Regeringen vil med hurtig lov tage dansk pas fra IS-krigere

Folketinget skal hastebehandle forslag om at tage dansk pas fra fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab.
14. oktober 2019 kl. 13:47Opdateret 14. oktober 2019 kl. 15:35

Regeringen vil frakende fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab deres danske statsborgerskab.

Forslaget skal hastebehandles i Folketinget. Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Forslaget vil gøre det muligt for Danmark at tage det danske pas fra personer, mens de er i udlandet.

Forslaget kommer oven på den seneste udvikling i den nordlige del af Syrien. I sidste uge gik Tyrkiet til angreb på kurdiske styrker.

I området er en række lejre med folk fra bevægelsen Islamisk Stat (IS). Efter den tyrkiske offensiv er der frygt for, at folk fra IS slipper væk fra lejrene.

- Der er risiko for, at de kurdisk kontrollede IS-lejre i grænseområdet bryder sammen, og at fremmedkrigere med dansk statsborgerskab søger mod Danmark, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

- Det er mennesker, der har vendt Danmark ryggen og med vold kæmpet mod vores demokrati og frihed. De udgør en trussel mod vores alles sikkerhed. De er uønskede i Danmark, siger hun i pressemeddelelsen.

Den tidligere VLAK-regering kom i foråret med et lignende forslag. Det nåede ikke at blive fremsat på grund af folketingsvalget.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, skriver på Twitter, at "fremmedkrigere har vendt Danmark ryggen". Han kalder det positivt, at regeringen hastebehandler forslaget.

Forslaget gælder altså kun personer, der har dobbelt statsborgerskab. Det vil dermed ikke gælde personer, der kun har det danske pas.

Ifølge internationale konventioner kan Danmark ikke inddrage statsborgerskabet fra rent danske statsborgere. Det ville nemlig betyde, at personer bliver statsløse.

Forslaget omfatter ikke personer under 18 år, som har fået dansk pas, fordi en af forældrene er dansk statsborger.

Alle partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet bakker op om at hastebehandle forslaget.

Når man hastebehandler et forslag, ser man bort fra den normale frist på 30 dage fra et lovforslag bliver fremsat, til det bliver stemt om i Folketinget.

Det bliver typisk brugt, hvis der er akut behov for at gøre noget.

Mindst tre fjerdedele af Folketinget skal bakke op om en hastebehandling af et forslag.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lasse Reinholt

@Carsten Hansen: Oprindeligt skrev du "Det drejer sig om uden myndigheders tilladelse at deltage i krigshandlinger, uanset hvilken side."

Indrømmer du at du tog fejl?

Carsten Hansen

Og for øvrigt mener jeg at folk der rejser ud for at slå andre mennesker ihjel, uanset disse menneskers ståsted, er helt på egen hånd og ansvar.
Det bør ikke påhvile den danske stat at redde kastanjerne ud af ilden for disse lejesoldater eller frihedskæmpere på fremmed jord.

At føre krig bør være statens opgave.

Lovgivningen er dog i sidste instans det der tæller og gælder.

Claus E. Petersen

Der er ingen der forholder sig til at disse.. individer.. med nærmest absolut sikkerhed vil udøve vold mod borgere, uden militær træning vil jeg understrege, hvis de kommer ind i landet. Hvorfor ikke?
Hvorfor går snakken op i det sædvanlige hat-og-briller om form frem for substans?

Carsten Hansen

Claus E. Petersen.

Jeg tror at de fleste er enige om at disse individer udgør en sikkerhedsrisiko.
Folk der dræber i ideologiers navn er ofte udenfor pædagogisk rækkevidde.

Men kan dette ikke også gælde for folk der der frivilligt rejser til udlandet og dræber islamister ?
Er disse ikke også udsat for risiko for at blive ramt at PTSD ? En risiko for at blive ustabile mennesker med svært forudsebart reaktionsmønster.

Mennesker bør ikke på egen hånd rejse i krig og uden videre få lov til at vende tilbage. Et grundigt sikkerhedstjek og grundig research om hvorvidt de har begået forbrydelser i forbindelse med deres engagement, må være det mindste. Hvis man tror at kun folk på den ene side er i stand til at begå grusomheder, så er man nok naiv.

Sider