Britta kritiserer politiet: Fik ikke sigtelse eller tolk

Britta Nielsens forsvarer vil pludselig spørge sin klient ind til tiden i Sydafrika, da hun blev anholdt.
29. november 2019 kl. 10:53Opdateret 29. november 2019 kl. 13:33

Den svindeltiltalte Britta Nielsen langer hårdt ud efter politiets opførsel i Sydafrika.

Fredag formiddag fortæller hun i Københavns Byret, at hun hverken fik en tolk eller blev præsenteret for en sigtelse, da hun blev anholdt af politiet i Sydafrika.

Det sker på foranledning af hendes forsvarer, advokat Nima Nabipour, der har ønsket at spørge ind til tiden i Sydafrika, efter at hun blev anholdt den 5. november sidste år.

- Jeg er i en lejlighed, hvor jeg er kommet aftenen før. Om morgenen banker politiet på døren. Da jeg åbner, vælter der en masse folk ind.

- Jeg bliver bare sat op ad væggen, og så løber de rundt og laver en masse ting.

- Det hele er forfærdeligt hektisk, og ingen forklarer, hvad de går og laver. Jeg føler, jeg er i en temmelig presset situation.

- Blev du præsenteret for en sigtelse?, spørger hendes forsvarer.

- Nej, lyder svaret.

Til stede i lejligheden var også en dansk politibetjent.

- Den danske betjent siger, at jeg skal lave noget kaffe. Jeg spørger, om jeg kan få adgang til min danske advokat, for jeg ville gerne have nogle råd. Jeg får bare et henholdende svar om, at det er der ikke tid til.

- I første omgang spørger jeg lederen hos sydafrikansk politi. Han siger, at han ikke har tid. Så spørger jeg den danske betjent. Og han siger, at han ikke har nogen autoritet, så vi må vente til der er tid.

- Den danske betjent agerede tolk. Jeg har lidt kendskab til skoleengelsk, men de taler sådan noget med hollandsk dialekt. Jeg kan slet ikke følge med. Jeg får ikke noget indtryk af, hvad der foregår.

Nima Nabipour har tidligere i sagen givet udtryk for, at Britta Nielsen ikke er blevet vejledt ordentligt forbindelse med udleveringsaftalen.

- Min advokat siger, at der er nogle papirer på engelsk, jeg skal underskrive. Jeg spørger, om jeg kan få det på dansk.

- Han svarer, at det er bare "noget legal stuff". Han siger, at det er vigtigt, at jeg skriver under, hvis jeg vil hjem til Danmark.

Anklagemyndighedens redegørelse om forløbet er fredag også blevet lagt frem. Her har den pågældende betjent forklaret, at der ikke var noget behov for en tolk, da Britta Nielsen uden problemer kunne kommunikere på engelsk.

Udleveringsaftalen er interessant, for den gik på, at Britta Nielsen ville blive løsladt i Sydafrika, hvorefter hun frivilligt ville tage med danske betjente til København. Det skete også, og på dansk jord blev hun så anholdt.

Hun skrev i den forbindelse også under på, at hun var indforstået med, at den danske anklagemyndigheden kunne rejse tiltale for mere end anholdelseskendelsen gik på.

Da der blev rejst tiltale i sagen, valgte anklagemyndigheden at henføre sagen under paragraf 88.

Paragraffen siger, at strafferammen i grove sager kan øges med 50 procent. Det betyder i denne sag, at strafferammen vil vokse fra 8 til 12 år.

Og det underliggende spørgsmål er, hvorvidt Nima Nabipour kunne have forhindret det, hvis der var blevet indgået en formel udleveringsaftale.

