendt i retterne igen.

Teledata bruges blandt andet til at bevise, hvor en bestemt telefon har befundet sig på et bestemt tidspunkt, og til at dokumentere, hvem den har været i kontakt med.

Politiet kan også ved hjælp af de såkaldte "mastesug" bruge teledata til at bevise, hvilke mobiler der har befundet sig i et bestemt område på et bestemt tidspunkt.

Politiet får oplysningerne fra teleselskaberne i form af rådata. De data bliver i et it-program systematiseret, så de bliver lettere forståelige for menigmand, herunder anklagere, forsvarere og dommere.

Men i databehandlingen er der sket noget, så nogle oplysninger, der ellers var at finde i rådata, er faldet ud.

Justitsministeren har ikke meldt noget konkret ud om, hvornår teledata igen kan anvendes i retten.

/ritzau/

Opdateret 4. oktober 2019 kl. 10:21

Et af de grundliggende problemer med at anvende registreringer fra mobiludbyder er, at mobilnettet ikke er skabt til at prioritere registrering af en mobi på bedste (nærmeste) mast i alle tilfælde. Typisk kan din mobi 'se' 4 eller 5 master, afhængigt af mange forhold.

Hvis du eksempelvis modtager opkald udefra, kobles din mobi ofte på den første mast, der kan 'se' dig under nettets søgning, og det er slet ikke nødvendigvis din nærmeste.

Desuden prioriteres de enkelte forbindelser hele tiden i forhold til kapacitet på masterne. Mobilnettet prioriterer grundlæggende en hurtig og sikker forbindelse og overførsel af data og det gør det vanskeligt at anvende systemet til retslig personsporing i alle tilfælde.

Dertil skal lægges myndighedernes fejlbehæftede software med henblik på at overskueliggøre udbyders rådata.

Jeg baserer dette på 4 år gamle erfaringer, så måske er systemet i dag et ganske andet. Kompli er det i hvert fald.