Britta Nielsen og andre superbrugere kunne omgå chefens stempel

Britta Nielsens kollega fortæller om en arbejdsplads, hvor der var stor tillid mellem ansatte og ledelse.
25. november 2019 kl. 12:47Opdateret 25. november 2019 kl. 14:06

For såkaldte superbrugere i Socialstyrelsen var det muligt at godkende udbetalinger og oprette sager, selv om den magt egentlig lå hos ledelsen.

Det fortæller en nær kollega til den svindeltiltalte Britta Nielsen mandag i Københavns Byret, hvor hun er indkaldt som vidne.

Efter 2015 blev det en regel, at cheferne skulle give det blå stempel. Men godkendelsen kunne omgås.

- Som superbruger kunne du gå ind og fjerne fluebenet med, at det skulle ledergodkendes. Vi var flere, der kunne gøre det, siger vidnet, der også selv har gjort det i enkelte sager.

Hun ved ikke, om man kunne se i systemet, hvis fluebenet var fjernet. Men initialerne fra den, som har foretaget ændringer, ligger på sagen, forklarer vidnet.

- Det hele blev logget i sagsloggen på den sag, man godkendte, siger kvinden.

Vidnet sad i samme afdeling som Britta Nielsen i cirka 20 år. Tidligere er hun af Britta Nielsen blevet beskrevet som kontorets ekspert i Tas, der er styrelsens ene administrationssystem.

På kontoret var hun sågar blevet døbt "Tas-mama".

Undervejs kigger Britta Nielsen ikke meget på sin tidligere kollega. Britta Nielsen sidder bag sin forsvarer, advokat Nima Nabipour, som skærmer hende af. Hun lytter roligt til vidnet.

Når svarene bliver tekniske, hvisker hun indimellem til sin forsvarer.

Anklager Kia Reumert vil vide, om vidnet og kollegerne snakkede om, hvor mange penge de egentlig sad og arbejdede med.

- Vi snakkede om, at vi havde et stort ansvar, og at cheferne udviste os stor tillid.

- Vi havde ikke så mange ressourcer i styrelsen, men cheferne gjorde, hvad de kunne, for at give os spændende opgaver, og vi gjorde, hvad vi kunne, for at honorere ledelsens tillid, fortæller vidnet.

Hun tilføjer, at kontrollen i dag er meget skrappere.

- Kontrollen er blevet skærpet. Vi er ikke længere superbrugere. Det er det væsentligste, siger hun.

En tidligere ansat i Socialstyrelsens interne bogholderi afgiver mandag også forklaring.

Hun havde til opgave at tjekke, at der ikke blev svindlet med midlerne. Og her bestod kontrollen også i høj grad af tillid.

- Når man arbejder sådan et stort sted, så er der tillid til hinanden.

Dengang tænkte hun ikke over, at kontrollen var slap.

- Jeg kendte jo ikke andet, så jeg måtte have ment, at det var okay. Jeg synes jo noget andet i dag. Der er jo blevet lavet numre, og det er jeg skuffet over.

Britta Nielsen har tidligere forklaret, at der på kontoret blev spøgt med, hvor slap kontrollen var.

- Jeg kan kun huske, at der er blevet lavet sjov med det én gang, og så sagde jeg, at det måtte de ikke gøre, siger vidnet og tilføjer, at hun opfattede det som en kritik af hendes evner.

Britta Nielsen er tiltalt for gennem sit arbejde i Socialstyrelsen at have svindlet styrelsen for omkring 117 millioner kroner gennem 25 år.

Hun har erkendt at have overført penge til sig selv, men hun erkender ikke fuldt ud, da hun ikke kan huske det hele.

Det er uvist, hvornår der falder dom i sagen.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Lejlighed gør tyv", sagde engang en politi...

Altså staten, dvs regeringerne i pågældende perioden, har en stor medskyld ved at nedskære i styrelser og samtidig give satspuljemidler med megen kontrol behov.
Britta, det er dig og mig, som godkendte at socialfororgen tildels kunne affodre hunden med sin egen hale.

Og så får de stakkels sociale ofre ikke engang nogen refundering af de mange millioner, som ikke fandt hjem til dem!

Det godkender vi altså efterfølgende, spot til skade. Fy fanden!