Chile skal stemme om forfatning fra Pinochet-tiden

Et af de centrale krav i chilenske demonstrationer har været en ny forfatning. Ikke alle er dog overbeviste.
16. november 2019 kl. 05:36

Chile har besluttet at afholde folkeafstemning om en ny forfatning som svar på de seneste ugers vedvarende protester.

Folkeafstemningen skal finde sted i april 2020.

Beslutningen blev truffet fredag efter intense forhandlinger mellem regeringen og oppositionen.

En ændring af forfatningen, som stammer tilbage fra militærregimets tid, har været et af de afgørende krav fra de mange demonstranter.

Tusindvis af mennesker gik fredag eftermiddag igen på gaden i Chiles hovedstad, Santiago.

Her udbrød der voldelige sammenstød mellem mindre grupper af demonstranter og politi.

Den nuværende forfatning har eksisteret siden 1980, da den højreorienterede general Augusto Pinochet regerede på brutal vis.

Den er blevet ændret flere gange siden da. Men den fastlægger ikke nogen statslig forpligtelse til at sørge for uddannelse eller et sundhedsvæsen. Netop disse to områder er centrale i demonstranternes krav til regeringen.

- Aftalen er et første skridt. Men den er et historisk og fundamentalt første skridt mod at skabe en ny social pagt, hvor medborgerskab kommer til at spille en afgørende rolle, siger indenrigsminister Gonzalo Blumel.

I folkeafstemningen vil chilenske vælgere blive spurgt, hvorvidt forfatningen skal erstattes, samt hvordan en ny forfatning skal udformes.

Ikke alle er imidlertid overbeviste.

- Al opmærksomheden går til forfatningen, men der er mere presserende emner: pensioner, uddannelse, siger Raul Opoza, en 39-årig lærer.

Og den politiske aftale "løser ingenting", lyder det fra den 27-årige rengøringsassistent Leslie.

Uroen i Chile begyndte den 18. oktober som protester mod prisstigninger på metrobilletter i myldretiden.

Det har siden udviklet sig til en bredere protest mod den politiske status quo.

Afbrændinger, plyndringer og konfrontationer mellem demonstranter og politi har præget landet.

Chile har en af Sydamerikas mest veludviklede økonomier. Men de høje leveomkostninger har været genstand for megen kritik.

De chilenske aktier og pesoen reagerede positivt på nyheden fredag.

/ritzau/AFP

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"I folkeafstemningen vil chilenske vælgere blive spurgt, hvorvidt forfatningen skal erstattes, samt hvordan en ny forfatning skal udformes"

Spørgsmålet er hvordan det kommer til at foregå. Det første er let nok at svare på med et ja eller nej, men hvordan den ny grundlov bliver udformet er staks en helt anden sag.
For hvem tør stole på en præsident der røvede en bank (Talca Bank) under Pinochet - hvor han mens undersøgelsen foregik blev gemt væk ved hjælp af CIA og den Amerikanske ambasade - men kunne vende hjem reddet af sin gode ven, Pinochets kusine Mónica Madariaga som var justitsminister under det Chilenske diktatur. En mand som for en måned siden erklærede at landet var i krig med dets egen befolkning. Han har ikke megen omtanke for andre ud over sig selv og sine. En kriminel af værste skuffe.

Mónica Madariaga declares the participation of Sebastián Piñera in the robbery of the Banco de Talca and how when she was a minister she saved him from justice.
En af de få ting hun siger at hun fortryder. Hun døde kort efter interviewet af cancer.
https://www.youtube.com/watch?v=oQq_rIOqBqs