Spørgsmålet om paragraf 88 tages først op ved proceduren.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Var Britta ikke klar over baggrunden, for al denne ståhej? Kendte hun ikke til sproget og forholdene i SA, hvor hun havde opholdt sig i flere år og erhvervet fast ejendom? Dum er hun bestemt ikke, med den "langfingrede" adfærd, hun har udvist overfor det danske samfund. Bladrr, Britta! Du står til en fængselstraf pg jo hurtigere du starter på den, jo før kan du komme ud og nyde de fortsat gemte/ikke redegjorte stjålne penge, ligesom Stein Bakker.

ulrik mortensen, Kim Houmøller, Jesper Sano Højdal og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

MEN - det er for dårligt , hvis ikke en anholdts retssikkerhed bliver overholdt af politiet og anklagemyndigheden.
Danmark må og skal ikke give køb på borgernes retssikkerhed - lige meget hvad de har gjort.
Eller mener et flertal af befolkningen ,som et flertal i Folketinget ,at det er helt lige meget med retssikkerheden.
Hvad er det for et land vi ønsker - efterhånden er Danmark begyndt at minde om en politistat - er det det "vi" ønsker??????

Hanne Utoft, Jens Winther, Gert Romme, Jesper Sano Højdal, Hans Larsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Britta Nielsen burde være mere realistisk og ikke klynge sig til et "halmstrå", som en juridisk "fodfejl" evt. kunne udgøre. SA er ikke DK. Så Britta må, når hun opholder sig i sådanne "eksotiske" omgivelser, affinde sig med en anden behandling af mistænkte i SA, end i DK. Men, halmstrå er hamstrå, ynkeligt i denne sammenhæng.

Kim Houmøller, Birte Pedersen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Ja, det er skrækkeligt, at hun - på et ikke helt oplyst grundlag - blev på fragtet hjem på fællesskabets regning for at blive stillet til regnskab for de vist ca. 117 kr, der er forsvundet fra satspuljen tiltænkt de svageste medlemmer af vort samfund.

Undskyld det var vist retteligt 117 mio. kr., som kynisk, beregnende og skruppelløst blev stjålet og brugt på hestehold, firehjulstrækkere, safariferier, en international ejendomsportefølje, smykker og andet isenkram.

Tag din straf og tør øjnene, Britta!

Niels Elgaard Larsen

@Dorte Sørensen

Hvordan mener du at Brittas retssikkerhed er krænket?

Der er fornuftigt nok love, der regulerer udlevering fra Danmark til andre lande.
Men når man bliver udleveret _til_ Danmark, så er ens retssikkerhed jo stadig sikret af retsplejeloven.

Dorte Sørensen

Hvis "man" ikke forstår sproget så godt og ikke kan læse det så er det imod ens retssikkerhed at blive presset til at skrive under med den besked på at så kan du ikke blive udleveret.
Hun fik jo heller ikke lov at kontakte sin advokat.
Hvor mange andre sager , hvor disse ting sker får "vi" ikke viden om. Det SKAL være en selvfølge at give tilbageholdte klar og forståelig besked.

Som Dorte Sørensen er inde på; store dele af danskerne har udviklet en mob rules-adfærd, som gør at de gladeligt træder retsprincipper under fode når formastelige 'samfundsfjender' som e.g. Britta Nielsen skal straffes. På samme vis ser vi rigtigt mange danskere være parate til at angribe andre stater med samme folkedomstolstilgang; vi behøver ikke at overholde procedurer som skal sikre retstilstanden, når vi 'ved' at 'den anden' eller 'de andre' er skyldige og imod os (hvilket betyder at medier og myndigheder har påstået at det forholder sig således, hvormed det må være et faktum).

De danskere, som agiterer for at det er ligegyldigt med Britta Nielsens retssikkerhed, gør sig skyldige i samme normskred og kriminalitet, som de anklager Britta for - og på mange måder er disse danskeres brud med helt grundlæggende principper om beskyttelse af enhver borgers rettigheder, uanset dennes kriminelle gerninger, værre end Brittas tyverier fra den danske stat.

"- Min advokat siger, at der er nogle papirer på engelsk, jeg skal underskrive. Jeg spørger, om jeg kan få det på dansk.

- Han svarer, at det er bare "noget legal stuff". Han siger, at det er vigtigt, at jeg skriver under, hvis jeg vil hjem til Danmark."

Britta undeskriver vejledt af sin advokat, så stik nu piben ind!

Rikke Nielsen, såfremt Britta Nielsens udlægning af samtalen med den beskikkede advokat er korrekt, er hun blevet utilstrækkeligt vejledt